Nyheder

Program

Tider og priser

Mad

Om centret

Film

Børneside

Daglejr'en
Byens borgere
På egen hånd
Alle dyrene
Prøv-selv-områder
Læs mere..

Butik, netshop

Events

Blogs & facebook

Forskning og projekter

Frivillige

Partnere

Hvad kan jeg lave på Middelaldercentret

P5025485

Leg og lær. Glæd dig til et helt nyt område kun for børn. Vil du være kriger kan du træne til det her og vil du klæde dig ud som skønjomfru kan det sagtens lade sig gøre også. Prøv dine evner som hjulmager og se, om du kan lave ild med flint og stål. Der er også en model af en ridderhest du kan sidde på, og en rigtig middelaldersadel.

Se flere billeder fra Leg og Lær her

legegris1

Byens Dyr: Kun for små børn: Vi laver et lille, afskærmet område, hvor de små børn kan lege og hygge sig, uden at blive væltet af de store børn. Pladsen er ikke helt færdig endnu, den kommer til at ligge ved siden af aktivitetsområdet ved caféen.

Har du lyst til at klappe trægrisene og hestene inden da, så finder du dem i en bod i Leg & Lær i boderne lige ved indgangen.

vand1

Aktivitetsområdet ved caféen.

Her kan du prøve forskellige snedige løfte-teknikker, bygge en mur, lægge et gulv, pumpe vand, male mel og meget andet.

Der er også en flot ridderhest i træ, hvor du kan prøve at ramme et skjold med en lanse.

plingskjold1

Træn musklerne og lær at ramme plet.

På pladsen ved siden af buebanen er der hængt jernskjolde op på stativer. Rammer du skjoldet med en sten, kommer der en fin, høj "pling"lyd som kan høres langt væk. Konkurrer med dine søskende, eller dine forældre!

bueskytter1

Buebanen. Vi har selvfølgelig også buer til børn. En øvet bueskytte hjælper dig med den rigtige teknik.

Prøv også danselabyrinten ved siden af buebanen

gladekvinder1

Snak med byens borgere. Der er (næsten) ingen dumme spørgsmål, men husk, at det er middelaldermennesker og de kender altså ikke til fjernsyn, computere og den slags

Og så er der jo også en masse at se på, og opleve: ridderturneringerne, krigsmaskinerne, byen med alle menneskene, havnen med skibene, skoven med de magiske væsener, gæstgiveriet Den Gyldne Svane og meget mere

God fornøjelse i middelalderen.

blidenlogohvid1