 |
||||||
Daglejr'en |
 |
|||||
Lærervejledning til "historien om middelalderen" Både i og udenfor skolen får eleverne fortalt historier om historien. Det sker på mange måder, både i form af fakta og fiktion, og i mange forskellige medier. Det forhåndskendskab, eleverne har til middelalderen, er således ofte meget blandet. Vi er i Det Herrens År... - en særlig formidlingsform På Middelaldercentret oplever eleverne en middelalderlig købstad ved navn Sundkøbing. Indbyggerne i byen foregiver at leve i 1390íerne og kender ikke til nutidens samfund. På centret kan vi altså tilbyde en særlig form for formidling, der giver besøgende mulighed for at leve sig ind i historien. Man får mulighed for at komme tæt på en rekonstrueret verden, som man kan røre ved og undersøge. Den sanselige og konkrete måde, eleverne kan møde middelalderen på, giver gode oplevelser, erfaringer og vækker nysgerrighed. Det er meget væsentligt for Middelaldercentret at alt er så autentisk som muligt, og at bygninger, håndværk, dragter etc. bygger på den aktuelle viden. Når eleverne kommer på besøg i vores by, ser de hvordan man boede, arbejdede og levede det daglige liv. Men de hører ikke om arkæologiske udgravninger og historiske fund. Undervisningsmaterialet "Historien om middelalderen" (hæfte) I undervisningsmaterialet går vi bag om historien, og spørger, hvordan vi overhovedet ved noget om den tid, vi i dag kalder middelalderen. Der vises eksempler på hvordan arkæologen, historikeren og kunsthistorikeren arbejder. Det er dem, der har fundet frem til kilderne bag middelalderens historie, dem der hjælper os til at forstå, hvordan livet foregik for hundreder af år siden er. Vi synes det er vigtigt at få denne kildebevidsthed med, således at eleverne tænker på historien som en aktiv og fortsat fortolkningsproces. Kombinationen af et besøg på Middelaldercentret og arbejdet med undervisningsmaterialet bliver en vekslen mellem to væsentlige aspekter i historieundervisningen, nemlig indlevelse i historien og forståelse for de mange måder historien viser sig på. Materialet er udarbejdet som et supplement til besøget på Middelaldercentret, og kan bruges som forberedende eller opfølgende materiale, afhængig af, hvordan besøget er placeret i jeres undervisningsforløb. Endelig kan side 3, 4 og 5 også bruges uden direkte tilknytning til et besøg på centret. Ridderne I materialet bruges middelalderens riddere som tema. Riddere fascinerer, og de står for mange som karakteristiske for tiden, bl.a. på grund af mange ridderbøger og -film. Riddervæsenet udviklede sig med de kristnes korstog mod ëde vantroí fra omkring 800 tallet, og især i 1100-tallet. Der opstod munkeridderordner - som tempelridderne og johanniterne - hvis mål var at kæmpe for troen, også mange konger, adelige og eventyrlystne folk drog af sted på disse korstog. Ridderen blev et ideal, som især fik stor betydning for adelen. Til at starte med, var det at blive slået til ridder, ensbetydende med at blive optaget i den privilegerede adelsstand, men efterhånden blev adelstitlen arvelig, og det blev kun adelige, der kunne slås til riddere. Adelen havde privilegier i forhold til den almindelige befolkning, til gengæld skulle de beskytte kongen, og hjælpe denne i krig. Ud over denne pligt, blev det anset for godt at deltage i turneringer, rejse på pilgrimsfærd, og ikke mindst opføre sig ridderligt... Hæftet 'Historien om middelalderen' fortæller ikke, hvem middelalderens riddere var, men om hvilke spor vi har af dem i dag. Hvis klassen ønsker at vide mere om riddere, findes der en række gode bøger. Her skal nævnes nogle få:
Hvis man ønsker at arbejde med forskellige syn på én og samme historiske periode, samt på forskellen mellem fakta og fiktion, er der mange gode muligheder i et ridder-tema. Undervisningsmaterialet er tænkt som et oplæg til det videre arbejde i klassen. Et besøg på Middelaldercentret kan sætte mange tanker i gang, og med materialet håber vi, at I kan få nogle gode diskussioner og overvejelser frem i klassen. Forslag til arbejdsformer Brug af materialet I undervisningsmaterialet introduceres eleverne til den måde arkæologen, historikeren og kunsthistorikeren undersøger middelalderens historie på, og der gives eksempler på de kilder som bruges i arbejdet. Det er oplagt at lade eleverne prøve at tolke disse kilder. Side 3 -5: Hvad lærer man om ridderne ved at se på de arkæologiske genstande, der er vist? Man kan sige noget om materialer, udformning , og hvad de kan have været brugt til. Hvad er kendetegnende for den ridder, der fortælles om i historikerens kildetekst, er han modig ,god eller ond? I kan skrive ned, hvilke ord der bliver brugt til at beskrive ridderen i teksten. De kunsthistoriske kilder viser ridderbilleder i forskellige udformninger. Hvilke ting ser ud til være kendetegnende for ridderne? Sværdet, våbenskjoldet og nyredolken går igen i flere af billederne. Hesten ser man på tre af billederne, og på kalkmaleriet af Valdemar Atterdag er der ganske vist ingen hest, men han bærer et par gyldne sporer på fødderne. Hvorfor mon hesten var vigtig for ridderen? Side 6: Her er arkæologen, historikeren og kunsthistorikeren samlet. Det er deres viden, der tilsammen giver os den viden, vi i dag har om ridderne. Her kan i forsøge at sammenfatte de forskellige oplysninger, I fik ud af de tre afsnit, og danne et samlet billede af det, I nu ved om ridderen. Måske mangler I stadig nogle oplysninger! Nogle af dem kan I prøve at gætte og diskutere jer frem til, men det helt endelige svar får man aldrig... Bare man dog kunne have spurgt et rigtigt middelaldermenneske... Side 7: Der fortælles kort om, hvordan Middelaldercentret har opbygget den middelalderby, som vi kalder Sundkøbing. Ridderne er jo kun en lille del af den verden, der udspiller sig her, og som grundlag for alt det eleverne ser og oplever på centret, ligger der tusindvis af kilder. Eleverne kan nu prøve at sammenligne det de oplever på Middelaldercentret, med de kilder de selv har lært at kende. De bliver en slags eksperter, der kan vurdere og sammenholde den formidlede historie med deres eget kendskab til historiens kilder. For- og bagside (side 1& 8): Forsiden og bagsiden af undervisningsmaterialet illustrerer, hvordan vi bruger historiske kilder til at finde ud af, hvordan aspekter af middelalderen har været. Forslag til udvidede undervisningsaktiviteter På jagt efter kilder Undervisningsmaterialet kan være et afsæt til at gå på jagt efter andre kilder. Kan I finde ridderen, Skt. Jørgen (sagnfiguren) i en af de lokale kirker? I kan også lede efter kilder til andre temaer - som f.eks. klædedragt, bygninger, mad. Middelalderens mange kilder viser sig i kirker og historiebøger, på historiske museer og rundt omkring i kulturlandskabet. For at finde ud af hvilke kulturhistoriske seværdigheder der er i jeres lokalområde, kan I se i ëI guide til middelalderens Danmarkí af Brian Patrick Mcguire fra C.A. Reitzels Forlag. Kalkmalerier kan I se på nettet på www.kalkmalerier.dk. Undersøgelse af historien I kan dele klassen op i tre grupper der arbejder som henholdsvis arkæologer, historikere og kunsthistorikere. Hver gruppe får til opgave at undersøge middelalderen ud fra henholdsvis genstande, tekster og billeder. I kan sammenligne det, I har fundet frem til, med det I ser på Middelaldercentret. Arkæologerne undersøger genstande Brug f.eks. et historisk museum, kirkebygninger, billeder eller kopier af genstande. Historikerne undersøger tekster I undervisningsbogen ëMiddelalderliví af Mogens Carstensen og Jørgen Olsen fra Gyldendals forlag, er der samlet en række middelaldertekster, oversat til nudansk. Kunsthistorikerne undersøger billeder Brug f.eks. middelalderkirkerne, museer, kunsthistoriske bøger, reproduktioner og postkort. Kilder til dit eget liv Det er spændende at tænke på, hvad man mon kan finde ud af om vores eget liv i dag om 600 år. Hvad tror I kilderne vil være? Prøv evt. at samle en lille bunke ting (genstande, tekster og billeder), og forestil jer, at I på baggrund af bunken skal fortælle om vores tid (der nu ligger 600 år tilbage). Hvis opgaven bliver grebet fantasifuldt an, har den mange perspektiver. Tænk f.eks. på de fotoalbums næsten alle familier har liggende; hvad fortæller billederne om vores tid, og ikke mindst, hvad fortæller de ikke om? Ordforklaring til tekst Signet: et redskab, som man brugte til at præge sit personlige mærke på f.eks. breve eller vigtige dokumenter. Nyredolken er en såkaldt nådestødsdolk. Den har fået sit tilnavn efter udseendet på skaftets nederste del, der kan minde lidt om formen på nyrerne. I nogle lande har den fået tilnavnet testikeldolk. Man er ikke sikker på, hvornår man er begyndt at give dolken dette tilnavn. Væbner: en adelsmand der endnu ikke har modtaget ridderslaget. Junker: betyder "unge herre" og er betegnelsen for unge kongesønner. Konge: den adelsmand der havde størst opbakning i adelsstanden, blev valgt til konge. Ofte ville det være kongens søn, men det var ikke altid sådan. |
 |
|||||
 |
||||||
 |
||||||
 |
||||||
 |
|
|
|
|
|
|