Nyheder

Program

Tider og priser

Mad

Om centret

Film

Børneside

Butik, netshop

Events

Blogs & facebook

Forskning og projekter

Frivillige

Frivillige
Kurser 2012
Støtteforening
Blogs

Partnere

 

Årsmøde

2012

Der er årsmøde i Guldborgsund Gildet

 lørdag, d. 31. marts 2012

 

Vær opmærksom på, at forslag til ændringer af vedtægter

og forslag i øvrigt, skal være Brynhild Hald

I hænde senest d. 1. februar.

Referat fra Guldborgsund Gildets Årsmøde 2011, lørdag d. 26. marts 2011.

Årsmødet forløb i henhold til den forud fastsatte dagsorden og gengives ligeledes i henhold til denne:

Valg af dirigent, valg af referent

Dirigent: Anders Høiris, referent: Anne Koldbæk

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen er lovligt indkaldt.

 

Valg af stemmetællere

Nina Ravnsbæk og Jens Basland stillede op og blev valgt.

 

Beretning for det forløbne år

Formanden Brynhild Hald aflagde beretning om Guldborgsund Gildets aktiviteter i det forløbne år. Disse omfattede i hovedpunkter:

 

Deltagelse i forskellige markedsføringsaktiviteter sammen med Middelaldercentret

Afholdelse af 4 workshop-weekender med kurser og forplejning for i alt 135 deltagere.

5 Foredrag - gratis for alle medlemmer af Guldborgsund Gildet

Udflugt til Gjorslev Slot

Udgivelse af Strudhætten

Afholdelse af sæsonafslutningsfest i dragt i Den Gyldne Svane i efterårsferien.

 

Rådet har afholdt 5 møder og i forbindelse hermed uddelt økonomisk støtte til bla.

Materialer til Arcus Verus (buelauget) og bronzestøberkursus til nålemageren.

Nye omklædningsrum til de frivillige.

Router til Det Hvide Hus

 

Forsamlingen havde ikke behov for uddybning og tog således beretningen til efterretning.

 

Godkendelse af det reviderede regnskab

Kassereren Lisbeth Hald Christiansen aflagde regnskab, som er revideret og underskrevet af rådet.

Foreningen havde i 2010 havde 471 medlemmer og ingen sponsorater. Indtægterne kom således primært fra kontingenter og overskud fra julemarkedet. Ud over afholdelse og støtte af aktiviteter er hovedparten af foreningens udgifter relateret til udgivelse og udsendelse af Strudhætten.

De samlede indtægter var 121.982 og de samlede udgifter var 113.544, og overskuddet fremføres til kommende år.

Godkendt uden kommentarer.

 

Indkomne forslag

Rådet havde stillet forslag om 3 vedtægtsændringer (§ 6.1, § 6.2 og § 7.3) for at legalisere det nye rådsmedlem, der blev valgt ved rådsmødet i 2010. Herudover var der ikke indkommet forslag.

Dirigenten konstaterede at mere end 2/3 af de tilstedeværende medlemmer klappede forslaget hjem.

 

Aktuelle forestående aktiviteter

Ved formanden, Bryndhild Hald.

Rådet har nedsat en Event Gruppe blandt sine medlemmer til at planlægge og gennemføre aktiviteter, herunder uddelegere opgaver til frivillige mv.

I 2011 er allerede gennemført fastelavn arrangeret af Event Gruppen, og Guldborgsund Gildet/Event Gruppen har overtaget det fulde ansvar for julemarkedet i år.

Rådet har lavet en liste som interesserede i at bistå med nogle af de forestående aktiviteter kan tilkendegive deres interesse på.

Foreningen vil i den kommende sæson etablere en ”føl”-ordning for medlemmer, der endnu ikke har været i dragt, i maj og september, med henblik på dels at befolke Sundkøbing i ydersæsonen, dels give disse medlemmer mulighed for at snuse til tilværelsen som frivillig borger i Sundkøbing før eventuel tilmelding til begynderkurset.

Der vil i den kommende sæson blive tilbudt søndagssejlads med sejlerlauget for alle medlemmer til en reduceret egenbetaling. Dette vil blive annonceret i Strudhætten.

 

Godkendelse af kommende års budget, herunder fastsættelse af kontingent, se forslag

Kassereren gennemgik budgettet for 2011.

Der budgetteres med en forøgelse af kontingentet fra 200 til 250 kr. om året, dels pga. en forventning om at nogle af de faste udgifter vil stige (f.eks. porto), men også for at kunne opretholde og udvide foreningens aktiviteter og konkret støtte til medlemmer.

Dirigenten vurderede at mere end 2/3 af de tilstedeværende medlemmer klappede forslaget hjem.

Præsentation af de af Middelaldercentrets ledelse udpegede (1) rådsmedlem og (1) supplement.

Rådsmedlemmet er Kåre Johannessen og suppleanten er Peter Vemming.

Valg af kasserer for 2 år (valgt i 2010) Lisbeth Hald Christiansen). Vælges normalt for 2 år i ulige år.

Lisbeth Hald Christiansen blev genvalgt for de næste 2 år.

Valg af 2 rådsmedlemmer (Valgt i 2009: Winny Czajkowski, Elfi Jansen)

Winny ønskede ikke genvalg, Elfi Jansen ønskede genvalg. Jeppe Hat stillede op.

Jeppe Hat og Elfi Jansen blev valgt.

Valg af 2 suppleanter (Niels Broholt, Anne Gyriite Schütt)

Begge var villige til genvalg og blev således valgt.

Valg af kritisk revisor (Aase Diemer)

Aase Diemer stillede op til genvalg og blev valgt.

Valg af suppleant for kritisk revisor (Jens Basland)

Jens Basland stillede op til genvalg og blev valgt.

 

Eventuelt.

Allan (fra den gyldne hane) bad om ordet:

For 14 dage siden på Workshop weekend har kursisterne lavet ca. 50 kg pølser af okse, lam og gris. De er lavet uden brug af maskiner, stoppet i naturtarm, med af kursisterne udvalgte krydderier, røget på bøgesmuld og skal nu modne. De holder næsten evigt! lover Allan, og annoncerer flere kurser i fremtiden.

 

Kåre:

Synes vi skal starte et teaterlaug, da ingen andre har foreslået det endnu.

 

Knud (kurvemager):

Aflevering af dragter har hidtil været i konflikt med åbningstiden af centret, men vi kan nu se, at det bliver der rettet op på i den kommende sæson. Tak for det.

 

Brynhild:

Tak til Winny som har været i bestyrelsen/rådet siden foreningen blev oprettet for så mange år siden, at vi ikke kan huske det.

Tak til dirigenten.

 

Dirigenten konstaterer at dagsorden udfyldt og talerrække udtømt. Derfor hæves rådsmødet herefter og vi går over til at fylde maverne.

blidenlogohvid1