![]() |
|||||
|
|||||
Oplysninger til middelaldergrupper, der ønsker at være med på Middelaldercentret Det er et spørgsmål om forventninger: jeres, publikums og vores forventninger skal gerne være de samme, så alle får en god oplevelse. Derfor denne lille liste: Alle besøg skal aftales forud Henvendelse til Kåre Johannessen: kaare@middelaldercentret.dk eller Pia Bach: pia@middelaldercentret.dk Formidling Frivillige og gæstende grupper forpligter sig til at formidle og deltage i dagens aktiviteter i åbningstiden, også ved evt. aftenarrangementer. Periode: Vores periode er tiden omkring år 1400, så det skal dragter og øvrigt udstyr afspejle. Dragter og øvrigt udstyr:
Følgende må ikke bæres i åbningstiden: Briller, make-up, moderne smykker eller smykker fra en anden tidsperiode, piercinger, t-shirts eller lignende under tøjet hvis det kan ses, moderne strømper. Tatoveringer skal dækkes. Der må ikke ryges, drikkes kaffe, spises is eller slik, når man er i dragt ”på feltet”, heller ikke købes ting i cafeen. Man må ikke fotografere, når man er i dragt. Der må ikke medbringes moderne ting ”på feltet”, redskaber, soveposer, lommelygter eller andet. Alt moderne skal opbevares uden for middelalderbyen.
Salg af varer Al salg af varer skal aftales forinden med Middelaldercentret.
Overnatning Vores middelalderhuse er generelt forbeholdt familier, som bor i og levendegør husene. Grupper kan medbringe egne middelaldertelte og sove i dem, eller medbringe moderne telte som slås op uden for området. Vi har et begrænset antal gæsteværelser.
Forplejning Vores faste frivillige samt gæstende grupper får udleveret råvarer som de laver mad af i husene/deres lejr samt råvarer til madlavning i ”det hvide hus” uden for middelalderbyen.
Flere oplysninger: Se hjemmesiden her på www.middelaldercentret.dk Læs gerne hæftet: ”Fra cyberspace til middelalder, en lille bog for den agerende tidsrejsende på Middelaldercentret”, den findes på dansk og engelsk. |
![]() |
||||
![]() |
|||||
![]() |
|||||
![]() |
|||||