Middelaldercentrets indgangsbygning blev om eftermiddagen den 26. december ramt af en omfattende brand. Værst medtaget er cafébygningen og rekvisitloftet over caféen.Gæstgiveriet Den Gyldne Svane, administrationsbygningen, "det hvide hus" og alle middelalderhusene er ikke berørt, ligesom indgangshallen, butikken og de øvrige lokaler i indgangsbygningen ikke er berørt.
Brandfolkene fik hurtigt styr på branden, men der er sket store skader på den udvendige del af cafébygningen samt vandskader inde i cafébygningen.
Politiet mener, at branden er påsat.
Der er ikke sket skader på hverken dyr eller mennesker. Alle dragter og rekvisitter, forskningsmateriale, computere etc er uskadte.
Vi åbner selvfølgelig som planlagt 1. maj 2010 med en masse nyheder: nye huse, international ridderturnering, nyt riddershow, en endnu mere magisk og mystisk skov og en udvidet Leg og Lær for børn.
|