blidenlogohvid1
 item3a MC1
 DEUTSCH   ENGLISH
MCunderdel1 MC1

 

 

Nyheder

Nyhedsbreve
Nye film
Nye bøger
Nyt om krudt
Aktiviteter

Program

Tider og priser

Mad

Om centret

Film

Børneside

Butik, netshop

Events

Blogs & facebook

Forskning og projekter

Frivillige

Partnere

handvrkerbod

Gæst nr. 1 mio. kom lørdag den 5. maj

Lørdag den 5. maj 2007 gik gæst nummer én million ind på Middelaldercentret. Den heldige blev ikke alene fejret efter alle middelalderens kunster og regler, men får også et weekendophold med viden og velvære.

Middelaldercentret har nemlig fået ny nabo: SAM Hotels, hotel og wellnesscenter. Her bliver man forkælet med højteknologisk velvære: spabade, jacuzi, sauna, dampbade, massage og forkælelse, inden man sætter sig til det veldækkede bord

Og så var der forresten gratis adgang for alle fra klokken 12 på dagen.

 

Se mere om SAM Hotels her: www.samhotels.dk

 

Læs hele pressemeddelelsen her:

VITAMINER TIL KROP OG SJÆL

Gæst nummer en million og åbne porte

Lørdag den 5. maj 2007 går gæst nummer en million ind på Middelaldercentret i Nykøbing Falster. Den heldige bliver ikke alene fejret efter alle middelalderens kunster og regler, men vinder også et weekendophold med viden og velvære.

Middelaldercentret har nemlig fået ny nabo: SAM Hotels, hotel og wellnesscenter. Her bliver man forkælet med højteknologisk velvære – spabade, jacuzi, sauna, dampbade, massage og forkælelse, inden man sætter sig til det veldækkede bord.

En weekend for to på velværehotellet og middelaldercentret er en rejse i tidsmaskinen, som står og venter på gæst nummer en million.

Og så fejres dagen i øvrigt med gratis adgang for alle fra klokken 12.

En million gæster er det altså blevet til siden centret startede i 1989 i forbindelse med Nykøbing Falsters 700 års jubilæum. Trækplastret var en blide - en rekonstruktionen af en middelalderlig kastemaskine. Daværende borgmester Poul-Henrik Pedersen, som sad i jubilæumskomitteen og skulle bevillige penge til løjerne, har senere fortalt, at da kommitteen læste ansøgningen om at bygge en blide anede de ikke, hvad de skulle stille op – for det første vidste de ikke hvad det var, og for det andet forekom det dem noget gakket! Men heldigvis syntes de, ansøgningen var så gakket, at de bevilligede pengene, og byen fik hermed sit ubetinget mest omtalte indslag i jubilæumsåret – og et nyt vartegn!

Det hele begyndte på en bar mark med den første blide, som nu står på strandvolden ud mod Guldborgsund. Men centret udviklede repertoiret og besøgstallet og interessen steg år for år. Der blev dannet en selvejende institution og via lokale midler, EU-midler, kulturfonde og en enorm lokal opbakning, blev centret langsomt opbygget. I 1995 var man så vidt, at enten skulle centret lukke, eller også skulle der investeres en masse penge. Der var på det tidspunkt ingen publikumsfaciliteter og kun to toiletter.

Arbejdsmarkedets Feriefond kom på besøg. Fonden havde skiftet fundats det år, og skulle nu støtte folks oplevelsesmuligheder. Ingen på centret kendte denne fond, men folkene fra fonden blev hele dagen, og til sidst spurgte de centerlederen: Hvis vi skulle støtte centret, hvor ville det så være bedst? Uden tøven svarede centerlederen: ”Publikumstoiletter!” Tre måneder senere havde fonden givet næsten 50 millioner kroner; ikke blot til toiletter, men til opbygningen af det center, vi kender i dag.

Over 160 millioner kroner har centret omsat i årenes løb - og det offentlige har fået omkring 60% tilbage i form af skatter og afgifter mod en lokal investering på ca. 12 millioner kroner i alle årene; Den ”afledte effekt” af centrets virke betyder arbejdspladser og øget omsætning i lokalsamfundet. Ridderturneringer og andre arrangementer har haft stor betydning for salget af oste og andet godt i Nykøbing by.

Nu håber vi på godt vejr og glæder og os til at byde velkommen til en ny sæson med en masse nye spændende aktiviteter og oplevelser for hele familien !

Med venlig hilsen

Peter Vemming
Centerleder