Nyheder

Nyhedsbreve
Nye film
Nye bøger
Nyt om krudt
Aktiviteter

Program

Tider og priser

Mad

Om centret

Film

Børneside

Butik, netshop

Events

Blogs & facebook

Forskning og projekter

Frivillige

Partnere

Ny ridderarena

Artikkel i Middelaldercentrets nyhedsbrev 3 af: 

Peter Vemming
Centerleder, mag.art
Middelaldercentret

Riddertiden er en fejende flot periode af vores nære historie, men også en periode, der gennem Hollywoodproduktioner som f.eks. Ivanhoe er blevet romantiseret til ukendelighed, hvormed der er skabt et fantastisk, men også falsk billede af denne yndede sport for middelalderens overklasse.

Middelalderens turneringer var ganske rigtigt farverige og dramatiske forestillinger. Kun adelige kunne deltage og specielt for unge riddere var de samtidig en træning i krig og et sted hvor man kunne vise styrke behændighed og mandsmod.

Turneringerne opstod i Frankrig og Flandern allerede i 1100 tallet. Ordet turnering kommer af “tourner”, som betyder at vende og dreje på hesten. En turnering kunne være en dyst: tvekamp mellem to riddere eller en bohord: to grupper af riddere, der kæmper samtidig med hinanden. Dysten kunne foregå med stumpe eller med spidse lanser og i sidste tilfælde var dødsfald ikke ualmindelige. Der indgik også en fodkamp i turneringen, hvor der kæmpedes med sværd eller strids-køller. Selvom turneringer var at betragte som sport, var indsatsen som regel høj, idet man jo kunne miste livet, imidlertid kunne belønningen også være tilsvarende høj, hvis man vandt og mange formuer blev skabt på turneringspladserne rundt omkring i Europa.

Turneringerne tiltrak en broget skare af tilskuere, samt markedssælgere, ølkoner, prostituerede, musikanter og gøglere. En herold indledte turneringen ved at udråbe deltagernes navne, når de red ind på banen, beskrive deres våben og riddernes tidligere bedrifter. For at kunne kende ridderne fra hinanden var skjolde, våbenfrakker, hestenes skaberakker og turneringshjælmene prydet med riddernes våbenmærker.

I Norden var turneringer ganske almindelige som folkefornøjelse. Den største danske turnering vi har kendskab til, var den som Erik Menved holdt i  Rostock i 1311. Her deltog 19 fyrster, 3 ærkebiskopper og 948 riddere og 6000 tilskuere så på!! Den dramatiske bohord, der fandt sted her blev udførligt beskrevet: ”Splintrene fløj langt bort og mange kastedes af sadlerne. Alles ansigter var skjult af hjelme og man kendte dem alene på skjoldene. Enhver der stod sig godt blev ved sit våben (skjold) opskrevet og anmærket, hvori hans dåd bestod!” (læs mere: Vivian Etting: Riddervæsen, krigskunst og turneringer i Danmarks middelalder. Middelaldercentrets bogserie, 1992)

Ridderturneringer i dag

Over hele Europa og i USA har middelalderens ridderturneringer fået en renaissance. Datidens store folkeforlystelse er også blevet nutidens. Folk bliver ikke længere dræbt ved dystløbene og ridderne går heller ikke derfra med tab af hest, udstyr og formue, men ellers lader de moderne turneringer ikke middelalderens meget efter. Ved de store middelalderbesøgssteder i Europa, såsom Puy du Fou i Frankrig, Warwick Castle i England og ved snesevis af middelalderfestivaler i Italien, Tyskland og nu også mange steder i det tidligere Østeuropa, strømmer folk til for at se de moderne versioner af datidens store folkefornøjelser og også herhjemme kan vi være med – Tøjhusmuseet underholder hvert år i skolernes efterårsferie ca. 30.000 mennesker med turnering mellem den sorte og den røde ridder, Middelaldercentret afholder ridderturnering hver sommer for 60-70.000  mennesker og overalt i Danmark, og hele Skandinavien hvor der er byfester med middelaldertema, er riddertureningen i højsædet. 

Hvorfor disse turneringer igen er blevet populære kan der sikkert gives mange bud på, men sand-heden er nok enkel – det er drøngod underholdning og et fascinerende skue at se de panserklædte riddere på veltrænede kampheste tordne mod hinanden i dystløbet !

Turneringsbane

Middelaldercentret har altid ønsket sig et større turneringsbane-anlæg og med en bevilling fra Arbejdsmarkedets Feriefond her i år blev første skridt taget på vejen til skabelse af en stor turneringsarena. Vi ved at der i middelalderren blev opbygget meget store anlæg for at huse de store turneringer og vi ved også at de som regel blev opbygget på byens torv. Der var tale om temmelig solide konstruktioner, som kunne rumme tusindvis af tilskuere. Diss anlæg blev opført til lejlig-heden og efter endt turnering pillet ned igen og formentlig lagt til side i smådele, indtil en ny turnering skulle afholdes. (se Smith, Robert Douglas 2006: Jousting and tournaments in Euorpe. Middelaldercentrets rapportserie).

Den nye arena på centret tager udgangspunkt i de middelalderlige beskrivelser og illustrationer. På den ene langside skal der opbygges en række overdækkede tribuner, som også skal indeholde en æresloge – denne langside er første fase af et meget større projekt, som ad åre skal stå færdigt på centret. På den modsatte langside laves en række siddepladser, hvor der kan sidde tæt på 800 mennesker og se ridderturneringen. Anlægget skal godkendes af  Guldborgsund Kommunes tek-niske afdeling, og selvom alting kommer til at se middelalderligt ud vil der være skjulte forstærkninger og forbedringer af de middelalderlige konstruktioner, som er nødvendige for at opnå myndighedsgodkendelse – men som sagt skal man se godt efter for at opdage dette og anlægget vil udadtil fremstå som en højkvalitet rekonstruktion af en middelalderlig turneringsarena.

Hele anlægget vil står færdigt i 2009 – eller første fase af det, men allerede til næste sæson vil den ene langside være færdig – den med de store overdækkede tribuner og i 2009 vil der være siddepladser til ca. 800 mennesker på den modsatte langside, udformet nogenlunde som nedenstående illustration.

Centret ser frem til at tage de nye anlæg i brug, specielt ved de kommende aftenshows, hvor det virkeligt med de nye rammer bliver mulighed for at lege med teknikken og sætte lys og lyd på det middelalderlige spektakkel !