Middelalercentret har fået ret til servicehenvisning med et brunt skilt forsynet med et johanneskors (symbolet på skiltet benævnes også sankthanskors).
Begrundelsen er, at centret er af særlig national interesse og oplevelsesværdi.
Ca. 204 seværdigheder (af både naturmæssig, kulturhistorisk og kommerciel art) har fået ret til servicehenvisning med et brunt skilt forsynet med et johanneskors.
Det er Vejdirektoratet der godkender tildelingen af det brune johanneskors-skilt efter indstilling fra Kulturarvstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og VisitDenmark.
En tildeling kræver bl.a., at følgende kriterier er opfyldt:
• Seværdigheden skal være permanent, betydningsfuld og af national intereesse
• Seværdigheden skal mindst være åben for publilkum 5 timer om dagen, 5 dage om ugen i perioden 1. maj til og med september
• Der skal være opsat informationstavle med oplysninger om åbningstid, beskrivelse af seværdigheden og entrépris, hvis der ikke er gratis adgang.
• Der skal være tilstrækkelige parkeringsmuligheder i nærheden
Her kan du finde en oversigt over de 204 danske seværdigheder der p.t. har fået tildelt det brune johanneskors-skilt:
|