 |
||||
Sundkøbing |
 |
|||
Middelalderen – hvad er det egentlig for noget? Alle har hørt om middelalderen. Hvis noget er gammeldags og besværligt, så siger man ofte at det er”fuldstændigt middelalderligt”. Selvfølgelig ved man godt, at det er en historisk periode, og at den ligger temmelig langt tilbage i tiden – nogle gange hører man den også omtalt som ”riddertiden”. De fleste tænker automatisk på rustninger og store borge, og udtrykket Den Mørke Middelalder dukker jævnligt op. Middelalderen er formentlig den historiske periode, der findes flest myter om. Og den største af alle disse myter er denne: at middelalderen overhovedet findes! Ja, du læste rigtig. Middelalderen findes ikke. I hvert fald ikke på den måde, de fleste mennesker forestiller sig. Det samme gælder vikingetiden, og for den sags skyld også stenalder, broncealder, jernalder og alle de andre ”aldre”, vi normalt deler historien op i. Det er alt sammen konstruktioner, ord man har fundet på for at holde styr på de mange, mange år der ligger bag menneskeheden. Det er en inddeling, man har fundet på for at kunne overskue det hele. Selvfølgelig skal det ikke misforstås. Selvfølgelig eksisterede verden også i den periode, vi kalder for middelalderen. Men dengang har man ikke haft en oplevelse af, at man levede i en særlig tid med et særligt navn. Man syntes bare at man levede ”nu” – præcis lige som vi gør i vor tid. Også selve navnet ”middelalder” er mærkeligt. Rent sprogligt betyder det mellem-tiden, og det er ikke et ord, man overhovedet har brugt i middelalderen. Det dukkede først op i tiden efter middelalderen (som vi kalder for renaissancen), og man fandt kun på det, fordi man i renaissancen mente, at man havde genopdaget antikkens storhed fra de gamle grækere og romere. Pludselig syntes man, at tiden mellem romerriget og renaissancen havde været spild af tid, en sort og primitiv periode, der egentlig kun fortjente at blive glemt. I dag ved vi, at det selvfølgelig ikke er sandt. Middelalderen var ikke noget ”sort hul”, og helt så mørk var den faktisk heller ikke. I virkeligheden stammer mange af de ting, renaissancen pralede med, dukket op allerede i middelalderen. Men hvornår var den da? Tjah, som med alle historiske perioder kan det faktisk ikke lade sig gøre at sige det nøjagtig. Det er nemlig ikke en ændring, der sker fra den ene dag til den anden – samfundsmæssige ændringer sker sjældent hurtigt. Men for nemheds skyld er det jo praktisk at kunne sætte nogenlunde faste årstal på den slags, og normalt fastsætter man middelalderens begyndelse i Norden til omkring år 1050. I resten af Europa begynder middelalderen en del tidligere – faktisk helt tilbage omkring år 500. Forskellen er meget forvirrende, og skyldes at hvor man i resten af Europa gik direkte fra romerrigets fald til middelalderen, så har vi i Norden egentlig ikke nogen romertid, for det romerske rige omfattede aldrig Norden. Derfor har vi en vikingetid, der lige skulle overstås inden vi i Skandinavien kunne tage fat på middelalderen. Men år 1050 er altså egentlig ikke vigtig. Der skete ikke noget særlig betydningsfuldt i dét år, der markerede overgangen til en ny tid. I virkeligheden er året nok mest valgt, fordi det er dejlig rundt og nemt at huske – men det er altså et valg, en beslutning! Slutningen af perioden er lidt lettere at fastsætte. Overgangen fra middelalder til renaissance markeres nemlig af en konkret begivenhed: reformationen, hvor man gik fra den katolske kristendom til den protestantiske, eller luther´ske. I Danmark skete det i år 1536. Selvfølgelig har en begivenhed som reformationen ikke ændret alting fra den ene dag til den anden. Livet i 1536 har ikke været meget anderledes end det var i 1535. Og livet i 1050 var ganske det samme, som det var i 1049. Det er en konstruktion, og den har kun betydning for os, der lever i eftertiden, og som synes det er interessant at prøve at forstå fortiden. Den periode, som vi har valgt at kalde for middelalderen, varede altså 500 år. Det er meget lang tid, og selvfølgelig stod udviklingen ikke stille i alle de år. Gennem hele perioden foregik der en rivende udvikling – man kan sige, at mennesket i år 1536 har mere til fælles med os moderne mennesker i dag, end det har med sine forfædre i begyndelsen af middelalderen. Det eneste kulturelle træk, der er fælles for hele perioden, er religionen – den katolske tro! Den eneste fornuftige måde at beskrive middelalderen på, er altså ”den katolske tid” – tiden mellem de gamle nordiske guder, og Martin Luthers protestantiske tro. Men hvad så med de andre ting, man forbinder med middelalderen? Korstogene, for eksempel? Jo, korstogene fandt sted i middelalderen, men langtfra i hele perioden. Allerede inden år 1300 var korstogene ebbet ud, så de kan ikke bruges til at afgrænse perioden. Men pesten da? Den frygtede Sorte Død, der lagde store dele af Europa øde? Nej, den duer heller ikke. Der var pestepidemier i Europa længe inden sortedøden i midten af 1300-tallet, og der var udbrud af sygdommen langt ind i 1700-tallet. Men riddertiden, så? Næh. Ridderne kan heller ikke bruges. Selv i dag kan man blive slået til ridder af Dannebrog, for eksempel, så der findes stadigvæk riddere. Nogle gange ser man middelalderen omtalt som den feudale tid. Feudalismen var en samfundsmodel, der eksisterede dengang, og hvor man kan sige at samfundet var bygget op som en pyramide. I toppen sad kongen, der havde mest magt (og ham var der kun én af). Under kongen sad adelen, der havde temmelig meget magt, og som kun talte en lille del af befolkningen – måske 4-6 % - og under adelen sad den brede befolkning, bønder, håndværkere og handelsmænd, som der var rigtig mange af, men som kun havde meget lidt magt. Hvert af pyramidens ”lag” havde ansvar opefter, og magt nedefter. Adelen bestemte f. eks. over bønderne, men skulle adlyde kongen. Men heller ikke den model passer helt som beskrivelse af middelalderen. I virkeligheden eksisterede det feudale samfund kun i en ret kort periode i starten af middelalderen, før det begyndte at blive opløst langsomt. I 1300-tallet var mange købmænd f. eks. meget rige, men havde formelt set ingen indflydelse; de var jo hverken adel eller kongelige, og hørte derfor til i pyramidens nederste del. Derfor havde de ingen politisk magt. Men de havde penge, hvilket mange adelsfolk ofte ikke havde, og penge giver magt. I virkeligheden fik købmændene på den måde en betydelig indflydelse på samfundet, selv om de i teorien ikke bestemte noget som helst. Feudalismen kan altså heller ikke rigtig bruges til at beskrive middelalderen i praksis. Med andre ord må man sige, at svaret på spørgsmålet: hvad er middelalderen? kun kan blive, at det afhænger af, hvilken del af middelalderen man kigger på! Det er derfor, Middelaldercentret har valgt at arbejde med ét bestemt år ad gangen – nemlig 610 år tidligere end dét år, hvor vi nu befinder os. I 2009 arbejder Middelaldercentret altså med år 1399. I 2010 arbejder vi med år 1400 – og så videre! Men derfor kan man jo godt alligevel sætte ord på middelalderen. Middelalderen er sprudlende og festlig, tung og dyster, voldsom og nænsom, kreativ og destruktiv. Den er ond og god, lys og mørk, dum og viis. Den er grov og forfinet, gråsort og farverig, den er gruopvækkende og smuk. Kort sagt: middelalderen er som enhver anden tid – men den er det på sin helt egen måde! -.- |
||||
 |
|
|
|
|