Kirkebyggeri

Om centret

Sundkøbing
Formidlingen
Lidt historie
Bestyrelsen
Medarbejderne
Dyr
Skibe
Huse

Forskning og projekter

Kirkebyggeri

Grundplanen

Kirkens placering

Sundkøbing har længe manglet en kirke, men det bliver der nu rådet bod på!

Og dog, en hel, stor kirke er der faktisk ikke plads til, så hvad gør man så?

Allerede tidligt i forløbet var der blevet etableret et samarbejde med Mogens Vedsø på Nationalmuseets kirkeafdeling, og det blev ham, der trådte til med en løsning: kan vi ikke bygge en hel kirke (og det kunne vi jo altså pga. geografien ikke) så bygger vi da bare et kapel! Et kapel kan udfylde samme funktion som en kirke, fylder mindre, og er ikke nogen urealistisk løsning i en meget lille købstad. Under alle omstændigheder ville det opfylde alle projektets mål: at synliggøre kirken som bygning, som institution og som magtfaktor i middelalderbyen! Tilmed vil et kapel, med sine mindre dimensioner, rent praktisk være et mere overkommeligt mål.

Det har allerede gennem længere tid ligget fast, hvilke forbilleder der bliver inddraget. Koret bliver en kopi af koret på Kippinge kirke på Nordfalster, mens skibet opføres med udgangspunkt i Birket kirke på Lolland. Det er altså forholdsvis lokale forlæg, hentet fra ”vores egen” ende af landet – et princip, vi så vidt muligt efterlever på Middelaldercentret. Desværre giver geografien ikke plads til en fuld kopi af Birket kirkes skib, der altså i stedet anvendes som arkitektonisk forbillede for vores kapel, idet konstruktion og bygningsdetaljer udformes som i Birket, men i mere beskedent format. Dimensionerne på kapellets skib bliver ca. 13 x 7,5 meter – altså omtrent på størrelse med det berømte Knud Lavards kapel ved Haraldsted på Sjælland.

Fase 1

I praksis bliver projektet gennemført i flere faser. Første fase, som vi håber vil være færdiggjort til sæsonåbingen 2011, består i at fundamentgrøfterne graves og fyldes med store marksten. Dermed bliver bygningens grundplan synligt markeret, og kapellet er så at sige ”allerede tilstede” i landskabet. Omkring bygningen anlægges en kirkegård, indkranset af en jordvold der krones med et flethegn og med en grav på ydersiden, og ved indgangen til kirkegården rejses en lille, simpel tømmerport. Adgang sker over en færist – et næsten ufravigeligt træk på middelalderens kirkegårde, der skulle holde svin ude så de ikke rodede rundt og gravede de døde op igen. På kirkegården anlægges indledningsvis et par grave, som sidenhen suppleres med et par nye hvert år.

Den allerede støbte bronzeklokke er ophængt på kirkegården i en tømret klokkestabel, hvor den fremover kan benyttes til at annoncere optrin og aktiviteter dagen igennem. Klokkens melodiske klemten vil således kunne erstatte den skingre triangel-bimlen.

Fase 2

I fase 2 (som der altså endnu ikke er sat en fast tidshorisont på) vil der blive rejst mure. Koret opføres til fuld højde, det samme gør skibets syd- og østmur, mens nordmuren kun rejses i ganske lav højde, vel 30-40 cm. Der rejses tegltag på koret, som afskærmes mod skibet med en brædde- eller bindingsværksmur. Koret indrettes fuldt, komplet med alter, kalkmalerier, indvielseskors, lys, blyindfattede vinduer osv; i den middelalderlige praksis kunne en kirke tages i brug, så snart koret stod færdigt.

Således vil Sundkøbings kapel i grunden være fuldt operationelt allerede i fase 2, længe inden byggeriet er helt fuldbragt; der vil i princippet kunne gennemføres kirkelige optrin som dåb, vielser og begravelser, kirkelige processioner, kildemarkeder ved St. Klemens-kilden neden for bygningen, salg af pilgrimstegn fra samme, små helgenspil på kirkegården (”kirkegårdsspil” er et fast begreb i middelalderens teater), og så videre. Men samtidig vil det igangværende byggeri kunne være udgangspunkt for en mængde formidling omkring de mange involverede håndværk.

Som en del af sceneriet vil der nemlig blive etableret forskellige ”arbejdspladser” på og omkring kirken. Der er kun i begrænset omfang tale om arbejdende værksteder, i en vis udstrækning skal de blot medvirke til at etablere indtrykket af en aktiv byggeplads. Dermed vil kapelbyggeriet kunne tjene som centrum for formidling af ikke blot kirkelige emner, men også håndværksmæssige. Oplagte emner er et teglbrænderi (der selvfølgelig skal etableres med teglovn gravet ind i skrænten ned mod havnen), en mørtelblandingsplads, et stillads, en kran, stiger osv – altså alt det, man ville have fundet på en byggeplads i begyndelsen af 1400-tallet. Især teglbrænderiet byder på interessante muligheder; det kunne f.eks. være en mulighed, at publikum får lejlighed til at forme og brænde deres egen munkesten, som sidenhen kan indgå i byggeriet. Man kunne måske ligefrem forestille sig, at offentligheden fik muligheden for at ”adoptere en munkesten” mod et passende vederlag, som man f.eks. har gjort det ved rekonstruktionen af Shakespeares Globe-teater i London. Dette kunne både tjene som medfinansiering af byggeriet, og som en sjov måde at slå projektet fast i offentlighedens bevidsthed.

Fase 3

Den endelige færdiggørelse af byggeriet – fase 3 – indebærer selvfølgelig at kapellet bliver gjort helt færdigt; at murene rejses til fuld højde, at der slås hvælv og rejses tag over skibet, indsættes vinduer, lægges et teglstensgulv, og i det hele taget indrettes med alt hvad der hører sig til. Tidshorisonten for dette er ikke fastlagt, og det haster da heller ikke ligefrem. Set fra et rent formidlingsmæssigt synspunkt er kapelbyggeriet i virkeligheden mindst lige så interessant halvfærdigt som fuldbragt, og det har ærligt talt ingen særlig hast med færdiggørelsen.

Selvfølgelig skal kapellet ikke henligge som byggeplads til evig tid. Det ville vores tilbagevendende gæster nok efterhånden begynde at undre sig over, og i øvrigt vil det selvfølgelig også være sjovt for os selv at se kapellet fuldført. Men lige her og nu vil det i sig selv åbne op for fantastiske muligheder for nye formidlingstiltag i Sundkøbing – der omsider vil kunne løfte sit hoved og stolt indtage sin retmæssige plads blandt Danmarks ”rigtige” middelalderlige købstæder!

Klokkestablen rejses juli 2011