|

|
Stikhoggen – På dette sted fandt en kone fra byen engang en myrdet mand, en fremmed ingen kendte, som lå med en kniv i brystet. Det er skik og brug at smide en pind her, så hans genfærd ikke kommer ind i byen eller følger efter en.
|

|
Det helbredende træ – Kravl gennem det og bliv helbredt. Træet overtager dine sygdomme, men husk at bede Ave Maria bønnen imens, ellers virker det ikke: Hil dig Maria, Guds Moder, velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt, Jesus Kristus.
|

|
Den Gamle Galgebakke. Mere end ti forbrydere er blevet hængt her og bagefter kulet ned i galgebakkens jord. De spøger ved højen, husk at gøre Korsets tegn her, ellers følger spøgelserne efter dig. Og pas på, rør ikke ved knoglerne af de døde tyveknægte der ligger på højen, så kommer deres spøgelser måske hjem til dit hus.
|

|
De tre kirkesten - Her i skoven lå der engang for længe siden en landsby. På dette sted ville man bygge en kirke til byen, men i nærheden boede der en trold, der blev så vred over at skulle høre på klokkernes larm, at han ødelagde det, hver gang man prøvede at bygge. Stenene her var oprindeligt tænkt som fundament til kirken, men den blev aldrig gjort færdig. Til sidst gav man op, og folk flyttede fra landsbyen – men trolden bor her vistnok stadigvæk.
Hop fra den ene sten til den anden. Så ved trolden, at du ikke vil prøve at bygge kirken igen, og så kommer han ikke frem.
|

|
De spedalskes hus – Fik du denne sygdom – spedalskhed – så var du død for alle andre mennesker. Du fik en dødsmesse i kirken og måtte flytte fra din familie og bo sammen med andre spedalske. Aldrig igen måtte du se din egen familie. De spedalske måtte ikke komme ind i byen og mødte de andre mennesker, fx i skoven, skulle de bruge en skralde så raske folk blev advaret. De er alle døde nu, men deres genfærd vandrer rundt i skoven. Brug skralden til at holde dem borte med.
|

|
Helhesten – Helhesten er en trebenet spøgelseshest. Når den viser sig for folk, er det tegn på at de snart skal dø. Helhesten er set af flere mennesker netop her, og derfor har byens indbyggere sat hestekraniet op for at skræmme den væk.
|

|
Åmanden – Hvert forår, når der er meget vand i åen, og byens børn kommer herned for at lege, prøver åmanden at få fat i dem. Han lover børnene at bære dem sikkert over åen, men istedet trækker han dem med ned under vandet og drukner dem. Smid aldrig sten eller andet i vandet, så vækker du bare åmanden. Somme tider ses der også elverfolk ved åen, følg ikke efter dem, hvis de kalder på dig, så kommer du aldrig tilbage igen.
|

|
Varulven – Her hænger skindet fra Falsters sidste varulv!
En varulv er en mand, der kan skifte skikkelse fra menneske til ulv – og ikke kun ved fuldmåne, han kan blive en ulv når han vil. Men han kan kun skifte tilbage til menneske, når han finder sit tøj igen!
Hvis en gravid kvinde kryber nøgen gennem et hesteskind vil hun slippe for fødselssmerter, men barnet bliver en varulv. Det er let at se, om en mand er varulv: så har han sammenvoksede øjenbryn og en lodden tot mellem skulderbladene, og han kan ikke tåle at røre ved sølv. Kig dig omkring... har du en varulv i familien?
|

|
Helligkilde - Kilden er viet til St. Gertrud, og vandet har den særlige evne, at det holder mus og rotter borte fra ens hus. Vandet skal tages fra kilden på St. Gertruds helgendag den 17. marts, og straks hældes i muse- og rottehuller. Så forsvinder skadedyrene med det samme. Kilden springer kun i en kort periode i foråret.
Man kan også stikke en seddel med St. Gertruds navn ned i hullerne, men kildevandet er bedre.
Se også St. Klemens-kilden på bakken ved siden af bådehusene; vandet herfra helbreder syge, og er især godt mod søsyge.
|

|
Liglammet – Se nøje på de får, der går i skoven, hvis et af lammene kun har tre ben, så er det måske liglammet, du ser. Det kan også være lammet ser rødt ud, som om det er dyppet i blod. Det er faktisk ikke så godt, for lammet varsler død, men kun, hvis det kommer hen til dig. Lad endelig være med at gå efter fårene.
|

|
De underjordiske – De underjordiske kaldes også for højfolk eller vætter, og somme tider nisser. De værner gravhøje, og man skal ikke forstyrre dem, eller grave deres høje væk; så hævner de sig nemlig, og brænder dit hus ned!
Hvis man vil være på den sikre side kan man lægge en lille gave til dem uden for højen, lidt mad eller andet de kan bruge – men endlig ikke ting af jern! De underjordiske kan ikke lide jern, og bliver meget vrede hvis de finder jernting udenfor deres høj! Pas på ikke at forstyrre dem.
|

|
Gravsoen - Gravsoen er en enorm gris med en knivskarp ryg. Den vogter over skjulte guldskatte.
En ung mand fra Sundkøbing gravede engang i højen her, og de underjordiske lovede ham, at han måtte beholde guldskatten, hvis han fik det hele op inden solopgang. Hvis han ikke nåede det ville gravsoen komme, løbe mellem hans ben, og snitte ham i to dele med sin skarpe ryg.
Den unge mand gravede løs, men da solens første stråler ramte højen manglede han endnu nogle få mønter. Gravsoen dukkede op, og han prøvede at klatre op af hullet. Gravsoen fik dog fat i hans ene ben, og resten af sine dage var han halt. Guldmønterne tabte han ned i hullet igen, og ingen har turdet tage dem op.
Hvis du prøver, og finder guldet, må du kun tage én mønt – ellers kommer gravsoen efter dig!
|

|
Rønnebærtræet – Røn har fra de ældste tider været et helligt og magisk træ, der beskytter mod trolddom og djævelskab. Røn kan også helbrede sygdomme. Det regnes for særligt helligt, fordi det kors, som Kristus blev korsfæstet på, var lavet af rønnebærtræ.
Brækker man en lille kvist af en røn og tager den med, kan hverken åmanden, helhesten, gravsoen, varulven eller nogen af de andre djævelske kræfter skade dig. Husk det, næste gang du går gennem skoven her!
|
|
|
|