Sengeredning


Nyheder Program Tider og priser Mad Om centret Sundkøbing Formidlingen Lidt historie Bestyrelsen Medarbejderne Dyr Skibe Huse Film Børneside Butik, netshop Events Blogs & facebook Forskning og projekter Frivillige Partnere			Sovepladser En seng var et kostbart møbel, som det ikke var alle forundt at eje i middelalderen. Mange sov blot på vægbænke, som således fungerede som siddepladser om dagen og som sovepladser om natten. Havde man heller ikke en vægbænk, eller var den forbeholdt andre af højere status end en selv, så måtte man nøjes med at sove på eller under et bord, eller hvor der nu ellers var plads. Sengeopredning Nederst var et lag langhalm lagt i sengens længderetning. Oven på det (hvis man var meget rig) en fjermadras. Så et underlagen som man sov på, et overlagen, som man havde over sig og et sengetæppe, fx i quiltet uld. Om vinteren kunne man sove på en sengerya af uld, og endda også have en sådan over sig. En sengerya er langsommelig at fremstille og derfor kostbar. Der var en tyk hovedpude i sengens bredde, gerne stoppet med halm eller uld, og open på den to mindre puder, stoppet med fjer og med et smudsbetræk i lærred. Lagener kunne være af uld eller hørlærred. Hovedpuder kunne have betræk af uld eller hørlærred, de fineste puder var af silkebrokade. Ofte havde puderne et smudsbetræk i hvidt lærred.

	Lidt om at rede en middelalderseng



	Eksempel på opredning i en seng, man sover liggende mellem under- og overlagenet (konvolutopredning)



	Sengeopredning med en fjermadras, en kostbar ting og derfor kun opnåelig for de rige.


		Til venstre en illustration fra 1300-tallet. Opredning med hvidt under- og overlagen, rødt sengetæppe og ternede hovedpuder. Mange illustrationer - også nordiske - viser ternede eller stribede hovedpuder, oftest i hvidt og blåt. Til højre en mere rodet seng med jomfru Maria og Jesusbarnet i en vugge ved siden af.