![]() |
|||||
Om centret Sundkøbing |
|||||
Tilgængelighed Muligheder for gæster med særlige behov. Meget af de følgende oplysninger er relevante for kørestolsbrugere, da de går på kørestolsadgang til de forskellige steder på Middelaldercentret. For synshandicappede er Middelaldercentret også en god oplevelse, der må røres ved huse, genstand og såmænd også ved de levende middelaldermennesker, der bor i byen. Der er også fuldt af dufte og lugte, fra madlavning, smedning, læderarbejde, alle dyrene, lokummerne og meget andet. Det er selvfølgelig muligt at medbringe førerhund, alle hunde er velkomne, bare de er i snor. Hørehandicappede skal vide, at der ikke er skilte med informationer i middelalderbyen, al formidling foregår som mundtlig kontakt mellem publikum og byens beboere. Her kan vi anbefale at se Middelaldercentrets hjemmeside, hvor alle oplysninger er tilgængelige skriftligt. Allergikere, især duftallergikere skal være opmærksomme på, at der er dyr på Middelaldercentret og æblehaver, kålgårde og en lægeurtehave.
Parkering Middelaldercentret har særlige handicap p-pladser helt tæt på indgangen. Kør forbi den store publikums p-plads og forbi indgangsbygningen, så er p-pladserne på gruspladsen op ad hegnet ind mod indgangen.
Lån af kørestol Der er en kørestol til låns i indgangshallen ved henvendelse til personalet ved skranken.
Adgang til indgangsbygning, butik, gæstgiveri og cafe Der er en rampe til indgangen ad hensyn til kørestole. Hvis rampen ikke er sat op, så kontakt personalet i indgangen. Der er kørestolsadgang til indgangen, museumsbutikken, toiletterne i indgangsbygningen og Gæstgiveriet Den Gyldne Svane. Udenfor indgangsbygningen er der adgang til cafeen og via en rampe til publikumstoiletterne.
Adgang til middelalderbyen Det er muligt at færdes i kørestol i det meste af middelalderbyen. Belægningen er dog ikke særlig jævn, da der er tale om autentisk middelalderbelægning, brolægning og andet. Det er ikke muligt at komme ind i husene med en kørestol, men kald på husets beboer, og de kommer meget gerne ud og snakker og viser ting frem, du måtte ønske at se nærmere på. Der er altid mennesker i byen og al formidling foregår via dialog med byens beboere, som er klædt som og agerer som middelaldermennesker. Læs mere om vores formidlingsform her.
Adgang til ridderturneringsbanen Der er kørestolsramper i hver ende af den store, ikke overdækkede publikumstribune i hele banens længde. Læs mere om ridderturneringerne her
Adgang til bliderne og kanonerne Når bliderne og kanonerne demonstreres er publikum af sikkerhedsmæssige årsager placeret på græsset bag hegnet ind mod bliderne. Der er fint udsyn til de store krigsmaskiner og til kanonerne, også fra en kørestol. Læs mere om bliderne her og om kanonerne her
Adgang til buebanen Se i Indgangshallen, hvornår der er bueskydning. Det foregår på et græsklædt stykke op mod skoven. Du kan prøve at skyde med en langbue, under kyndig instruktion. Der er både voksen- og børnebuer.
Adgang til Den Magiske Skov Den Magiske Skov er en slags udstilling om Tro & Overtro. Den findes i skoven bag buebanen. Der er adgang via en klaplåge og man følger en sti gennem skoven. Der er skilte undervejs der fortæller om forskellige overnaturlige væsener; varulve, elverfolk og meget andet. Det er en almindelig grussti, men man kan godt færdes på den i kørestol. Læs mere om Den Magiske Skov her.
Adgang til Aktivitetsområde for børn Området ligger ved cafeen og har grusbelægning. Der er forskellige prøv-selv-aktiviteter for børn. Læs mere om aktivitetsområdet her.
Adgang til Leg&Lær Leg & Lær for børn med prøv-selv-aktiviteter ligger lige ved indgangen på en græsklædt område. Man kan samle et hjul, sidde i en sadel, slås med træsværd og meget andet. Inde i indgangen er et område med børnedragter, man kan prøve. Se mere om Leg&Lær her
”Ambulancevejen” Af sikkerhedsmæssige årsager er der en ”ambulancevej” gennem hele Middelaldercentret. Det er en 2 m bred grusvej der altid holdes åben.
Har du spørgsmål om tilgænmgelighed så ring til os på 54861934 eller send en mail til mc@middelaldercentret.dk |
![]() |
||||
![]() |
|||||
![]() |
|||||
![]() |
|||||
![]() |
|||||
![]() |
|||||