 |
||||
Krudt og kanoner |
 |
|||
Tekstilseminar på Middelaldercentret, Deltagere Eksterne deltagere: Lise Bender Jørgensen, Trondheim Universitet; Marianne Vedeler Nilsen, Oslo; Vera Larsen Hügel, Tromsø; Jette Sidelmann, Högskolan i Borås; Tove Engelhardt Mathiassen, Den Gamle By i Århus; Irene Skals, Nationalmuseet i København; Sissel F. Plathe, Nationalmuseet i København, Kathrine Vestergaard Pedersen, pt. Borås, Jette Arneborg, SILA København, Camilla Luise Dahl, København Deltagere fra Middelaldercentret: Catharina Oksen, arkæolog; Leif Plith Lauritsen, arkæolog; Jette Kruckow, Middelalderdcentrets systue Deltagere fra Middelaldercentrets Støtteforening: Mona Hansen, væver; Erika Sørensen, væver; Inger Bojesen, farver; Pernille Anduin (ref.)
Dagsordenpunkter 1. Projekt Købmandshus — en kort orientering • Bemærkninger: Huset er under opførelse og forventes klar til ibrugtagning i sommeren 2004. Der har været afholdt flere seminarer med bygningshistoriske fagfolk omkring husets udseende, opbygning og rumindretning. Der er endnu ikke bestemt inventar, herunder hustekstiler og dragter til husets beboere. 1. Materialerne til dragter og hustektiler • Terminologien: Kan der laves en fornuftig beskrivelse/oversigt af de middelalderlige termer, fustian fx, ud fra eksisterende litteratur? • Dokumentation for det nordiske område af de forskellige materialer. • Hustekstiler: Hermed menes sengetøj, duge, håndklæder, vægtæpper m.v. i uld, hør og andet. Kan der påvises bestemte kvaliteter fra det nordiske/danske område? • Bemærkninger: Vi skal bruge sengetøj m.v. i alle husene, hvordan sandsynliggør vi forskellene i status m.v. i de enkelte huse. 1. Væveteknikker i hjemlige og udenlandske stoffer • Hjemmevævede kontra importerede stoffer. • "Værkstedsproduktion" af stoffer i Norden? • Muligheder for eksperimentalarkæologiske forsøg med vævning af stoffer på MC • Bemærkninger: Købmandshuset bør formidle både relevante importerede stoftyper i husets varelager samt i relevante dragter og hustekstiler samt diverse lokalproducerede stoffer til fx tjenestefolk og hustekstiler. 1. Syteknikker • Det er ønskeligt med et overblik over de anvendte syteknikker fra det nordiske område. Pt. anvendes teknikker der er dokumenteret qua især de grønlandske fund, Bockstenmanden og fundene fra London. • Sytråd, uldgarn og hørngarn, men hvad med farvet hør? 1. Dragter til formidlingsbrug • Kopier, replikaer og dragter "i tidens stil" • Hvor korrekt skal man være, for at kunne være sig selv bekendt? Kan man opstille en kvalitetskodeks for Middelaldercentrets dragter, minimumskrav til materialer, syteknikker m.v. • Bemærkninger: Vi forsøger at lave Middelaldercentrets dragter, så materialer og snit m.v. passer til de enkelte personers "stand og rang", kan der opstilles sandsynlige definitioner på dette for vores periode og område. • Bemærkninger: I praksis har det vist sig nødvendigt at tillade fx maskinsyning af "de lange sømme" på nogle af dragterne. 1. Købmandshusets beboere • Om at arbejde med roller. Formidlingsformen på Middelaldercentet kræver, at alle har en bestemt rolle og opfører sig i overensstemmelse hermed. Så korrekt brug af materialer og dragttyper som muligt er vigtige elementer heri. De agerende i Købmandshuset er købmanden selv, hans kone, deres børn og tjenestefolk samt forskellige gæster/forretningsforbindelser. 1. Undertøj • Mænds undertøj. Udviklingen af underbukser i løbet af 1300-tallet, specielt med henblik på diskussionen om åbne og lukkede hoser. • Kvinders undertøj. 1. Vinterbeboelsesforsøgene m.v.Som led i de eksperimentalarkæologiske eksperimenter på Middelaldercentret vil vi gerne stable flere forsøg på benene hvor dragter og hustekstiler testes i brug under forskellige forhold, bl.a. i vinterbeboelsesforsøg. Ad 2 Materialerne til dragter og hustektiler Udgangspunktet er tekstiler som kunne have været brugt i Danmark i slutningen af 1300-tallet, hjemligt fremstillede og importerede. Uldstoffer Middelaldercentret har et stort forbrug af stof til de mange dragter der bruges af de ansatte, som udlånsdragter til familierne i husene og frivillige i almindelighed og til private dragter til frivillige. Det optimale ville være at bruge kopistoffer: Vævede efter arkæologiske fund, af håndspundet tråd, håndvævede og plantefarvede. Men dette er pt. umuligt af tidsmæssige og økonomiske årsager. Middelaldercentrets Venners vævegruppe fremstiller lidt stoffer, især af uld, men de fleste er indtil nu fremstillet på vævene i væverhuset som et led i formidlingen af de middelalderlige teknikker og er ikke blevt brugt til dragter. Dog har de fleste af væverne fremstillet stof til egne dragter. Der er også vævet stoffer der egentlig var beregnet til købmanden og hans familie, men der da der i flere tilfælde er brugt kunstfarver er disse senere blevet kasseret til dette brug. Enkelte af væverne er på det sidste begyndt at fremstille stoffer på bestilling til interesserede frivillige. MC køber en del håndvævet uldstof fra Historisk Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre. Der er tale om tre kvaliteter, em lærredsvævet, en 2/2 kiper i en ret grov tråd og en diamantkiper i en lidt finere trådtykkelse. De er lavet på trampevæv. De købes ufarvede (hvide) og farves derefter af medlemmer af MC’s farvergruppe, enten privat eller i farverhuset som aktivitet. Der bruges plantefarver og andre autentiske middelalderlige farvemetoder. Derudover købes forskellige 100% uldstoffer andre steder fra, bl.a. i England og fra firmaet Hvidbergs i København. Der er tale om bl.a. en 100% uld af typen Harristweed fra De ydre Hebrider, det er en naturgrå uld der er farvet. Andre kvaliteter er børstet uld, fx loden og lignende, ofte kaldet "frakkestof". Enkelte gange er indkøbt sildebensvævet stof i to farver. Ternede stoffer købes også, dels simpelt ternede, dels plaidternede, jfr. bl.a. de engelske fund Der købes også en særlig kvalitet vadmel der er fremstillet i stampemølle i Rusland fra en svensk forhandler, Gittes Stuvkällar. Der købes kun uldstoffer i farver der kunne have været opnået ved middelalderlige farvemetoder. Hørstoffer Hørstof indkøbes primært fra Sverige (Budrys Design). Stoffet er maskinvævet og købes i forskellige kvaliteter, ublegede og blegede og i forskellige trådtykkelser. MCVs vævegruppe har fremstillet enkelte stykker hørstof, men de er ikke så begejstrede for det og iøvrigt er det, bortset fra ægkanten, generelt svært at se forskel på de hånd- og de maskinvævede hørstoffer. MC modtager undertiden gamle hørstoffer, typisk lagner og duge fra omkring århundredeskiftet (1900). Det er ofte meget tætvævede stoffer i en ret grov tråd. Kvaliteten er meget slidstærk i forhold til de mere løstvævede moderne stoffer. Silke Her bruges bl.a. en billig lærredsvæved råsilkekvalitet, især til skjorter og til foer. Lærredsvævet råsilke i en rigtig god kvalitet bruges til enkelte finere dragter, ligesom der er lavet en kjole i en håndvævet tværstribet silke i gul, rød og lilla. En stribet silke kaldet "Alexander" blev i slutningen af 1300-tallet fremstillet i Orienten Gobelinstof/mønstervævet stof Her købes stort set kun de kopistoffer som Stuart Assesories i England fremstiller, hvor mønstrene er dokumenterede for perioden. Det er stoffer med liljemotiv, svaner, falke og Heraldic Beast. De er i uld eller uld/hør, originalerne var i silke og kan ses i Victoria og Albert museet i London. Fløjl Der er i et enkelt tilfælde brugt fløjl med en silkeluv på silkebund, maskinvævet. I andre tilfælde, bl.a. på en brystplade og en vans er der brugt fløjl med en bomuldsluv på bomuldsbund. De middelalderlige fløjler er silke på en bund af hør eller hør/bomuld. En anden kvalitet der kaldes velvetine eller fustian beskrives som en fløjlefterligning, med bomuldsluv på en bund af hør eller hør/bomuld. Filt Filt blev nævnt, men ingen vidste, om der er fundet filt i nordiske fund? Middelaldercentret bruger kun filt til skosåler og til sadelunderlag.ª Terminologi Det blev diskuteret om det er muligt at lave en egentlig ordliste der beskriver de forskellige middelalderlige termer som optræder i de skriftlige kilder. Sådanne ordlister findes i forskellige publikationer, men de er sjældent sammenfaldende. Det er også uvist om fx den moderne term vadmel dækker over det samme som den middelalderlige term. Irene Skals oplyste, at der er et projekt igang på Nationalmuseet i København. Else Østergaard har lavet et kartotek over forskellige termer og Margrethe Hald har lavet et kartotek. Der er nu kommet penge til at lave en database med tekstilrelaterede termer, det vil senere blive lagt på nettet. Arbejdet er lige begyndt. Lise Bender nævnte at den tyske forsker Claus Tidow har et materiale, Lüneburger Musterkarten, hvor der er stofprøver sammen med navne på stoftyperne. De kan genkendes i det arkæologiske materiale fra Lübeck. Sissel Plathe refererede til et materiale, der ikke er jordfund, nemlig små stykker hørlærred der findes bag på altertavler. Materialet er ikke gennemgået endnu. Hun opfordrede til at man ser i magasinerne rundt omkring! Stofferne er tilgængelige og ofte på daterbare genstande. Der er set forskel på teknikker og kvaliteter i det nordiske materiale, også mellem lokale producenter. Agnes Branting har en henvisning til lokale forskelle på svensk hørstof Marianne Vedeler oplyste at der i norske kirkegrave kan være linned, men det er svært at se, hvad det er — stumperne er for små. Irene Skals nævnte at det ved begravelser formentlig er svøb af hør, der er i fundene, og at de nok er værd at undersøge. ______________ Sengetøj Sengetøj nævnes i skriftlige kilder, inventarier og testamenter foruden der er talrige afbildinger. Lise Bender Jørgensen foreslog at hvis et arkæologisk tekstilfund skal bestemmes kan det være en metode at prøve at finde ud af hvad en håndværker ville tænke, når man skal bestemme hvad et stykke stof er. Kathrine Vestergaard Pedersen foreslog en metode med at beskrive hvilke egenskaber tingen skal have. F.eks. sengetøj skal være varmt, ikke suge fugt, være slidsikkert. Hvilke elementer i tekstilet indgår i denne beskrivelse. Så lede i fundene efter det, der opfylder disse egenskaber. Jette Sidelman mente at man kan resumere baglæns. Menigmands udstyr bliver ikke ændret særligt meget over tid. Rya er fx ikke ændret og har været brugt som erstatning for pels meget længe. Marianne Vedeler henviste til at Vadstena har en oversigt over sengeudstyr. Der er bl.a. en henvisning til rya med et tyndt blødt hvidt uldtæppe over. Lise Bender Jørgensen mindede om, at der også er statusforskelle i sengetøj, i hvad der var tilgængelige rum, hvad der var synligt eller statusbærende. Bådrya blev brugt op til vor tid fx ved fiskeri ved Lofoten. Der var fiskerne seng. En rya under, så to fiskere og så en rya over. Der går 13 kg uld og 6 måneder til en rya. Det er meget bestemte kvaliteter uld, der bruges til rya. Det skal være 3-årige hunfår der ikke har fået lam og har gået på en speciel græsning. Der er forskel i kvaliteterne, hunners uld bliver fx ringere når de får lam. Uldkvaliteter Sissel Plathe nævnte at der er også forskel på uld i middelalderen og så i dag. Vores uld er tilpasset spindemaskiner. Der bliver analyseret på trådenes sammensætning ved væveforsøg. Strukturen i ulden kan være meget forskellig, og vædderuld er anderledes og god uld. Det er vanskeligt at definere uldtyper fra dengang. Middelaldercentret har finske finuldsfår. De er udvalgt fordi det er en gammel race og på grund af ligheden med de middelalderlige får, de er fx ret små. Måske er der avlet efter kvaliteter i middelalderen, der er under alle omstændigheder sket en udvælgelse. I det engelske materiale er der påvist både kvaliteter som moderne merinould og uld med ret korte fibre foruden uldkvaliteter af mere primitiv karakter med lange dækhår. Der mangler et projekt der parrer termer med produkter. Materialer Fund af stoffer fra kirker Marianne Vedeler nævnte at der er mest uld i norske fund. Der er både uld og hør i kirkefund, men der er meget der ikke er analyseret på. Der er uld med dekoration og silke. Lidt silke er set i kirkefund, der er også en lille rest fra en bygravning i Oslo. Der er også andre fund end grave fra under kirkegulvene — det kan være hvad som helst. Sissel Plathe nævnte, at der er samme tradition i Norge som i Danmark. Gejstlige der dør i embedet kan begraves i koret og de kan have fået silke med på den måde. Liturgiske ting bliver også gemt i fyldninger i kirken i Danmark. Katrine Vestergaard Pedersen nævnte fund af uld og hør og et halskravefragment med silke. Der er også en gruppe af plisserede stoffer — en speciel stoftype — finere uld både mht. garn og håndværk. Fra ca 1100-max 1225, de ligner ting fra bl.a. Götaland. Nok ingen forbindelse tilbage til vikingetid, da dette er uld. Der er grove 2-trådede, ret tykke med få tråde pr. cm. Der er måske hår i, det er ikke ren uld. Et stykke efter 1250. Marianne Vedeler nævnte fund af plisserede stoffer fra Oslo, Tönsberg, Trondheim, i Norge plus den del af Sverige der ligger mod Norge. 90% er fra 11-1200, der er lidt fra før 1000 i Oslo og lidt før 1300 fra Bergen. Der er slanke, syede plisseer og brede plisseer. Sissel Plathe havde kendskab til et fund fra Østerhøjst kirke hvor kun 30% er bevaret og det er syet sammen af mindst 50 små stykker — det er næsten patchwork. Det er måske lavet af rester fra tøjfremstilling, der er doneret til kirken. Jette Arneborg mindede om de grønlandske fund der også omfatter stoffer med gedehår og arktisk hare. Camilla Dahl spurgte om man kan blande uld og hør? Til det svarede Lise Bender Jørgensen, at det kan man ikke, fibrene er for forskellige. Sissel Plathe oplyste at blår kan kartes med uld og spindes — det bliver hårdt og kompakt, men det er tvivlsomt om man gjorde det i middelalderen. Lise Bender Jørgensen oplyste at man har set dun spundet med uld. Duge og sengetøj Jette Hvor meget kan man regne med billedmaterialets autenticitet? Cath Der er mange sengebilleder, fødende kvinder, et kejsersnit, Maria til sengs osv. Der er altid en stor, ternet hovedpude — ca. 80% af hovedpuderne er ternede, der er få stribede, få helt hvide, der er ofte et hvidt et overtræk over det ternede/mønstrede. Materialet fremgår ikke af afbildingerne. Der er også terner på puderne på effigierne, og man bruger stadig terner og striber op i 1700-tallet. Lise Der er også terner og striber på sengebillederne fra Pompeii. Camilla Der er striber nævnt i norske testamenter fra 1300-tallet. Marianne Der er stribede tæpper fra grave fra 1400-tallet Cath Det er altid hvidt med blå striber eller tern. Der er nogle få med røde. Lise Ligesom de romerske. Marianne Der er ikke taget farveprøver, men der er lys bund og 2 nuancer i striberne (i ovenfor nævnte norske gravfund) Jette S Hvad med spejlene. Siger de noget om husindretning? Cath Nej mest om manerer. Leif Der findes nogle tyske tryk (træsnit) Cath Ja med en familie og en ’bort’ med små billeder af hvad de skulle bruge i huset, opdelt i firkanter med fx hygiejneting, køkkenting osv. De er fra ca. 1320. Sissel Der er en altertavle, hvor Maria ligger på en halmmadras med et lagen over en høj pude. Lagenet er hvidt. Så der findes eksempler på ensfarvede. Irene Der ses også mærke af folder, fra hvordan tingene har været lagt sammen eller presset. Kan ternerne være en gengivelse af disse folder? Jette S Der er også duge med meget skarpe og omhyggelige folder der er gengivet Sissel De presses på plads. Der er status i at vise folderne —at man har flere så nogle ligger i skabe og der er folk til at presse dem Lise Det er også kendt fra romerne Cath Der findes klædepresser, nævnes fx hos Chauser Somme tider kan man på billeder se tekstiler der er dobbelt- eller triplestribet, så der kan det ikke være foldemærker. Irene Senere er olmerdug også stribet Marianne Der er også tæpper med spejlede mønstre og plukkede mønstre Jette S Det kommer også an på om sengen er fremme eller ej. Har man haft fremmede i sengekammeret. Stella Hvad med bruderitualer — brudesenge, er der beskrevet noget der? Cath Mest fødesengen, hvor der oftest er et specielt rum og en speciel seng, som kun bruges til det — og til gæsteseng. Om senge er der dog mest om sengeforhæng og himlen. Lise Hvad med dødslejer? Cath Der er mange billeder, de ligner de andre senge Lise Der er paralleller til bordelscener Camilla OG der er mange billeder fra badstuer Jette S De prostituerede havde special dragt — havde de også en speciel seng? Camilla Det er der ingen dokumentation på. Der findes først forordninger fra midten af 1400-tallet og luksusforordningerne der handler om prostituerede. Håndklæder, gardiner og duge Cath Der er mange billeder af håndklæder ved vaske — de er hvide, somme tider med blå striber i begge ender og ser ud til ofte at hænge til pynt. Det kan ikke være uld, det må være hør. Katrine Brugstekstiler er linned — uld kan ikke vaskes Cath Uld behøver ikke vaskes ret tit, det er selvrensende så længe lanolinen ikke er vasket ud. Lise Man kan se på egenskaberne, hvis man skal tørre hænder duer det ikke med uld. Her er det en god ide at tage udgangspunkt i egenskaber — og så er det vegetabilske fibre der duer Cath Duge skal også kunne vaskes. I Holland og andre steder brugte de persiske tæpper som dug og så med et hvidt stykke over i bordets bredde — i 1450 Sissel Det er sidst i perioden og mest i renaissancen Skikken kom fra Holland Cath Der blev brugt brokader som dug og så med en hvid dug over der følger bordets bredde Lise Hvad med nælde, hamp og bomuld? Der findes en varation, men er der data for forekomst af disse fibre? Cath Der er eksempler på hamp brugt i vamse Marianne Jeg har ikke set noget med nælde Lise Der er dokumentation fra fiberanalyser Irene Det findes men det er meget svært at se forskel på nælde og hør Lise Det er mest bronzealderfund Irene Der findes ordet nældedug Gardiner Cath Findes der gardiner? Det er aldrig set? Lise Romerne brugte gardiner Katrine Der er sengegardiner Cath Det er selvfølgelig rigtigt. Så er der vægtæpper, til pynt og til varme. Vores vinterbeboelsesforsøg viste at det hjalp enormt med hvide vægtæpper, så kunne vi bedre klare sig med lys fra ildsted eller vokslys, men det kan være et moderne menneskes problem, det med lyset. Men temperaturen i rummet steg også mærkbart når tæpperne var oppe. Vægtæpper af forskellige slags er fint beskrevet i Agnes Branting "Medeltida Vävnader och broderier i Sverige", Lise De romerske gardiner hang i et Y med en knude på midten, så hvis man ser billeder med et Y i en åbning, så er det et gardin. Er der i middelalderlige billeder også sådan et ’tegn’ man kan genkende? Cath Til senge og væg er der ofte en ophængning med en gardinstang og ringe Lise Og der var stoftryk på uld på næsten gennemsigtige stoffer Igen der er noget med egenskaber — at dekorere et rum Cath Købmandshuset skal have vægtæpper, men skal de være med dyre mønstre eller bare dyre stoffer eller farver? Marianne Billedvævning er påvist Mona Der findes et projekt med dobbeltvævede billedtæpper på Historiska Museet i Stockholm. Cath Er der ingen der arbejder med hustekstiler? Lise Nej Sissel Der er en lille bid fra Uldal der er uldbroderet som måske bygger på en tradition fra hjemmene. Der er også det fra Oseberg og Bayeux med nedlagt syning Cath Der er fundet mange punge, både parisiske og engelske, af hør og totalt overbroderet med silke eller uld. De engelske broderier fra begyndelsen af 1300-tallet og fremefter var skoledannende. De tyske broderier er med symmestriske mønstre. Sissel Man kan måske bruge oplysningerne fra Oseberg hvor man fra træsnit kan se at traditionen går helt op i middelalderen hvor der er gengivelser på kalkmalerier af vægtæpper som i det profane miljø? Katrine Der er også traditionen fra Jämtland Sissel Der er også malede vægtæpper på væggene, altså afbildninger af tekstiler og så kroge til at hænge ’de rigtige’ også Der er også eksempler på at de nederste (malede) er enkle med bare en stribe og så er de øverste meget finere Inger Skal det være nordisk? Cath Tysk er ok. Inger Der er flest billeder fra Frankrig fx Ares det er gobeliner i hør Cath Der er også legetæpper (altså med billeder af voksne der leger) Inger Grov vævning kan bruges til billedvævning Tove Basel ved ret meget om billedtæpper med sekulære motiver (der nede hvor de har en udstoppet enhjørning i forhallen) Væveteknikker Væveteknikker i uld Arkæologiske fund: Grønland (Herjolfsnæs), Danmark (Svendborg), Sverige (Bockstenmanden), Norge (?), Island (?), England (Londonfundene), Irland (Moy dress) Lærredsvævning dominerer i fundene fra London, dernæst kommer 2/2 kiper I materialet fra Svendborg er lærredsvævning dominerende for 1300-tals stofferne. Der er både fine stiffer med trådtal på 40/cm og grove på 10x15 tråde/cm2 Marianne Vedeler fortalte om fund fra Uldal Stavkirke. Fund fra under koret med bemærkelsesværdigt velbevarede dragter. Der har mange forskellige typer stof. Der er en kjortel af groft linned, en blågrøn hætte af tyndt børstet uld. Fundet i 1978 men har ligget i magasin. Der er en skindhætte og rester af hoser. En kjole med en bred halsudskæring, en barnedragt, en overkjortel med påsyede røde ærmer på sort, parallelplisseret i uld og syet foran. Der skal tages C14 prøver. Middelaldercentret har primært stoffer i 2/2 kiper, hvilket er forkert i forhold til det arkæologiske materiale. Ved fremtidige indkøb/fremstillinmg af stoffer skal der satses mere på lærredsvævede uldstoffer. Husflid kontra professionel produktion Camilla Hvordan skelner man? Hvor er begrundelsen fra — dokumentationen? Lise Man skelner mellem hjemlig og import og husflid/professionel Der er uenighed om hvornår man startede en professionel produktion Der har været professionel produktion omkring 1300 Camilla Der findes testamenter hvor tekstiler bliver opkaldt efter oprindelsesland som fx Gent klæde og hvor der står hjemligt klæde fx til tjenestefolk Lise Der må have været organiseret produktion i Norden i 1300 Katrine Alle købstæder må have haft vævere Camilla Der er ingen laug Lise Produktionen kan have været organiseret anderledes — fx som beskatning, hvor hver skal give fx 1 kg uld eller et kg vævet arbejde Camilla Det er næppe købstæder men snarere herregårde Lise Der kan findes forskellige måder Cath Det er et spørgsmål om formidling — hvis vi skal forklare det vi har på — har vi vævet det her i Sundkøbing— vævet det selv eller købt det af købmændene? Lise Der kan jo også sagtens være nogle der både væver til sig selv og til salg til andre og også nogle der væver selv og også køber I Rom var købeklæde noget man brugte til tjenerne Der findes store områder kendt for tekstilproduktion og så en hel skov af andre varianter Cath Englænderne har skrevet en hel del om det Lise Jerzy maik og Dominique Cardon ved meget om det — Dominique har lige skrevet en stor bog om klæde — på fransk Stella Grønlandsk vadmel er af god kvalitet Jette A Og det er kun set på Grønland og ikke andre steder Camilla Islandsk vadmel er af høj kvalitet og bliver brugt som valuta Stella Det kan sagtens være husflid/hjemmeindustri og alligevel en handelsvare Jette A Der er vævere (på Island) der drog omkring ud på gårdene og så vævede der og så drog videre Cath Fortæller om tæt og løst vævet stof i kulde ved beboelsesforsøøg — de løse er meget kolde og lader vinden løbe lige igennem Mona Norsk materiale har vist groft 4-skaftet brugt til dragt — som ikke er tætvævet Jette S Der kan være forskellige normer — man har vel haft andet syn på bekvemmelighed — det begreb kommer først i 1800-tallet. Og de har en anden udholdenhed. Cath Der er også andre forhold. Hvis man har 3 lag uld på (2 kjoler og en surkot) skal man fx ikke have underbukser på — så fryser man, de ødelægger ’klokken’ af varm luft Jette De var vel også vant til andre kropstempraturer Camilla Der er en fransk historie om en konge med 3 døtre hvor kun den yngste er fornuftig og går i pelsforet dragt, så da frierene kommer bliver de ældste ikke gift — de er blå af kulde men den yngste har rosenrøde kinder. Fra Tour de Landrie i 1360’erne Syteknikker Cath Farver til hør? Det kan farves blåt og rødt. Måske gult og når man så farver igen med blåt så bliver det vel grønt? Er der lavet farveanalyser noget steder? Englænderne påstår de har kilder hvor der nævnes farvet hør som sytråd, Irene Der er ikke farveprøver på hør. Cath Så man bør kun sy med ubleget, bleget eller blåt? Lise Spørg Jan Wochters. Han har en database med farveanalyser. Der udgives også en årlig publikation. Der er 3 der arbejder med det her, Jan Wochters har en database og så Dominiqu Cardon, de kan finde det nødvendige. Start med Dominique. Der er også Archaeological Textiles Newsletter Camilla Waffen und Kostümen Kunden er også god (og det er ikke noget med reenactment) Tove Philip Seikas? Han mener han kan datere ud fra tykkelsen på sytråd. Cath Er der afvigelser mellem publikationer og fund? Marianne Nej. Der er enkelte stykker med et knaphul, kanter med grove sting i forhold til stoffet og i afvigende farve Cath Kan priksting dokumenteres som samme farve som stoffet eller ej? Marianne Begge dele er set. Men de er ikke tjekket specifikt for det. Der kendes snørehuller i dokumenteret materiale men der er ikke set på priksting Det kan i perioden 1215-1300 være syet i uld Vera Sytråd i uld — et eller totrådet? Stella Hvilken tråd? En eller totrådet, hårdtspundet? Katrine Er trenden genbrugt som sytråd? Irene Det grønlandske er meget fint og tæt syet med uld — nogle gange med dobbelt nogle gange med enkelt Sømme på reparationer er grovere Marianne Det er tætte fine sting i Uldal fundet men det er så små stykker at man ikke kan se om det er originalt eller en reparation Cath Sømme er som regel syet i uld eller hør og prikket med silke Marianne Silketråd kendes fra 2 silkepunge (3 lag silke) som er syet med silke i afvigende farve (vistnok) Irene Der tages sjældent farveanalyser bl.a. fordi der skal bruges så meget mere ekstra materiale og man ikke vil tage mere end højst nødvendigt. I Grønland er der ikke taget prøver af sytrådene. Farven ser ens ud. Stella De lange sømme er syet så tæt det ser ud som om de er syet med nåle med øjet i midten Stella Der er fundet sådan en nål i Norden men den er fra jernalderen Cath Sådanne nåle er vistnok ikke fundet i middelaldersammenhæng Leif Men der er jo lige, at hvis en nål går i stykker er det formentlig i hovedet og så har man to stykker med et øje i enden og det kan ikke ses om de oprindeligt sad sammen med øjet i midten Cath Men nålemagerværkstedsfundet fra Ålborg havde ikke sådanne nåle og de fandtes heller ikke fra Ring kloster eller nogen af de andre fund, hvor der er mange nåle. Og nåle knækker som regel i øjet og ikke lige ved siden af. Roller Gæsterne kan ikke spørge om noget nutidigt. Alle agerer middelalder så det er nødvendigt med en meget bred viden — dvs. ’normal middelalderviden’ for den konkrete person. Der holdes kurser for at sikre at folk har den nødvendige middelalderkompetence og kan ’leve’ rollen Det er meget vigtigt med dragterne da de giver en meget kropslig oplevelse af middelalder Findes der eksempler på sommer- og vintertøj? Camilla Der er eksempler fra Frankrig på sommer- og vinterdragt Leif Jeg har haft samme tøj på om sommeren og i sne, så tøjet er fleksibelt. Da jeg skiftede til moderne tøj om vinteren frøs jeg. Camilla Vi ved heller ikke hvordan det var båret Tøjet kan have været brugt anderledes. Der er også eksempler på at man tog undertøj på som man beholdt på uafbrudt hele vinteren Er der forskel på ude- og indetøj? Lise Der er kulturelle forskelle — man kan klæde både varme og kulde ude Leif Det er også hensigten med rollerne og rollespil at det skal blive skuespilagtigt. Rollerme opbygges på baggrundsviden Diskussion om kropsholdninger Lise Engelske og franske soldater marcherer forskelligt — man kan også genkende sine egne i udlandet I Ægypten kunne man se forskel på ægyptere der går som danskere og arabere der er ranke. Der er meget forskellige kropsholdninger Camilla Der er også et klasseaspekt — om man ler eller griner — vralter eller spadserer Lise Ligesom med at sidde pænt og spise pænt — bordmanerer Cath De er godt dokumenteret — det er kropsholdninger ikke, udover på billeder. Cath Vores erfaring viser at man er nødt til at sparke kjolen frem når den er meget lang, måske ligefrem "flyder" fortil Camilla Der kommer på et tidspunkt en sporty mode i midten af 1300-tallet Tove Ellers kan man fx bygge på danseanvisninger og hilseritualer Lise Der er også nu en bølge med body og embodyment Camilla Kropsforståelse Cath Og skønhedsidealer Leif Man kan også se i ægteskabsspejle — der er fx en ældre ægtemand der vejleder en ung hustru Vi bruger skrevne kilder og billeder Camilla Kan man bruge kistenedlæggelser? Leif Nej, de har et teologisk udgangspunkt Jette S Der forskes bl.a. i engelske dagbøger og breve som nævner idealer og hvordan man gjorde i virkeligheden. Der var bl.a. et saftigt sprog så formaningerne var nødvendige Cath Formaningerne var næppe nødvendige hvis alle overholdt normerne Camilla Der er sædvaneret og først love når det bliver nødvendigt, men love betyder jo ikke at man så holder op Dragter til formidlingsbrug Jette A Undrer sig over farver på dragterne på MC, at det ikke er farver fra uldens naturlige farve som på Grønland. Er farver mere almindelige? Cath Engelske fund viser farver og det hævdes at ca 80% var krapfarvet, dvs. der var mange rød-orange og gule farver og så noget blåt men generelt overvældende meget rødt. Jette A De Grønlandske dragter er primært ufarvede. Der er kun fundet lidt farve. Stella Men plantefarver har det med at forsvinde hurtigt, krap er noget af det eneste, der overlever. Cath Der er også bevaret toldregnskaber, og her er der dokumenteret at der importeres mange farver i store mængder Stella Krap dyrkes også her i Danmark Camilla Dyrt tøj i forskellige farver nævnes også i testamenter Stella Kan man uddybe hvad vi har? Mona Der er ingen farveanalyser — de er for dyre Stella Hvor kan man så finde farveanalyser — er der en samlet viden? Lise Igen brug 'farveklubben'. Penny Walters har skrevet om produktion og redskaber. Ellers er der en mere europæisk profil i resultaterne fra Dominique Debat om hvem bruger hvilke farver? Camilla Man kan også se afbildninger i fx tidebøger Lise Der er også genbrug. Det var almindeligt at give aflagt tøj til tyendet Camilla Det kunne være en del af lønnen af få aflagt tøj Cath Her på MC har købmandens tjenestepige fx en hætte syet af en rest stof fra fruens kjole. Der er også musikanter der går i meget fint, men godt brugt, tøj fordi de aflønnes i brugt tøj Camilla Der er også noget med at vise tilhørsforhold. Specielle dragter som liberi og måske farver, helt fra konge til lavadel. Man viser sit tilhørsforhold i dragten. Lise Man kan også se at en del af en svends løn kunne være i klæde (altså nyt) eller mester var forpligtet til at holde ham med tøj — der er også prestige i det. Og tøj der ikke længere var højeste mode ville blive givet til tyendet ofte med henblik på salg. Silke blev fx ikke givet til tjenere for ikke at risikere at møde ludere i silke, dvs. det forventedes at blive handlet Camilla Der nævnes også tøjgaver i testamenter og det kan godt være en mandsdragt til en tjenestepige Der er en historie om en hærgende hær i Härjedalen hvor de holdt regnskab med plyndringsgodset, som mest var tekstiler Leif Soldater var ofte også i pjalter —det sled tøjet helt op og man kan møde dem uden hoser — så de stjal tøj af nød Camilla Der er billedkilder fra slag hvor soldater ligger i rustning og bar mås Jette S Det har været normalt at stjæle fra lig helt op i 1900-tallet Replika — kopi Cath Der er det perfekte og så virkeligheden. Kan vi fx sy de lange sømme på maskine? Jette B De skal også kunne nås i praksis Camilla Der skal vel ske en udvikling til det bedre Cath Det er lidt svært nu med den viden vi har Katrine Hvordan definerer man en kopi? Er der forskel på kopi og rekonstruktion Leif En kopi er en kopi af en hel original En rekonstruktion er sat sammen af kopidele og så har man digtet færdig Kopi har ingen graduering Vi har fx ingen kopier af dragter En kopi handler ikke om arbejdsmetoden Rekonstruktion handler også om arbejdsmetoder Peter Vemming Kopi er lavet med moderne redskaber Replika er med originale redskaber Begge er af originale materialer Med replikaer forsøger man også at eftergøre arbejdsprocessen og dokumentere manglende led Kopi handler om udseende Replika det hele Rekonstruktion er vel et samlet udtryk for det vi laver Leif Replika indeholder også tidsstudier Jette S Vi laver både kopier og replikaer i Borås, men hvis man skulle lave en rigtig kopi skulle man jo sådan set tilbage til middelalderen. Mht. Margrethe I’s kjole er den syet på maskine. Stofferne er vævet på en jaquardvæv fra 1802. Hvad er det vi vil med materialet? Skal det være beklædningsprøver eller handler det om hvordan det er at gå i middelalderdragt? Vi har lavet Birka stof, der oprindeligt var entrådet på maskinspundet 2-trådet uld på en væv fra 1832, men stoffet blev som det skulle så man kunne se, hvordan det bevæger sig, fordi vi holdt os til trådtykkelsen og ikke antal tråde. Med de forskellige teknikker er det vigtigt hvad man vil med det — det er jo stadig en 'forestilling' Jette A Hvis man skal lave præcise replika af middelalderdrager så koster det også ekstremt. I dragt kan koste over 100.000 kr. Der er altså også noget med økonomi Tove Hvad er der sket med sammenlægningen af dragtpuljen? Nogle steder arbejder man med dragter i 3 niveauer efter hvad de skal bruges til — A — replika, B — C — skoletjeneste Camilla Vi lavede en opdeling i a, b og c dragter og lavede skemaer og farve osv. for MC Irene Der er også meget man ikke ved før man har prøvet at lave det. Og I kan jo ikke leve middelalder med dragter til 200.000 til alle. Det handler også om illusionen. For mig er syntetiske stoffer ok Cath Der er ikke syntetisk i vores dragter, så ville det ikke fungere rigtigt. Irene Der var bare en provokation Inger Folk kommer og rører ved os og spørger til væveteknikker og tekstiler. Vi har en blanding af kopier og rekonstruktioner. Leif Det er svært at være i rollen og så i fake tøj Sissel Det er vigtigt også at lave nogle prøver men kun med nogle ting og så hvordan de virker. Trend og slet hver sin vej gør fx en forskel for faldet. Altså der skal prøves og bruges originale redskaber også men kun nogle gange Marianne Der er vel også mulighed for et samspil med forskere så man kan afprøve forskellige ting. Hvordan fungerer tingene i praksis — det skal prøves af Camilla Det er også noget med det videnskabelige syn og en konflikt mellem gammelt og nyt syn — vi skal hele tiden retfærdiggøre os overfor den gamle holdning En dragt er en slags publikation i fire dimensioner — inkl. 'performance' — du kan vise den, bruge den — hvordan forholder vi os til flerdimensionel kundskabsoptagelse. Man må udvikle en pragmatik overfor hvordan man forholder sig overfor sådanne forskningsresultater Marianne Det er spændende med et dynamisk projekt mellem forskere og interaktion med publikum og udstillinger og så gå til kilder og så afprøve i praksis og sådan frem og tilbage Lise Hvordan får vi kundskaben frem — det er vigtigt at dokumentere afprøvning i virkeligheden Sissel Hvad har vi lært af at prøve disse dragter? Om undertøj, kunststoffer- det er også viden der skal dokumenteres Lise Der skal også en god formulering så det ikke bare bliver en masse data Stella Noget er en oplevelse — du kan kalde det en fænomenologisk viden at dokumentere på Tove Det skal publiceres — det skal ud. Der skal skrives Sissel Skriv det hele Tove I skal skrive artikler Lise Det skal ikke bare publiceres i et tidsskrift. Der har været en doktorafhandling om kurvevævning i Ægypten med både arkæologiske data og nutidig etnologi og en del af afhandlingen var video med abejdsprocessen som også er et kunstnerisk produkt da der jo er foretaget et udvalg af det, der fokuseres på. Vi må have videnskab der også er god litteratur Cath Hvad med nettet? Lise det er ikke acceptabelt endnu Camilla KUA godkender nettet som henvisninger i litteraturlister (med dato) Marianne Det er også at man på tidsskrifter har kanaler til at godkende videnskabsniveauet via redaktionen, så der er nogle der står inde for fagligheden Camilla Der er acceptable steder på nettet Stella |
||||
 |
|
|
|
|