 |
|||||||||||||||||||||
Krudt og kanoner |
 |
|
|||||||||||||||||||
Agnetes historie |
|||||||||||||||||||||
 |
|||||||||||||||||||||
I 1985 udgravede det daværende skibshistoriske laboratorium under Nationalmuseet et ganske enestående middelalderligt skibsfund på Sydfalster. Fundet blev senere døbt ”Gedesbyskibet” efter landsbyen Gedesby som ligger på kanten af det tidligere nor, hvor skibet for mere end 700 år siden var sunket. Skibet lå dækket af ca. 5 meter sand, da det blev fundet. Rester af af forstævnen kom frem på frontskovlen af en rendegraver ved oprensning af en afvandingskanal og senere frilagdes det usædvanligt velbevarede middelalderskib, hvor også dele af riggen var bevaret. Skibet blevet taget op planke for planke og opmålt i størrelsforholdet 1:1 inden det blev kørt til Brede nord for København til konservering. Skibarkælogerne var begejsterede for fundet, idet det som nævnt var enetsående, man kendte ikke skibstypen og ved siden af dette var det også en slags ”missing link” som kædede de tidlige vikingeskibe sammen med middelalderen store kogger og fuldendte en mere en 1000 årig skibsbygningstradition. Det nystartede Middelaldercenter ved Nykøbing Falster besluttede at rekonstruere Geddesby skibet i fuld størrelse i samarbejde med nationalmuseet. Gennem 2 år byggedee 8 skibsbyggere på skibet og langsomt begyndte dette usædvanlige skib at tage form. Forud for byggeriet var det lavet en model i en femtedels størrelse. Da skibet blev fundet var det trykket fladt af de mange tons sand, som var aflejret ovenpå det. Ved tage de store fuldskala tegninger og sætte dem ned i målestok, kunne man planke for planke genskabe det gamle skib, som ingen på det tidspun kt havde den fjerneste ide om udseendet af. Ved at putte tegnestifter i de gamle naglehuller i bordplankerne foldede skallen sig ud og åbenbarede en højst usædvanlig skibsform, nærmest som et cirkelslag i bunden, men også formet som et rigtigt sejlskib. Gedesbyskibet blev bygget og har siden søsætningen hver sommer sejlet i danske og udenlandske farvande, som en fin ambassadør for en af middelalderens små fragtfartøjer eller coastere, som man vil sige nu om dage. 10 år efter fundet fundet af Gedesbyskibet i Bøtø Nor vendte Vibeke Bishoff fra Vikingeskibshallen i Roskilde tilbage til originaltegninger fra udgravningerne. Der var nogle ting der havde naget hende i alle årene omkirng rekonstruktionen, bl.a. en del naglehuller agter, som man dengang ikke udnyttede i rekonstruktionen og som man på det tidspunkt ikke forstod betydningen af. Men ved en fornyet gennemgang af de første tegninger faldt brikkerne på plads – der måtte have siddet et kastel på skibet ! Handel og sørøvere på Østersøen i Middelalderen Gedesbyskibet var et handelsskib, som sandsynligvis har sejlet med landbrugsvarer på de nordtyske byer. Ved udgravningen fandt man et gødningslag i bunden af skibet, hvor makrofisiler viste, at det havde sejlet med ungkreaturer, som havde græsset på en efterårseng. Dette var i sig selv ikke overraskende, da der middelalderen igennem fandt en livlig samhandel sted mellem landene omkring Østersøen. Skibet fra Gedesby var af en størrelse og udformning, der netop gjorde det velegnet til fragt, idet lastkapaciteten var betydelig, og konstruktionen rigeligt stabil til sejlads i hele Østersøområdet. Fra kilderne ved vi, at søtransport kunne være en risikabel affære; ud over klimatiske forhold var Østersøområdet befængt med pirater, og risikoen for at blive overfaldet må have været betragtelig. I midten af 1300-tallet blev sørøveriet ligefrem sat i system, da en kreds af hansestæder i Mecklenburg og Vorpommern etablerede et regulært korps af pirater, de frygtede Vitaliebrødre. Århundredet ud hjemsøgte de den civile søfart i en sådan grad, at det fik mærkbare følger på omfanget af udenrigshandelen, der i perioder var tæt på at gå helt i stå. Den såkaldte Lindholmtraktat af 1395 mellem Margrethe I. og hanseforbundet satte i princippet en stopper for Vitaliebrødrenes aktiviteter, men afstedkom i praksis at kontrollen med sørøveriet gled hansestæderne af hænde. Hvor piraterne tidligere havde tjent et politisk mål var de nu hinsides enhver styring, og ramte i flæng både danske fartøjer og hanseforbundets egne skibe. En sådan tilstand må nødvendigvis præge søfarten i betydelig grad. De synlige konsekvenser var dels at trafikken mindskedes betydeligt, dels at de civile transportskibe måtte udstyres som semi-militære; fragtskibe blev forsynet med ildvåben, og besætningen måtte påtage sig en dobbeltrolle som sømænd og soldater. Skibet fra Gedesby er ældre end Vitaliebrødrenes hærgen, og kan således ikke knyttes sammen med dette politiske spil. Men vitaliebrødrene var så langtfra de eneste i sørøveri-branchen, både før og efter dem fandtes der i rigt mål pirater i det Baltiske hav. Kastellet på skibet skal givetvis tolkes som et eksempel på en halv-militarisering af et civilt skib; måske har skibet i en periode været indforskrevet til krigstjeneste (noget, som kilderne røber jævnligt skete), måske har man bevæbnet skibet for at beskytte lasten i særligt urolige tider. Kastellets strategiske fordel består i, at det hæver det kæmpende mandskab op over vandspejlet, og dermed giver en gunstig forsvarsposition, samtidig med at det yder en vis beskyttelse mod pileskud, stenkast og andre distancevåben. Også i nærkamp regnes en høj position for en betydelig fordel. Da skibet fra Gedesby sank var det igen blevet konverteret til ren civil tjeneste, rimeligvis fordi den plads, et kastel ville optage, kunne udnyttes bedre til last, når situationen for en tid var blevet mere fredelig. Dersom det stadig havde båret et kastel ville det givetvis have sat sig spor i fundet, og kastellet må således være blevet afmonteret i løbet af skibets brugstid. At det på et eller andet tidspunk har været forsynet med kastel kan der dog kun herske beskeden tvivl om – sporene på vraget er vanskelige at forklare på anden vis. Vraget fra Gedesby fortæller således på 700 års afstand om både fredelige og krigeriske tider – tider, hvor handelen trods ugustige vilkår skulle vedligeholdes, og hvor man søgte at ruste sig til dårlige odds på bedste måde. |
|||||||||||||||||||||
 |
|
|
|
|
|
||||||||||||||||
