Nyheder

Program

Tider og priser

Mad

Om centret

Film

Børneside

Butik, netshop

Events

Blogs & facebook

Forskning og projekter

Krudt og kanoner
Kanonstøbning
Tekstiler
Vinterbeboelse
Købmandshus
Blider
Skibe
Maling

Frivillige

Partnere

Projektet Baltic Bridge II

 

Siden juli måned 2008 har Middelaldercentret været engageret i projektet Baltic Bridge II – the information highway to the past. Projektet gennemføres i samarbejde med Oldenburger Wallmuseum i Ostholstein, Tyskland, som en del af den Europæiske Unions program Interreg IVa for Fehmarnbæltregionen. Projektet løber til 30. juni 2011.

Middelaldercentret gennemførte i årene 2005-2007 et lignende projekt sammen med museet i Oldenburg, og det igangværende forløb kan altså ses som en fortsættelse af et allerede etableret, velfungerende samarbejde. Målsætningen er gensidig inspiration og bilateral udvikling af de to involverede institutioner. Tyngdepunktet ligger på de maritime kontakter, men projektet får indvirkning på mange sider af Middelaldercentrets arbejde, f.eks. markedsføring og kulturelle aktiviteter på begge sider af grænsen, og udvikling af nye koncepter og aktiviteter. Der sættes i særlig grad fokus på den fælles historie på tværs af den vestlige Østersø i middelalderen, og på formidlingen heraf.

I tidligere tider var havet ikke en grænse, men et bindeled. Vandet forbandt mennesker, og der fandt en livlig udveksling af både gods og kultur sted over havet. Lolland og Falster var i det meste af middelalderen en slags ”grænseland”, og selv i dag kan man se tydelige spor af det kulturelle slægtsskab, hvis man ved hvad man leder efter.

I praksis betyder samarbejdet, at man i de kommende år fra tid til anden vil finde deltagere i arbejdet på Middelaldercentret, der egentlig er hjemmehørende på Wallmuseet i Oldenburg. På samme måde vil centret deltage i en lang række arrangementer i Holsten. Middelaldercedntret glæder sig over det givtige og udviklende samarbejde, og ser frem til et fortsat frugtbart samarbejde i de kommende år.

 

Du kan læse mere om Oldenburger Wallmuseum på museets hjemmeside, klik på teksten her.

Til siden om Baltic Bridge

blidenlogohvid1