 |
||||
Krudt og kanoner |
 |
|||
Refleksion over tidligere vinterbeboelsesforsøg på Middelaldercentret - nye idéer Af Stud.mag. Lars Sass Jensen I vintrene 2001 og 2003/2004 blev der gennemført en række vinterbeboelses forsøg i de rekonstruerede huse på Middelaldercentret. Indtil forsøgene blev gennemført havde man kun høstet erfaring med brugen af husene i sommerperioden, hvor husene til dagligt havde været beboet af frivillige på Middelaldercentret. En række at Middelaldercentrets huse skulle derfor i en periode, i løbet af vinteren, bebos af frivillige familier. De skulle leve og agere som en middelalder familie fra slutningen af 1300-tallet. Husene blev udstyret med hvad man forventede var nødvendig til et sådan forsøg. Både hvad der fandtes anvendeligt af rekonstruerede genstande og vægtæpper, og dels med forskelligt måleudstyr til temperatur- og fugtighedsmålinger. Hver af forsøgsgangene varede en lille uge. En del af forsøgenes formål var: ”…at få øget viden om husene, hvordan de fungerer under forskellige temperatur- og vejrforhold, dels for at teste dragterne og hustekstilerne” Resultaterne af temperaturmålingerne viste, at man stort set i alle husene kunne nå temperaturer på 22-26° C. Resultaterne for forsøgene er publiceret på www.middelaldercentret.dk. Der skal her reflekteres over forsøgene og nogle af deres resultater, samt komme med forbedringsforslag til kommende forsøg. Der skal desuden fokuseres på brændeforbruget og hvad her af følger, samt husenes varmetab og lys til arbejdsopgaver. Brændeforbruget under forsøgene Der blev til forsøget anvendt gærdebrænde: rester af nedbrudte risgærder og kløvet brænde. Der blev, for at opnå det ovennævnte resultat, ikke sat nogen begrænsning for brændeforbruget. Forbruget i de enkelte huse blev omhyggeligt noteret, for senere at kunne give en idé om forbruget. Måleenheden for brændeforbruget ”kurve” blev valgt og det må desværre konstateres, at den måleenhed ikke er særlig anvendelig for senere sammenligninger med andre forsøg. Dels fordi måleenheden er unøjagtig, og dels fordi det det ikke er muligt for udenforstående personer, at danne sig et billede af forbruget. Hvor meget indeholder en kurv og fyldes den med samme mængde brænde hver gang? Hvilken træsort, der blev fyret med under forsøgene er ikke anført nogen steder i rapporterne. Denne oplysning må dog anses for, at være af særlig interesse, da forskellige træsorter har forskellige brændeværdier. Forbruget af kurve vil derfor variere afhængigt af hvilken træsort der ville være anvendt som brændsel. For at holde den ovennævnte temperatur var man, under forsøgene, nød til at holde alle døre og vinduer lukket i dagtimerne, og man forhindrede dermed alt sollys i at slippe ind. Man fratog dermed også nogle af husets beboere, deres mulighed for at yde en optimal arbejdsindsats med dagligdags gøremål, da alt skulle gøres kun i lyset fra ildstedet og enkelte vokslys. Forsøget varede en lille uge. Dagen for opstarten og slutningen af forsøgene vil være unøjagtige og ikke afspejle en hus der er i optimal funktion. Forsøgsdeltagerne skal lige vende sig til det hele, og først på anden dagen bør måle resultaterne være at regne for sammenlignelige med et middelalderhus. Ligeså vil måleresultaterne på sidste dagen afspejle, at husets beboere er i færd med at lukket både huset og forsøget ned. Kilderne og teorien Kalenderbladet af Simon Bening (1483-1561) viser at man i vintertiden har måttet åbne både døre og vinduer for at slippe af med den kvalmende røg, der sandsynligvis har gjort ophold i huset ulideligt til tider. Maden står klar på bordet, alt imens at der arbejdes rundt omkring huset med fremskaffelse af nyt brænde. Ligeså mener Troels Lund at ildstedet konstant har måttet næres med brænde, og at det var nødvendigt at åbne døren for at give nok træk, samtidig med at røgen skulle fordrives. Beboerne levede i en evig blanding af røg og træk. At dørene og vinduerne på kalender bladet kun står åbne så betragteren kan se hvad der forgår inde i huset må afvises, da det helt klart også er hensigten at skildre røgens flugt ud af huset. Det må også formodes, at de åbne vinduer bringer lys ind i huset, så der kan foretages et mere effektivt arbejde inde i huset, end hvis der kun havde været lyset fra ildstedet og vokslys. Hvis dette skulle have været tilfældet, har det uden tvivl været koldt og man har, måttet klæde sig efter temperaturerne. Der kan imidlertid måske have været en anden løsning på lys- og kulde problemet. Man kan måske forestille sig, at man har haft en form for ramme. Betrukket med; Skind, hinder, horn, barder fra hvaler, papir som var olieret, ferniseret lærred eller hørlærred tætnet med voks. Rammen der har sluttet tæt til vindueskarmen, har ladet lys slippe ind og hjulpet til at varmen ikke forsvandt. Men dette hjælper sandsynligvis ikke på eventuelle røg problemer. Om rammerne beklædt med gennemlyseligt materiale, har en isolerende effekt eller ej må forsøges. Egentlige angivelser af, hvor meget brænde en enkelt husholdning har brugt, har ikke været til at finde, men der skal nævnes teoretiske overvejelser om denne mængde. I forbindelse med sit værk om dansk energiforsynings historie før 1800, fremfører Thorkild Kjærgaard den tese at der kræves 1 m3 bøgebrænde for at holde et ildsted ved lige i en uge, hele året igennem. Hvilket samlet må beløbe sig på 52 m3 om året pr. ildsted. Ser man på det samlede antal ildsteder i husene på middelaldercentret, vil der skulle bruges 364 m3 brænde for at forsyne hele byen med brændsel. Denne mængde lyder umiddelbart af meget! Det lader heller ikke til at man op til forsøgene på middelaldercentret har gjort sig de store overvejelser omkring hvordan brændeforbruget har været i middelalderen, og hvis man har, fremgår det ikke af de publicerede rapporter. At middelalderens beboere skulle have haft brænde i overflod og dermed ikke har, skulle tænke på deres forbrug virker utænkeligt. Man har ganske sikkert, været nød til at økonomisere og kun bruge brænde til de formål det virkelig har været nødvendigt, som fx madlavning. Husets ildsted har måske i dagtimerne stået næsten ubrugt hen, måske kun vedligeholdt af enkelte stykker gærdebrænde. Isolering og tætning Det bør bemærkes, at man højest sandsynlig har benyttet loftet i middelalderens huse til opbevaring af forråd og andet vinteren igennem. De opbevarede dele vil på loftet være med til at skabe en form for isolering. Eftersom middelaldercentrets huse under forsøgene ikke er fyldt med forråd og andet til vinteren, skal dette sandsynligvis ses som en stor fejlkilde i forsøgene. Middelalderens folk har sandsynligvis brugt hele sensommeren og efteråret til at vinterklargøre deres huse, med alt hvad der dertil hører. At klargøringen til forsøgene i middelaldercentrets huse, sker over en relativ kort periode må derfor anses for at være en smule mangelfuldt. Især da man under de hidtidige forsøg har brugt megen tid på at perfektionere denne isolering. Husene har derfor ikke været optimalt isoleret ved forsøgenes start og først ved forsøgets slutning er man nået til en acceptabel isolering. Forbedringer til kommende forsøg Først og fremmest er det vigtigt at man fastlægger en standardiseret måleenhed for brændet. For at kunne danne sig et nøjagtigt billede af forbruget i de enkelte huse, forslås det at man anvender enheden m3 frem for enheden ”kurve”. Derudover bør der føres optegnelser over hvilken brænde sort der bruges, så brændværdien kan fastsættes efterfølgende. Det foreslås her at anvende bøgebrænde, og dermed forsøge at enten be- eller afkræfte, at 1 m3 skulle kunne opvarme et af middelaldercentrets huse i en hel uge. At tesen vedrørende den 1 m3 er set ud fra et gennemsnitligt forbrug bevirker, at man måske skal overveje at øge mængden, men først og fremmest bør det forsøges om 1 m3 brænde kan slå til. I dagtimerne holdes døre og vinduer åbne så man får arbejdslys, dog kun i det omfang det er nødvendigt. Dette kræver dog konkrete arbejdsopgaver, som får forsøgspersonerne til at kunne holde varmen. Større arbejdsopgaver er ønskværdige. Forsøg med vinduesrammer betrukket med enten pergament eller vokset hørlærred, kan måske kaste nyt lys over de ellers så mørke huse i dagtimerne. Det foreslås også at man allerede i sensommeren forsøger sig med vinterklargøring. Samt måske forsøg med forråd på lofterne i de huse hvor det er muligt, for at se om det reelt skulle have nogen isolerende effekt. Det foreslås desuden, at forsøget udvides med en eller flere dage, måske endda helt op til 14 dage, for at indsamle mere data og dermed få et mere nøjagtigt og større data sær til videre bearbejdning. Dette skal ses som et forsøg på at gøre et ellers udpræget kontekstuelt forsøg mere kontrolleret. Et forsøg på at skabe variabler der bedre kan kontrolleres og dermed forbedre vinterbeboelsesforsøgene og dets resultater. Litteratur Benzon, Gorm: Gamle danske vinduer. København 1981. Kjærgaard, Thorkild: Den danske Revolution 1500-1800, En økohistorisk tolkning. København 1991. Lund, Troels: Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede 1. København 1968. Oksen, Catharina: Spilleregler for vinterbeboelsesforsøg i »plattenslagerhuset«. Nykøbing F. 2001. http://www.middelaldercentret.dk/vinterbebo.pdf (17-12-2006). Oksen, Catharina: Vinterbeboelsesforsøg julen 2003. Nykøbing F. 2004. http://www.middelaldercentret.dk/vinterbeboelse/vinterbeboelse03.htm (17-12-2006).
____________________________________________________________________ Svar til Lars Sass, torsdag den 28. december 2006 Hej Lars Jamen, du kan da have ret i meget af det, du skriver. Mht måleenheden for brænde - kurve - er den selvfølgeligt lidt uortodoks, men det var selvfølgelig for ikke at skulle måle op flere gange. En anden gang har vi tænkt os at lægge en bestemt enhed ved hvert hus, og så måle, hvad der er tilbage efter forsøget. Men faktisk har jeg noteret hvilken slags brænde det var og hvor meget en kurv gennemsnitlig er, men det er ikke med i den første rapport. Anden rapport er desværre ikke publiseret, har ikke haft tid, og jeg får det heller ikke lige inden for en overskuelig tid, men den ligger i min bunke med dårlige samvittigheder. Husene på Middelaldercentret er ikke opvarmede efter uge 42, ved forsøgene blev der tændt op i ildstederne en uges tid inden forsøgene startede, men det er jo ikke helt det samme som et hus, der er konstant beboet, det er en fejlkilde vi er opmærksomme på. En længere forsøgsperiode vil selvfølgelig give flere testresultater og det er bestemt inde i overvejelserne, men det skal jo også være praktisk muligt. Du har ret i, at lofterne - for så vidt der var nogle, rebslagerhuset har fx ikke noget loft - har virket isolerende, når de var fyldt med forråd og andet. Ligeledes skal husene være isoleret, når forsøgene starter, men helt undgå reparationer/forbedringer undervejs kan man nok ikke. Lys - eller ikke lys, det er spørgsmålet. Hvis du nu tænker på de grønlandske tørvehuse, så har der ikke været meget lys der, andet end lys fra tranlamper og alligevel fik de både vævet og lavet mad og levet livet i almindelighed. Men vi har faktisk i løbet af 2006 fremstillet vinduesrammer med særligt behandlet lærred til flere af husene, således at man får lys ind, men ikke vind og regn. De gør det helt klart meget rarere at være i husene på dage med mørkt, koldt og blæsende vejr. Røgen, som du selv ved, så stiger den til vejrs og forsvinder ud genem skorsten, lyrehul eller stråtag, hvis der ikke er forstyrrende træk, det er et godt argument for at holde døre og vinduer lukket. Igen med rebslagerhuset som eksempel, ildstedet på gulvet fungerer fint, så længe der ikke er træk, så når man laver mad der, lukker man gerne døren hvis vinden står på den vej. Hvis der er træk, så er røgen tilbøjelig til at fare rundt i lokalet tl gene for beboerne. Tak for dit indlæg, og du kan regne med, at vi vil kontakte dig, når forberedelserne til næste forsøg går i gang. Hilsen Cath Oksen |
||||
 |
|
|
|
|