 |
|||||
Krudt og kanoner |
 |
Eksperimenter med krudt Læs artiklen: Guns and gunpowder Rapporter fra Ho Gruppen: Skydning i Ho, september 2002. Skydning i Ho, august 2003. Udvinding af salpeter, august 2004. Svovludvinding på Island, august 2005 Investigating incendiary devices, september 2008 |
|||
Krudt og kanoner Ingen ved med sikkerhed hvor krudtet blev opfundet, men kineserne kendte til det allerede omkring år 1000, hvor det brugtes i fyrværkeri og primitive ildvåben. Krudt består af tre bestanddele – salpeter, svovl og trækul. Trækullet kunne fremskaffes overalt, men de andre ingredienser var vanskeligere at få fat på. Opfindelsens geografiske placering hænger sikkert sammen med, at salpeteret kun forekommer naturligt i Kina og i Bengalen i Indien, som jo senere bliver verdens salpeterkammer. Den tredje ingrediens, svovlet, forekommer i vulkanske områder. Der går ca. 150 år inden krudtet når til Europa. Her er der en omtale omkring 1267 hos den engelske franciskanermunk og filosof Roger Bacon. Et kryptogram gengiver den første krudtopskrift: ”Men af salpeter og af svovl gør du lynild, hvis du kan kunsten !” Svovl Svovl fremkommer i områder med vulkansk aktivitet, og for at forstå hvordan svovlet blev udvundet og bearbejdet, skal man til Island, til de store høj geotermiske områder i den nordlige og miderste del af landet. Ved lokaliteten Gásir har arkæologer fra det lokale Akureyri Museum udgravet de første svovlhandelspladser man kender til. De dateres til 1300-tallet, og det er ikke kun svovlet der er blevet handlet her, det er også blevet bearbejdet i en forædlingsproces, der gjorde det egnet til krudtproduktion ! Svolvet blev udgravet fra de store forekomster overalt i det termiske område, hvor det var tilgængeligt. Med heste blev det bragt ud til kysten og pakket i tønder til eksport. Allerede fra begyndelsen af 1100-tallet eksporteres der svovl fra Island. Det bruges i vinproduktionen sydpå, hvor tønderne blev desinficeret med svovl inden vinen blev hældt på, men den store efterspørgsel kom først i løbet af 1300-tallet, hvor europæerne for alvor begyndte at producere krudt og skydevåben. Svovlet blev solgt i forskellige kvaliteter:
De mange arkæologiske fund ved Ga’sir løfter langsomt sløret for den islandske bondes hverdag og indsats i begyndelsen af 1300-tallet – en indsats, der andre steder i Europa gjorde det muligt at udkæmpe krige med våben af hidtil uset styrke og ødelæggelseskraft. Det har den islandske bonde sikkert ikke vidst, men ikke desto mindre betød hans stædige graven efter det ”gule guld”, utrolige menneskelige lidelser tusinder af kilometer væk. Konger og fyrster blev stødt fratronen, landegrænser ændrede sig, og ufattelige rigdommeskiftede ejermænd – altsammen pga. svovlet fra de vulkanske områder på Island. Bonden - ja han fik ikke meget for sin ulejlighed, værdien af svovlet steg næsten 30 gange inden det nåede våbenkamrene i Europa. Europæerne Der er ingen tvivl om, at det er europæerne der udvikler de effektive krudtopskrifter som kan bruges i kanoner og håndvåben. Det sker i løbet af 1300-tallet, og med en sådan hastighed at våbenkamrene rundt omkring i Europa allerede omkring 1350 indeholdt mængder af krudt og kugler. Praktiske forsøg Moderne forskere har altid betragtet de første kanoner som lidet effektive og med ringe træfsikkerhed, kun egnet til at skræmme fjenden med bulder og brag, og rigtigt er det da også at de store engelske sejre i 100 års krigen mod fransksmændene i langt højere grad blev vundet ved taktisk brug af den engelske langbue, end ved anvendelse af krudtvåben. Imidlertid viser moderne eksperimenter med tidlige middelalderlige kanoner og samtidige krudtopskrifter, foretaget på Middelaldercentret ved Nykøbing Falster, at disse første kanoner og krudtblandinger var yderst effektive i en krigssituation. I dag ved man, at europæerne næsten med det samme forstod at udnytte krudtet effektivt, og man kan se, at disse tidlige krudtopskrifter er helt på højde med moderne krudtopskrifter. Grunden til at disse nye krudtvåben ikke med det samme vinder indpas på krigsskuepladserne er altså ikke fordi man ikke forstår at udnytte dette nye våben, men snarere fordi det var vanskeligt at sikre stabile leverancer af råmaterialerne til krudtfremstillingen, nemlig salpeter og svovl. Afslutning Krudtvåbenene dominerede mere og mere, der blev bygget yderst effektive og storkalibrede kanoner med stor ødelæggelseskraft, og hele Europa skulle bruge svovl og salpeter til krudtfremstilling. Moderne krige kunne ikke udkæmpes uden, og den der havde krudt og kanoner, og helst store mængder af begge dele, var sikker på succes. Med sikringen af råstofleverancer og egenproduktion af salpeter begyndte europæerne at underlægge sig Verden ! De sidste 5 års forskning på Middelaldercentret bl.a. støttet af Statens Humanistiske Forskningsråd er det lykkes at opbygge en videndatabase på centret. En international gruppåe af forskere samles hvert og på centret og gennefører projkter omkring fremstilling af middelalderlig krudt og tidlige kanoner. Forskningsrapporter kan downloades via denne hjemmeside |
|||||
 |
|||||
 |
|||||
 |
|||||
Billederne er fra centrets eksperimenter med fremstilling af middelalderligt melkrudt. |
|||||
Trebuchet to Cannon: Military Technology 1000-1600 Conference and workshop at Middelaldercentret, 26-29 July 2010 |
|||||
 |
|
|
|
|
|