Nyheder

Program

Tider og priser

Mad

Om centret

Film

Børneside

Butik, netshop

Events

Blogs & facebook

Forskning og projekter

Krudt og kanoner
Kanonstøbning
Tekstiler
Vinterbeboelse
Købmandshus
Blider
Skibe
Maling

Frivillige

Partnere

At male på skrin

Materialer der skal bruges

Hudlim: Lavet af æselmuler, klove, dyreskind m.v. Kog den i en gryde i mange timer, si urenhederne fra, tør i en firkantet form og skær det dernæst i skiver der opbevares tørt. Når det skal bruges lægges et passende stykke i blød i vand en dags tid og opvarmes så i et vandbad. Der tilsættes vand alt efter hvor stærk en lim man ønsker. (Hudlim kan også købes som granulat i farvehandler)

Pensel: laves af dyrehår, fjerskeden af fugl, hørtråd og en træping. Se mere her. (Kan købes på enkelte reenactmentmarkeder, især i England, samt på Middelaldercentret på bestilling)

Hørlærred: Brug en tynd, fin kvalitet

Kridt: Saml det ved en af de kyster, hvor det forekommer. Knus og riv det til et fint pulver. Kridtpulver kan også købes i farvehandler)

Gesso er en opløsning af kridtpulver i limvand. De første lag skal være med en ret vandig opløsning, de følgende kan være i et lidt stærkere limopløsning. (Gør man det omvendt sprækker gessoen og der falder flager af).

Tegnekul. Tag grene af fx pil eller hassel og bind dem i bundter med en metaltråd. Læg bundterne i et lerkar med et lerlåg over, husk at tætne kanten med frisk ler. Sæt karret ind i gløderne i ildstedet og lad det stå til næste dag. Grenene er da blevet til trækul som er gode at tegne med. (Tegnekul kan købes i farvehandler)

Blæk: Laves af egegalle, jernoxid, regnvand og lidt æggeskaller. (Kan ikke købes i butikker).

Pigmenter: Det er bl.a. jordfarver som fx okker, men også mineraler som lapiz lazuli.

Beslag og hængsler: købes hos middelaldersmeden.

Skrinene afbildet herunder tilhører købmandskonen.

Skrinene er malet med pigmenter med bindemiddel af linolie, ægge-olietempera eller med lim.

De fleste skrin er malet på følgende måde:

  • Overfladen mættes med en tynd hudlimsopløsning der stryges på træet med en pensel.
  • Der pålimes et lag af fint hørlærred, og det får lov at tørre helt.
  • Det påføres mange lag gesso, med pensel eller spatel, indtil overfladen er helt glat og lærredet ikke mere kan ses. Overfladen kan gøres helt glat ved at skrabe med en skarp kniv (eller bruge sandpapir, men det er OOP (out of period))
  • Motivet skitses op på fladerne med en kulstift. Det er nemt at rette ved at børste kullet af og rense overfladen igen med kniven hvis man tegner forkert.
  • Motivet rentegnes derefter med blæk, påført med en fjerpen eller en meget fin pensel. Kulstøvet børstes væk til sidst. Så er kisten klar til at blive malet.
  • Start gerne med baggrunden, dernæst evt. figurer og til sidst konturstregerne. Brug pigmenter oprørt i kogt linolie eller en æggeolietempera eller en hudlimsopløsning. Der males flere lag, typisk tre eller fire. Man kan slutte med et beskyttende lag, fx ren linolie (men kun oven på linoliemaling) eller en lak, shellak kommer i begyndelsen af 1400-tallet.
  • Skrinet påmonteres beslag og hængsler.
kbmkonenmalerisommerstuen
P1010108 P1010110
P1010109
item3
DSC8049

Tilbage til siden om maleprojekter

blidenlogohvid1