Nyheder

Program

Tider og priser

Mad

Om centret

Film

Børneside

Butik, netshop

Events

Blogs & facebook

Forskning og projekter

Krudt og kanoner
Kanonstøbning
Tekstiler
Vinterbeboelse
Købmandshus
Blider
Skibe
Maling

Frivillige

Partnere

Vinterbeboelse - vinteren 2009

aftenlysikobmandshuset

Middelaldercentret genoptog i vinteren 2009 sine beboelsesforsøg. Nye huse, nyt inventar og ny viden skulle prøves af.

Forud for projektet skrev projektlederen dette:

Om vinteren 1399:

”Frosten var i denne vinter så stærk, som nogen havde fornemmet i vor levetid; man kunne gå på isen fra Rostock til Danmark og ligeledes på isen fra Lübeck til Stralsund”

Vinterklimaet i middelalderen kunne være barskt og således beretter Detmar-krøniken om den strengeste vinter siden 1323. Alle der har besøgt Middelaldercentret en varm sommerdag, må undres over hvordan livet i Sundkøbing, dens beboere med kofter og kjoler af uld og de lette bindingsværksbygninger, tager sig ud om vinteren. Et ofte stillet spørgsmål fra de besøgende er: Kan man virkelig bo i disse huse om vinteren? Svaret er: Ja!

Middelaldercentret har i dag ni rekonstruerede huse, hvortil der er knyttet beboelse. Iagttagelser af husene, deres indretning og funktion er gjort ved beboelsesforsøg fra maj til september og disse er særdeles godt dokumenteret. Indretningen, opvarmningen og husenes indeklima fungerer fint om foråret, henover sommeren, indtil det tidlige efterår. For at udbygge vores viden om de rekonstruerede huse, indledtes der i vinterene 2001-2003 en række beboelsesforsøg, der skulle give svar på hvordan husene fungerede om vinteren. Udover indretning, temperaturer og indeklima, blev også andre aspekter af dagliglivet om vinteren undersøgt. Forbrug af brændsel og mad, beklædning, boligtekstiler, lysforhold og forsøgspersonernes egne oplevelser, er blot nogle af de aspekter og resultater der er fremlagt i Middelaldercentrets rapportserie over forsøgene.

Siden 2003 er flere af husene der har været ramme om de tidligere forsøge, blevet bygget om og nye huse er kommet til. Dette er sket i takt med, at vores viden om middelalderens huse og rumindretning har udviklet sig. Dette giver behov for nye forsøg, både i gamle og nye huse. Derfor genoptager Middelaldercentret i vinteren 2009 sin forsøgsrække.

Forsøget finder sted i perioden 25. – 30. December 2009 og forventes at omfatte husene: Farverhuset, Købmandshuset, Grovkøbmandshuset og Skrædderhuset. Husene bebos af familier, der alle er rekrutteret blandt Middelaldercentres frivillige, som dermed har erfaring i at bebo husene.

Forsøget falder i to dele, en kontrolleret og en kontekstuel del, der samlet set tager afsæt i de tidligere forsøg. Den kontrollerede del består af målinger: inde og ude temperatur, CO2-niveauet, fugtighed i rummene, forbrug af brænde, vand og vokslys mv. Mens den kontekstuelle del, i høj grad, består af deltagerobservationer: hvordan opleves dagens rutiner, oplevelsen af kulden (eller varmen), reaktioner på fraværet af moderne fornødenheder mv. Forsøget dokumenters gennem digitale måleapparater, video, foto og dagbøger. Resultaterne publiceres på middelaldercentret.dk efter endt bearbejdning.

Lad os håbe for forsøgsdeltagerne, at vinteren ikke bliver som i 1399!

Lars Sass Jensen
Stud.mag

Afd. for Middelalder- og Renæssancearkæologi

Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik
Aarhus Universitet
Moesgård, 8270 Højbjerg

Se en film fra forsøget i julen 2009 her

Resultaterne fra forsøget publiseres her på siden, når de er færdigbearbejdede.

Tilbage til siden om vinterbeboelsesforsøg

blidenlogohvid1