 |
||||
Krudt og kanoner |
 |
|||
Vinterbeboelsesforsøg julen 2003 Indledning Det første vinterbeboelsesforsøg blev gennemført i 2001, af en familie der i en uge boede i "plattenslagerhuset" også kaldet værkstedshuset. Forsøget er beskrevet i en rapport, der er tilgængelig på Middelaldercenterts hjemmeside og i en tv-udsendelse som DR2 lavede i 2002. Vinterbeboelsesforsøgene gennemføres dels for at få øget viden om husene, hvordan de fungerer under forskellige temperatur- og vejrforhold, dels for at teste dragterne og hustekstilerne. Deltagerne havde meldt sig selv dels efter en artikel i Middelaldercentrets Venneforenings blad, hvor vi søgte deltagere til vinterbeboelsesforsøg i hhv. julen 2003 og vinterferien 2004, dels efter at have læst om et tidligere lignende forsøg på Middelaldercentrets hjemmeside. Der meldte sig en del og vi udvalgte så fire "familier" og fire huse. To af "familierne" (håndværkerboden og farverhuset) var nye i den forstand, at de ikke tidligere havde boet i husene, en deltager i Farverhuset havde dog været med som "frivillig", den tredie "familie" (rebslagerhuset) havde tidligere boet i husene om sommeren, dog ikke 100% på middelaldervis. Tilsvarende havde de første to familier ikke deltaget i vinterkuserne som er obligatoriske for folk, der vil være frivillige/leve som middelalderfamilier i sæsonen. De sidste, en tysk familie på fire, der gennem flere år har boet husene i længere perioder, skulle have boet i Læderhuset, men meldte fra af familiære årsager to uger før forsøget startede. Beskrivelse af husene i forsøget Farverhuset Huset er et bulhus med tegltag. I gulvplan er der en værkstedsdel med udslagsvask og opbevaringsfaciliteter samt en stue med ildsted og bageovn bygget ind i muren mellem de to rum. Der er et lokum bygget ud over havnen med adgang fra stuen og en åben trappe op til 1. sal hvor der er en seng med plads til to personer. Adgangen til huset kan enten ske ad en dør direkte fra gaden ind til stuen eller gennem værkstedsdelen. Der er et vindue med skoddelukning i stuen. Gulvet i forstuen er en stenpikning, i stuen er der lergulv, på 1. sal brædder. Vi valgte at holde døren fra gaden til stuen lukket så adgangen skete gennem værkstedsdelen så denne kunne fungere som luftsluse for at holde på varmen i stuen. Der er et læskur til brænde uden for huset, men under forsøget blev der stablet brænde op i forrummet. Værkstedsboden Huset er et bulhus med stråtag. I gulvplan er der en forstue og adgang til et lille forrådsrum og en kombineret stue/værksted. Der er en slags hems over forstuen med adgang via en stige i stuen, hemsen fungerer som sovested med plads til seks personer. Adgangen til stuen sker enten via forstuen eller en dør fra haven direkte ind til stuen. Begge døre blev brugt. Der er ingen vinduer i huset, men to bodluger som udgør hele den ene langside i stuen, de blev dog begge holdt lukkede. Begge døre blev brugt. Uden for huset er der et halvtag til brænde, men under forsøget blev brændet opbevaret i forstuen. Rebslagerhuset Huset er et bindingsværkhus med stråtag. Der er adgang til stuen via en forstue. Huset har et dobbelvindue med træluger i gavlen modsat forstuen. Der er en afsats/hems over forstuen, den fungerer som sovested for fire-seks personer. Huset ligger på en skråning og der er kælder under halvdelen af huset. Gulvet er et bræddegulv, den del af gulvet der ligger over kælderen har store sprækker og det trækker fra kælderen. Brænde opbevares normalt i kælderen, men under forrsøget bæev der også stablet brænde op i forstuen. Forberedelse Forberedelse af husene Tætning Fire af Sundkøbings huse blev efterset og tætnede: Farverhuset, rebslagerhuset, værksteddsboden og Læderhuset. Generelt blev der tætnet sprækker og hængt vægtæpper op. Vægtæpper Der blev hængt vægtæpper op strategiske steder, dvs over døråbninger og på vægge, hvor det kunne trække ind.
Sengene Sengene fik ny sengehalm i form af tagrør, der var blevet til overs fra købmandshusets nye tag. Egentlig burde det have været langhalm, men det var ikke lige til at skaffe. Tidligere har man på centret brugt madrasser af kraftligt, ubleget hørstof fyldt med moderne maskinpresset halm. Sådanne madrasser buler fordi halmen klumper og desuden er de ikke "korrekte" i middelaldersammenhæng. Den nye "sengehalm" blev lagt direkte ned i sengerammen, ovenpå blev lagt et lagen af hør og endnu et lagen af uldstof. Nogle af sengene fik desuden lagt "soveskind" over, lammeskind eller rensdyr og en enkelt seng fik en sengerya, en kunstig pels af uld med flos af tyk uldtråd. Over sig havde de sovende et lagen af hørstof og to-tre uldtæpper samt evt. yderligere skind. Brænde Der blev placeret skåret og delvist flækket brænde i/ved alle husene samt ved Farverhuset og Rebslagerhuset et læs gærdebrænde: rester af nedbrudte risgærder. Deltagerne fik besked på at bruge gærdebrænde til optændiong og så ellers flække brændet til mindre stykker, for at undgå rygende ildsteder. Undtagelsen var Farverhuset hvor der godt kan bruges store brændestykker, da ildstedet her ikke ryger. Lys Der er udleveret 10 vokslys til hvert hus og bestilt endnu 30 lys. Altså må der maksimalt bruges 4 lys om dagen i hvert hus. Ren luksus, men det er jo også jul! Farverhuset Tre uger før forsøget startede var der ekstremt højvandet og hele Nokken blev oversvømmet, herunder Farverhuset. Der stod vand på gulvet og der måtte gøres en særlig indsats for at tørre det nogenlunde. Der blev fyret grundigt op i ildsted/ovnen og strøet sand på gulvet. Farverhuset var klart det værste hus at klargøre. Der var meget store sprækker mellem plankerne og mellem døre og vægge og mellem vindue og vægge. Endvidere er taget ikke tæt, ikke at det regner ind, men der er meget tydelige "huller" mellem alle tagstenene, så vinden suser ind og varmen ud. Huset havde været tætnet med uld, men det meste var faldet ud og desuden var der gået møl i ulden. Egentlig burde bulplankerne være rettet bedre til, så der ikke var sprækker, men her valgte vi at tætne sprækkerne igen fordi der ikke var tid leler råd til at lade en tømrer rette plankerne til. Der blev brugt flettede reb af halm som kunne placeres uden at falde ud igen. Det er uvist hvad man ville have brugt i middelalden, formentlig mos, men sprækkerne var for store og der er ikke ordentlig kvalitet mos i skoven i nærheden. Derimod var der halm til rådighed, så det brugte vi. Sengen her fik soveskind af lammeskind og da sengen er på 1. sal, lige under tagstenene, blev der lavet en "sengehimmel" af to stykker uldstof for at skærme af for trækken samt lagt et uldtæppe over rækværket mod trappeåbningen. Der blev hængt vægtæpper op på alle ydervæggene samt over dørene og vinduet. Værkstedsboden Huset er tidligere blevet brugt til vinterbeboelsesforsøg og her var ikke brug for de store foranstaltninger. Ved det sidste forsøg fandt vi ud af, at det var nødvendigt at sætte en læderkappe på ildstedets røgfang, samt sætte vægtæpper op over lugerne og begge døre i stuen. Rebslagerhuset Huset her var i fin stand, der blev tætnet enkelte revner mellem tag og vægge med halm. Der blev hængt vægtæpper op ved sengen, over vinduet og over åbningen mellem forstue og stue hvor der ikke er nogen dør. Forberedelse af deltagerne Alle deltagere havde modtaget materiale på forhånd: • Rapporten fra det tidligere forsøg • "Spilleregler for vinterbeboelsesførsøg" • Et brev med praktiske oplysninger om mødetid m.v. Familien i værkstedsboden havde endvidere fået tilsendt skriftet • "Livet i Sundkøbing", som er en del af undervisningsmaterialet til vinterkurserne. På ankomstdagen fik deltagerne en introduktion samt udleveret skriftet • "Vinterbeboelsesforsøg — mad" og • "Vinterbeboelsesforsøg — aktiviteter. Desuden fik deltagerne udleveret en mappe med et skema der skulle udfyldes med tal for temperatur og luftfugtighedsmålinger samtr en lille skriftlig vejledning fulgt op af en mundtlig ditto. Målinger Temperatur og luftfugtighed De tre huse fik opsat målere af rumtemperatur, gulvtemperatur, luftfugtighed og udetemperatur. Apparaterne skulle aflæses hver time dagen igennem, fra deltagerne stod op, til de gik i seng. Brænde Brændet skulle opmåles i kurve. Vand Vandet skulle opmåles i kander. Lys Antallet af brugte vokslys skulle noteres.
Tøjet Alle deltagere blev iklædt middelaldertøj fra inderst til yderst, dog valgte kvinderne alle at beholde deres underbukser på, trods mine forsikringer om, at det ville være varmere uden. Generelt var mændene iklædt skjorte og underbukser af hør, uldhoser med strop under foden og uldstunthoser med fødder, to uldkofter, uldhætte med skulderslag og foer af hør, kyse af hør og en filthat. Læderstøvler og patiner, læderbælte. Generelt var kvinderne iklædt underkjole af hør, to uldkjoler, vikle eller hovedlin samt forklæde, kvindehoser (stunthoser med fødder). Lædersko og patiner, læderbælte. Deltagerne fik besked på at bære en eller to kofter/kjole alt efter hvor koldt det var. Kofte og kjoler var ikke forede, undtagen Louises (egen) kjole der er af meget tykt uldstof og foret med silke. Hun bar kun denne ene kjole under hele forsøget. Deltagerne skulle sove enten nøgne eller i undertøjet, og altid med noget på hovedet: En vikle sat løst om hovedet/en kyse. Hvis man frøs kunne man tage hætte og evt. hoser/strømper på også. Tilladt snyd Af moderne ting måtte kun medbringes en mobiltelefon til nødopkald, et ur af hensyn til målingerne og en lommelygte til nødstilfælde. Desuden blev hvert hus udstyret med en pose med en æske tændstikker og tændblokke til optænding, ud fra den betragtning, at deltagerne ikke var øvede i at tænde op med ildstål, flint og fyrsvamp og at det ikke var rimeligt eller troværdigt, at de skulle bruge flere timer på at tænde op om morgenen. Livsvigtig medicin var selvfølgelig tilladt. Maden Der var indkøbt råvarer/enkelte færdige madvarer til madlavning og deltagerne havde fri adgang til hvad der nu var i køkkenhaverne, mest kål og porrer, men også timian og lidt andre krydderurter. Råvarerne bar præg af, at det var jul, der var fersk kød og desuden bl.a. blodpølse, sylte, syltede rødbeder, peberkager og marcipan. Der var udleveret en liste med forslag til en række ret enkle middelalderretter, udvalgt fra autentiske middelalderopskrifter, men med tilladelse til at improvisere lidt. Deltagerne fik besked på at glemme alt om fedtfattig mad, det duer ikke når man skal kunne holde varmen. Aktiviteter Der var på forhånd planlagt en række mindre aktiviteter for familierne, ud over de daglige opgaver med at hente vand, hugge brænde, vedligeholde ilden, lave mad, vaske op og holde huset ryddeligt. Opgaverne var bl.a. at flette gulvmåtter af halm/rør, lave fejekoste, øve sig i at lave ild med ildstål, spinde og sy, lave legetøj. Se bilag. Deltagere: Farverhuset: Lars og Inge Lars havde deltaget som frivillig i sæsonen, hans mor Inge havde ikke været med før. Rebslagerhuset: Louise Louise har deltaget som frivillig i 7 år, især som medhjælp ved ridderturneringerne. Martin & Oliver Martin arbejder som ridder i sæsone. Hans søn Oliver har været med i dragt før, men ikke boet i husene. Lasse Lasse arbejder som ridder i sæsonen. Værkstedsboden: Lars og Lotte, Michelle, Martin, Maia Familien her var helt uden erfaringer med middelalderliv, men var meget entusiatiske og vant til at "leve primitivt". / Catharina, Grith, Carsten, Dina og Gertrud Har deltaget på centret siden dets start og boet i husene hvert år siden 1992. Dagbøgerne
Dagbog Værkstedsboden 26/12 Det var måske ikke lige sådan alle ville holde deres juleferie, men her er vi altså; pludselig "banket" ca. 700 år tilbage i tiden. Dag et er gået med diverse praktiske opgaver. Finde tøj til 6 personer på en gang, det må da næsten ende i kaos, men det gik forbavsende godt. Finde vores hus, som blev værkstedsboden. Hente mad fra køkkenet og få det arrangeret i de rigtige krukker, poser, kander osv., få tændt op i (rygeovnen) ildstedet, med det brænde som tidligere er blevet hugget. De udleverede tæpper og skind skulle også på plads i vores "sovesal". Lars fik hugget brænde, Nicolaj og Martin gik til farverhuset for at hente tørt gærdebrænde. Michelle og Maja gik til hestestalden og stoppede halm i hovedpuderne. Jeg selv gik til køkkenet for at hente madvarer. Ungerne fik lidt brød og honning. Æblerne gjorde også stor lykke. Til aften lavede jeg ud af opksekød nogle farspølser med hvidløg, champingnon og salt, peber oglidt ingefær. De blev stegt på panden i lidt smør. De smagte utrolig dejligt. Hertil spiste vi festbrød (hvedebrød). Til dessert lavede Michelle pandekager som vi spiste med stegte æbler vendt i kanel og sukker. Dejlig mætte gik vi i seng, Michelle, Maia og Nicolaj i den ene side, Lars, Martin og Lotte i den anden side. Vinden kunnelige finde vej gennem taget, så det må stoppes i morgen. Tøserne har været lige lovlig fedtede med halmen i hovedpuderne, så det må lige stoppes om. Natten var kold, og vi frøs meget. 27/12 Dag to stod Lars op før alle andre for at lave dejlig varme. Jeg begyndte at forberede morgenmaden og opdagede til min gru, at der havde været mus i vorfes mad. Det er nok de selv samme mus, som også var på besøg i sengen, hvem ved, måske frøs de også. Dagen er gået med slagtning af hanekyllinger og fjerplukning. Ildstedet er nok vores værste mareridt. Vi har flækket brænde til pindestørrelse, hvis det skal være mindre, er det ovre i tændstikstørrelse. Vi er blevet rigtig dårlige af røgen. Nu er der gået 5-6 timer siden vi fik problemer med røgen og det er stadig ikke blevet bedre. Vi voksne har svær hovedpine og kvalme. Børnene begynder at klage over ondt i maven. Vi må overgive os, øv, øv, øv. Et familiemøde afgjorde, at vi måtte overegive os. Vi er alle oprigtig kede af, at skulle forlade værkstedboden, men på tgrods af kulde og mørke, er det røgen der fik det sidste ord. Vi håber vi en sommer må vende tilbage og bevise vi kan. Kærlig hilsen Michelle, Nicolaj, Martin, Maia, Lars og Lotte. Catharina: Jeg får en opringning den 27/12 kl. 14 fra familien i Værkstedsboden. De spørger, hvad de skal gøre, røgen i huset generer dem meget. Foreslår de skal lufte ud, gå en tur og få lidt frisk luft, evt. lukke huset en times tid og gå på besøg i Rebslagerhuset så længe. Kører over til dem og viser dem hvordan bålet skal være for ikke at ryge samt hænger en ny og længere læderkappe op omkring røgfanget. Viser dem også et af de andre huse og tilbyder, at de kan bytte hus eller evt. tilbringe en nat i vores gæsteværelser, for så at starte på en frisk dagen efter. Grith og Dina, der tidligere har deltaget i et vinterbeboelsesforsøg i netop samme hus taler med familien og fortæller bl.a., at røgen også generede os i begyndelsen, men at det går over hvis man fyrer rigtigt og lufter ud ind imellem, Familien vælger dog nogle timer senere at kapitulere, de ringer ved 18-tiden og vil gerne hjem. Da der er lagt et meget stort stykke arbejde i at vinterklargøre og indrette huset beslutter jeg selv at flytte ind sammen med Grith. Vi skifter til middelaldedertøj og flytter ind kl. 19. Dagbog: 27/12 Kl. 19.00. Kun enkelte gløder tilbage på ildstedet og stuen er kold. Brugte en time på at fodre heste til aften, hente vand og køkkengrej samt orientere beboerne i de andre huse om situationen. Tændte op i ildstedet kl. 20.00. Temperaturen steg hurtigt. Grith sad og skrev stil og jeg broderede. Kun lidt røg i stuen i begyndelsen og en enkelt gang da det pludselig blæste kraftigt op uden for, men ellers fungerede ildstedet fint. Kl. 22 er det blæst meget op, vi lod ilden dø hen og ordnede sengestedet med skind oven på strålaget og med lagen og to tæpper til hver til at have over sig. Hang et uldtæppe op i den side vinden kom fra da det trak en smule. 28/12 Sov fint og varmt, dog frøs Grith på et tidspunkt fordi hun havde sparket alle tæpperne af sig. De nye madrasser af langhalm/rør er fine at sove på, meget bedre end de gamle bulede halmmadrasser. Vågnede kl. 8.00 og startede med at fodre dyrene og lukke hestene ud, færdig kl. 9.00. Tændte op i ildstedet og lavede morgenmad. Det støvregner og efterhånden går det over i heldagsregn. Ildstedet fungerer nogenlunde, regnen gør, at røgen fra tid til anden slår ud i rummet, selvom dørene holdes lukkede og der er forhæng for. Vi lufter ud ind imellem, så går det. Der er ikke flere vokslys, har musene også spist dem? Heldigvis kommer Jeanne forbi med flere vokslys i løbet af dagen. Vi nøjes med at have 2 lys tændt og kun der, hvor vi arbejder. Åbner ind imellem døren og arbejder ved dagslys, fx. når vi fejer gulv og ordner ildstedet. Griths veninde Anna ankom kl. 10, skiftede til middelaldertøj og blev resten af dagen. Folketidende ankom kl. 13.30 og interviewede folkene i Farverhuset og Rebslagerhuset. Spiste brød og kold postej midt på dagen. Lavede en varm ret til aften: Kål og rodfrugter kogt i øl og kylling i kanel. Pandekager til dessert. Bemærkninger til Værkstedsboden: Der mangler håndtag på dørene! Det er svært at åbne og lukke dørene både udefra og indefra og man står og famler og roder med dørene, når det banker på eller man skal skynde sig. 29/12 Vågnede kl. 8 og fodrede dyr m.v. Tændte op kl. 9 og lavede grød. Nemt at tænde op og ildstedet røg slet ikke, brændte fint resten af dagen. Vejret koldt og regnfuldt. TV2 Øst ankom kl. 11 og interviewede folkene i Farverhuset og i Rebslagerhuset og til sidst mig. Regionalen ringede og ville interviewe Lars Sass som de havde læst om i Folketidende, de ringede ham op kl. 16.15 til en direkte udsendelse. Flyttede ud af huset kl. 18.
Dagbog Farverhuset 26/12 Vi ankom til huset ca. kl. 17.30 og Cath viste os til rette og ildstedet blev taget i brug. Temperaturen er kl. 19.00 11,9 ° C og vi er forbavsede over, at vi ikke fryser — tøjet holder os godt varme! Vi flyttede med tiden bålet væk fra indgangen til ovnen, da vi havde mistanke om, at at en del varme forsvandt ind i ovnen og ikke var med til at varme stuen op. Dert skete kl. 21.30 og umiddelbart efter steg temperaturen. Efter at have set huset efter udefra blev de værdste huller stoppet ud med uld. I tidsrummet kl. 22-23 nåede temperaturen helt op på 12,8 ° C, men da vi var på vej i seng, lagde vi ikke mere brænde på. Vejret: lidt regn ellers overskyet, lidt sol. 27/12 Natten igennem frøs vi af og til, der kom træk op ad trappen og vinden susede igennem taget. Det øverste tæppe var ikke helt stort nok til os to og vi kunne godt have brugt flere tæpper — det fik vi også i løbet af dagen! Temperaturen i stuen/hele huset kunne ikke nå op på de 17 ° C som Cath havde sagt var ønskeligt, så vi forsøgte at finde fejlen. Vi har gået huset efter igen og stoppet huller som vi ikke havde kunnet se den forfegående aften, med lyset udefra var det lettere. Forbedringer: 1. Der blev sat et tæppe op foran døren ud mod værkstedet. 2. Vinduet mod havnen er blevet tætnet med uld og det er vores mening at holde det lukket hele tiden. 3. Vi har lavet en måtte til at lægge over opgangen til soverummet. Den er lavet af rør og kan rulles sammen.´. Over den er der lagt uldtæpper for at isolere mere. Caths kappe blev brugt til at fylde en "død vinkel" ud, så den kolde luft ikke kunne trænge ind. I tidsrummet 10-20 steg temperaturen 2,4 ° C, det var lige efter at måtten blev taget i brug. Nåede kl.21-22 op på 18,4 ° C Til aften fik vi kylling (en af unghanerne fra centret som en af de andre havde slagtet) og pandekager. Urtesuppe har stået varm hele aftenen. Vejret: regn, overskyet, om aftenen meget blæst. 28/12 Natten gik godt, vi frøs ikke det mindste. De ekstra tæpper hjalp os, men der var ingen varme at mærke på væggen over ildstedet. Vi har prøvet at forbedre måtten ved trappen, der er bundet 2 grene på, som skal hjælpe med at stabilisere og gøre det muligt at vippe måtten op mod tagets inderside. Man kunne lave måtter der dækkede hele indersiden af taget. Tæpperne på oversiden af måtten virker godt som isolering. Det havde været bedre at binde rørene på grenene med det samme og ikke lave en måtte først. NB Man burde nok have målt temperaturen på 1. salen også. • Lokumshullet blev dækket med en træplade, det hjalppå trækken derfra. • Afstanden mellem plankerne i tømmeret som er brugt til væggene er så store, at vi anser det for usandsynligt, at de er konstrueret korrekt. • I døren ud til arbejdsrummet manfgler der dørhåndtag på begge sider? • Tæpperne der er hængt op på væggene er ikke helt optimale. Velafpassede tæpper til de enkelte vægge Vi bruger overraskende mange lys, vi er nok mere krævende end middelalderens mennesker! Afslutningsvis kan det siges at det begyndte at blæse meget op sidst på aftenen og det kan måske forklare faldet i temperaturen sidst på aftenen, men det er et gæt. 29/12 Natten gik igen godt og vi frøs slet ikke! Temperaturen ude i forrummet stiger efterhånden som ovnkappen bliver gennemvarmet. • Vi har vasket op oppe i huset efter morgenmaden da grøden var brændt på og ikke til at vaske af med vand og salt. • Vandet man koger i gryderne bliver gråt og ser underligt ud. • Der mangler en ildtang • Vi har lavet en tørresnor ved ildstedet. TV2 Øst var her og derfor forsvandt der lidt varme om formiddagen. Vi kunne ikke finde ris til at lave en kost af. Vi er begyndt på at lave en ildvifte efter Caths anvisning. Dagens snyd: Inge har børstet tænder med en tandbørste og vi har vasket op oppe i det moderne hus i morges. Meget af dagen går med at laver mad, hente vand og rydde op. Måske mangel på rutine? Igen i dag har vi brugt mange lys. Om aftenen beskæftigede vi os med at sy og lave den omtalte ildvifte. Vi er dagen igennem gået ud og ind ad døren og temperaturen i stuen falder naturligvis når det sker. Vinduet har på intet tidspunkt været åbnet. I målingerne fra i går og i dag findes der 3 fejl, barometeret svigtede og måtte renses. Fejlene er i skemaet markeret således: -- Vejret: Sol, skyet. Om natten var det frostvejr. 30/12 Natten gik fint igen og vi frøs heller ikke. Dagen igennem har vi gået meget ud og ind, vi har pakket husholdningsgrejet ned og båret det op i det hvide hus til vask. Vi har ikke lavet et ophæng til sivmåtten, da vi manglede materialer. Døren ud til gaden skal tætnes bedre næste gang, der kommer meget kold luft ind den vej.
Dagbog Rebslagerhuset 26/12 Så er vi flyttet ind i 1393, i byen Sundkøbing, som rebslagerfamilie. Der er blevet tændt bål og øvet med at tænde op med de ting man nu brugte på den tid (ildstål, flint og fyrsvamp), uden det store held. Vi har været nede og hilse på familien i Værkstedsboden. Til aftensmad fik vi skinkekød i terninger med powder douche, æg med porrer og champignon, øl. Lasse og Martin har været ude og øve sig i at skyde med bue. Om aftenen sidder vi og ligger på bålet. Lasse er gået ud og fange høns med Oliver. Vi har sat flere tæpper på væggen ved sengen, foran vinduet og et tæppe foran døråbningen mellem stue og forrum og straks blev der varmere i stuen! 27/12 Øv, hvor var der koldt her til morgen! Lasse lavede havregrød, det var rigtig godt. Dagens højeste temperatur var vist 22,7 ° C. I løbet af dagen lavede jeg sivmåtter til at lægge foran sengen, det virker rigtig godt, så det ikke trækker fra kælderen. Lasse knækkede Martins bue da de skød med den. De har lavet en bue til Oliver. Jeg gik over mine egne grænser, da jeg fik smidt en død høne i hånden og skulle plukke den. Det blev for meget, da jeg opdagede, at den havde lus, der stod jeg af, så Lasse måtte plukke den færdig. 28/12 God morgen, i dag lavede jeg som det første havregrød og gik derefter på besøg hos Cath og en tur ned på Nokken for at se, hvad Lars lavede og hvordan han lavede sine måtter. Jeg sad så og syede lidt på et nyt hovedlin. Spandt også lidt uld, men tenen knækkede. Ved 13-tiden kom der nogen fra fremtiden og spurgte om nogle ting og lavede underlige blink i hovedet på os. Nu har temperaturen været oppe på 27,7 ° C. Dejlig varmt, men det har været kedeligt vejr uden for, regn og atter regn. Om morgenen ville røgen ikke rigtig ud af hullet i taget, men da der blev lidt varmere i rummet gik røgen ud og der var ingen røg i huset resten af dagen. 29/12 I dag stod vi først op kl. 10.40 og på vej ned for at hente vand mødte jeg Inge som fortalte, at TV2 Øst kom om 15 min., så der fik vi travlt. Senere på dagen snakkede jeg lidt med Cath om at skrive lidt om de nye langhalms madrasser i sengene: De er tusinde gange bedre end de gamle såkaldte halmmadrasser. Vi har sat en "himmel" op over sengen, det hjælper med at holde på varmen i løbet af natten. Solen skinnede i løbet af dagen. I dag har vi kun været Martin, Lasse og mig, Oliver er blevet kørt hjem. Martin og Lasse har redet en tur på Røde. 30/12 Så er det sidste dag, lidt trist, for det har været rigtig godt og lærerigt, selv om vi faktisk alle er blevet godt snottede. Lige nu er det kun Lasse og jeg, for Martin er kørt hen for at hente Oliver igen. Lasse laver en slags stenmåtte ude foran døren og jeg rydder op og samler alle tingnene sammen. Alt i alt har de 5 dage været perfekte og vi er alle enige om, ar vi er friske på at gøre det igen, hvis det bliver muligt. Så tak for denne gang. Vi ses til sommer.
Bemærkninger fra evalueringen Deltagerne samledes efetr forsøgets afslutning til en kop koffe og en snak. De blev stillet følgende spørgsmål: Snyd: • Inge havde børstet tænder een gang • Inge og Lars havde vasket op een gang i det moderne hus, ellers på middelaldervis • Martin og Lasse havde drukket en kop kaffe og røget en cigaret om aftenen. • Oliver fik en pose slik. Hvad var værst • Mørket (Inge og Lars) • Røgen (Louise, Martin og Lasse) Hvad var bedst • Stemningen, især om aftenen (Inge og Lars) • At der ikke var en tidsplan, at man ikke skulle nå noget til en bestemt tid. (Inge og Lars) • Hygge om aftenen (Louise, Martin og Lasse) Tøjet • Alle har sovet i undertøjet, med noget på hovedet, vikle/kyse og ofte hætten også samt strømper/hoser. • Alle — undtagen Louise — har båret to kofter/kjoler udendørs. • Alle — undtagen Louise — har båret patiner både ude og inde. • Alle gav udtryk for at tøjet havde været behageligt at have på og at det fungerede efter hensigten Varme/kulde • Lars og Inge frøs den første nat, ellers ikke. • Louise frøs i ansigtet om natten, ellers ikke (vant til centralvarme) • Martin frøs ind imellem, fordi han havde svært ved at styre sovetæpperne, de gled rundt for ham. • Lasse frøs de fleste nætter fordi han ikke altid havde noget på hovedet, fordi han havde for lidt over sig og fordi han sov på gulvet istedet for at sove på halmmadrassen på hemsen som planlagt. • Ingen har rigtig fået øvet sig i at tænde op med ildstål, flint og fyrsvamp. Maden • Lars og Inge havde fulgt de udleverede opskriftforslag, de øvrige havde prøvet et par opskrifter og ellers improviseret over råvarerne. • Alle var tilfredse med maden. Opgaverne • Der er stort set blevet lavet de foreslåede opgaver. • Alle gav udtryk for at de gerne ville lave større opgaver hvis de boede der i længere tid. Besøg af journalister • Det havde ingen noget imod, Lasse brød sig dog ikke om at blive interviewet. Har i kedet jer • Ingen havde kedet sig, undtage Louise, en dag hvor rebslagerhusets øvrige beboere sov lovlig længe til middag. • Beboerne i rebslagerhuset var oppe til ud på natten og hyggede sig. • Oliver har klaret det fint og ikke kedet sig ret meget. Ville i gøre det om igen • Gerne, men så over en længere periode, fx. 14 dage • Helst om vinteren |
||||
 |
|
|
|
|
 |
||
|
|
|
 |
||||
 |
||||
|
|
|
|
|
 |
 |
|||
 |
||||
|
|
|
|
|
 |
||
|
|
|
Kommentarer Indretningen af husene Indretningen af husene på middelaldercentret, antallet af og arten af møblerne samt deres placering i husene er en af de ting, der skal arbejdes videre med i den kommende tid. Husene i Sundkøbing skal illudere byhuse, små kombinerede værkstedsboder og beboelse anno 1393 og fortfølgende. Omkring 1400 er der ikke mange møbler i husene: Senge, borde: Mest løse plader på bukke, stole, skamler, vægbænke samt kister. Skabe er sjældne og kostbare. Der mangler vægbænke i Sundkøbings huse. Vægbænke brugtes til at sidde på om dagen og sove på om natten. Det nye købmandshus får vægbænke og hen ad vejen burde flere af de andre huse også få det. Der er måske for mange borde i husene, ofte er der ligefrem et "køkkenbord", her ville man nok i de mindre velhavende huse have brugt samme bord til det hele. Der er højest en, ofte slet ingen, rygstol i husene. Rygstole var til husets herre, alle andre stod eller sad på skamler/bænke. Bortset fra Rebslagerhuset der har en seng i stuen, så er sovepladserne i husene i Sundkøbing placeret på 1. sal/ indskudt hems i husene. Det kan diskuteres, om pladsen her ikke snarere ville være brugt til lager eller opbevaring af madvarer m.v. og om man ikke ofte ville have sovet på vægbænke i stuen. Vi ved, at man brugte vægtæpper, til pynt og for varmens skyld. De kunne være dekorerede (broderede) eller af ensfarvet uld. Tæpperne ses ofte at være forede og med stropper eller lignende til ophæng. De har selvfølgelig været tilpassede væggene og bemærkningrne fra Farverhuset om de lidt tilfældige ophængninger er korrekte. Der vil nu blive lavet vægtæpper til først og fremmest det nye købmandshus, men hen ad vejen også til de andre huse, til brug for fremtidige beboelser i vinterperioden, men også i den kolde forsommer og efterår. Det er korrekt, at der er meget store sprækker mellem plankerne i i bulkonstruktionen i Farverhuset og det er næppe særlig godt håndværk og ikke passende for det ellers ret fine hus. Rumtemperaturen Ildstederne er forskellige i de forskellige huse og har i alle tilfælde referencer i kilderne. Rebslagerhuset har ildsted på gulvet og lyrehul midt i taget. Som det fremgår af målingerne og dagbogen er der ingen problemer med at varme huset op og der er kun røgproblemer lige når man tænder op eller hvis det trækker ind. Farverhuset har et kombineret ildsted og bageovn i ca. 1 meters højde. Heller ikke her var der problemer med at varme op, da beboerne først fik tætnet huset lidt bedre og der var ingen røgproblemer overhovedet. Værkstedsboden har et ildsted på en ca. 1 meter høj lerbænk midt for den ene gavl med et røgfang af ler, det ender lige under taget og røgen skal så finde ud gennem stråtaget. Ildstedet fungerer fint, blot man sætter en kappe på røgfanget og fyrer op med fint flækket brænde. Det ryger undertiden, fx når kappen er blevet kold eller når det regner eller blæser meget. Under det første vinterbeboelsesforsøg i Værkstedsboden kom temperaturen op på en ca. 17 ° C, men denne gang lykkedes det ikke, måske fordi det ofte var nødvendigt at arbejde uden for huset, måske fordi forsøget varede for kort tid. Det overvejes at rive ildstedet ned og bygge et nyt, navnlig da placeringen midt i gavlen måske er historisk tvivlsom. De middelalderlige kilder viser os mennesker sidder med flere lag tøj, hætte og patiner inde i husene og varme sig ved ilden. Man har nok ikke brugt mere brænde end højest nødvendigt og klædt sig efter forholdene. Tøjet Som det ses kunne temperaturen i nogle af husene komme op på 22-26° C og beboerne kunne sidde i skjorteærmer og arbejde. Men dem i den koldere Værkstedbod sad også og arbejdede i huset, uden at fryse, bare mere påklædte. Som det ses af dagbogen fra Farverhuset, så bemærker beboerne der også til deres unden, at de ikke fryser, selv om der kun er 12 ° C i deres hus den første aften, tøjet fungerer efter hensigten: at holde dem varme. Der er lavet optegnelser over hvilke enkelte dragtdele og —kvaliteter de forskellige bar under forsøget. Alle undtagen Louise bar simple uforede kofter/kjoler i kipervævet uld, nogle med luv andre uden, men der kunne ikke konstateres nogen forskel, ingen frøs trods det kolde og våde vejr. Stof med luv er helt klart bedre til at holde vind ude end stof uden, hvilket vi ved fra sommerperioden, men det betyder åbenbart ikke det store, når man har flere lag på. Det kunne ikke undgås at dragterne blev fugtige og at kjolerne blev lidt våde forneden, de dage det virkelig regnede og beboerne var nødt til at gå efter vand eller andet. Men tøjet er varmt, selvom det er vådt og beboerne sørgede for at tørre det ved ilden, når de var inde igen. Patinerne er nødvendige både ude og inde for at holde fødderne tørre og varme. Alle husene er fodkolde, men det mærkes ikke, når man har patiner på. |
||
|
|
|