blidenlogohvid1
 item3a MC
 DEUTSCH   ENGLISH
MCunderdel MC

 

 

Nyheder

Program

Tider og priser

Mad

Den Gyldne Svane
Café
Medbragt mad
Grupper
Opskrifter

Om centret

Film

Børneside

Butik, netshop

Events

Blogs & facebook

Forskning og projekter

Frivillige

Partnere

DEUTSCH   ENGLISH

Den Gyldne Svane

Smag på middelalderen; Besøg centrets 1300 tals gæstgiveri, prøv de lækre retter og lær om middelalderens særlige spisevaner.

"Den Gyldne Svane" kan modtage omkring 90 gæster og er en spændende og utraditionelt restaurant med en særlig middelalderatmosfære med levende lys og køkkenildsted.

Her holdes små og store arrangementer, firmafester, julefrokoster og private sammenkomster af enhver art.

svanelogomtekstlille

 

Om middelalderens bordskik

Man bør ikke le, tale eller synge med mad i munden. Man bør ikke støtte albuerne på bordet og ikke dyppe fingrene i vinen. 

Man bør ikke rode for meget rundt i et fad, som man deler med andre og ej heller dryppe brødkrumme i det. Det er ikke god bordskik at stange tænder med kniven, puste på maden, tørre sig om munden med dugen, gnave ben eller partere kødet med fingrene.

"Eksperimental- arkæologisk køkken"

Gæstgiveriet er centrets middelalderlige gæstgiveri der er indrettet som i 1300 tallets Danmark. Der er et åbent køkken med ildsted, folkestue med bænke og plankeborde. Bagerst i gæstgiveriet ligger ridder Svanes fornemme spisesal. Salen er udsmykket med kalkmalerier, smukke glasvinduer og et fornemt, glaseret flisegulv. 

Maden der serveres er middelalderlig - lavet efter danske, tyske, og engelske opskrifter fra 1300 til 1500 tallet. Gæsterne præsenteres for et meget delikat eksperimental-arkæologisk køkken, som i raffinement og klasse ikke adskiller sig fra nutidens, blot er det meget anderledes, nærmest lidt i stil med det mellemøstlige køkken. 

Dit særlige arrangement

Vi kan tilbyde et skræddersyet arrangement med mad, underholdning og aktiviteter. For større arrangementer, se under "private events"

Maden serveres på middelalderligt service, og gæsterne instrueres i den rette middelalderlige bordskik. Bordene er oplyst med vokslys. 

Åbningstider

Maj - September:

Åbent alle dage for publikum 11 - 16. 

Mindre arrangementer, frokoster etc. kan arrangeres efter aftale.

Gæstgiveriet er åbent for publikum i centrets åbningstid fra 1. maj til 30. september hver dag fra kl. 11 til 16. Uden for denne åbningstid er der åbent for både store og små private, forudbestilte arrangementer.

Oktober - april:

Åbent for alle slags forudbestilte arrangementer såvel dag som aften. 

 

Booking

Alle arrangementer kan bookes på Middelaldercentret, på telefon 54861934, mail mc@middelaldercentret.dk i kontortiden.

Transport og overnatning, læs mere her

tinbæger

 

Eksempel på menu i Den Gyldne Svane

1. servering

Varmrøget laks med kryderurter

2. servering

And i fruesovs

3. servering

Kager af  Marcipan

Tykmælk med årstidens bær

taffel1
riddermanfredtilhojbords
folkestue1