Skoletjenesten

Oplev middelalderen på egen krop!

Middelaldercentrets skoletjeneste tilbyder forløb for børnehaver, institutioner og alle klassetrin i folkeskolen. Vores undervisningsforløb er tilrettelagt og opbygget omkring den nye skolereforms retningslinjer og inddrager Fælles Mål, pædagogiske læreplaner, og alle vores undervisningsforløb tilgodeser kravet om "den åbne skole".

Flere af vores forløb er tværfaglige og kan således dække et bredt spektre af undervisning. Vi er ligeledes villige til at tilrettelægge forløb eller omvisninger, så de passer til det emne I arbejder med. Kontakt os gerne for en snak om hvilke muligheder, der er for individuelle forløb. 

Undervisningsforløb
Undervisningsforløbene foregår på Middelaldercentret i købstaden Sundkøbing, Daglejren, Den Magiske Skov eller Teknologiparken.

Der er udarbejdet materiale til de enkelte tilbud, samt lærervejledninger med forslag til undervisning før og efter et forløb på Middelaldercentret, således at forløbet bliver mere intensivt og sammenhængende med forberedelse, udførsel og afslutning. Se mere under de forskellige forløb, hvor det er muligt at downloade PDF'erne.

Vores undervisningsforløb tilgodeser kravet om "den åbne skole" og flere af forløbene dækker også kravet om 45 minutters motion eller bevægelse om dagen.

Tidsrejser er for alle!
På Middelaldercentret oplever eleverne middelalderen helt tæt på. De kommer ud på en tidsrejse, og står pludselig ansigt til ansigt med en person fra middelalderen og bliver selv inddraget og udfordret på deres viden og mod.
Vores formidlingsprincip giver en unik mulighed for fordybelse og indlevelse og det er tilladt at se, røre, smage, dufte og prøve – eleverne få middelalderen ind under huden.

Det er Middelaldercentrets mål, at fremme og udbrede kendskab og interesse for historien gennem scenarier, der sætte eleven i forbindelse med alle kroppens sanser og aktivere en nysgerrighed for læring og samfundsforståelse.

Et besøg hos Middelaldercentrets skoletjeneste styrker elevernes historiske bevidsthed og giver dem en bedre forståelse af deres egen kultur.

Praktisk info:
Skoletjenesten har åbent fra 1. Maj til 30. september, inklusiv ferier og weekender.
Middelaldercentret har ligeledes åbent i skolernes efterårsferie i uge 42.

Booking og spørgsmål: Tina Scheel: tina@middelaldercentret.dk, tlf. 54 86 19 34

Få besøge fra Middelaldercentret på lærerværelset:
Vores Museumsinspektør Thit Birk Petersen kommer gerne ud på jeres skole og fortæller om vores undervisningstilbud og mulighed for at bruge Middelaldercentret i jeres undervisningsforløb. Der er mange flere muligheder end I tror - middelalderen kan bruges på mange måder og af mange andre fag end blot historie.

Kontaktinformationer: thit@middelaldercentret.dk eller telefon 42 14 93 74.

Undervisningsmateriale og lærervejledninger:
Undervisningsmaterialet kan med fordel bruges i forbindelse med et besøg eller forløb på Middelaldercentret, men kan også sagtens stå alene og bruges i klasseværelset.
Vi anbefaler at materialet bruges før og efter et besøg på Middelaldercentret, for at binde undervisningen og besøget sammen.

Undervisningsmaterialet "Historien om middelalderen" (PDF)

Lærervejledning til undervisningsmaterialet "Historien om middelalderen" (PDF)

Undervisningsmateriale til Teknologiparken

Lærervejledning til teknologien og historien