På egen hånd

gå på opdagelse i middelalderen

Hvis I lyst til selv at gå på opdagelse i middelalderen, har vi udarbejdet en info-jagt, hvor eleverne bliver sendt rundt i byen og skal snakke med borgerne for at finde svar på spørgsmålene.
Eleverne bliver udfordret i at tænke selvstændigt og i at samarbejde.

Der er udarbejdet materiale, som I kan bruge før og efter besøget på Middelaldercentret, og derved skabe et dynamisk undervisningsforløb. Se PDF'er nederst på siden.

OBS: Undervisningstilbuddet understøtter kravet om 45 minutters motion og bevægelse i gennemsnit om dagen.

Praktisk info:
Tilbuddet omfatter:

  • Entré
  • Materiale til info-jagt, hvor eleverne selv indsamler viden i middelalderbyen Sundkøbing
  • Bagning af pandebrød
  • Fact-sheet til læreren
  • 1 fribillet pr. Elev (udleveres ved afrejse)
  • Væbnerbevis til alle eleverne.
  • Mulighed for brødbagning. Den bestilte dej afhentes i caféhuset ved oplysning af skolens navn

Tilbuddet gælder fra 1. Maj og kan bookes alle dage, også i ferier og weekender.
Book en juniorpakke (3.-5. Klasse) eller en seniorpakke (6.-8. Klasse)

Tilbuddet kan også bruges af SFO’er, spejdere etc.

Booking: Tina Scheel: tina@middelaldercentret.dk, eller 54 86 19 34

Pris:
90 kr. pr. person, elever og lærer

Titel Middelalderen på egen hånd 3.-8. klasse
Beskrivelse

Oplev middelalderen på egen hånd. Vi har udarbejdet en info-jagt, hvor eleverne på egen hånd skal rundt i Sundkøbing og snakke med byens borgere for, at finde svarerne på spørgsmålene.
Eleverne skal være aktive og selv opsøge viden hos de forskellige borgere i byen, der godt kan svare lidt kryptisk - de jo er middelaldermennesker.
Eleverne bliver udfordret i deres samarbejdsevner, selvstændighed og evnen til at analysere og stille spørgsmål.

Ud over dette er der måske mulighed for at opleve bueskydning, blideskud og måske en ridderturnering?

Fælles mål

Historie:

Kompetencemål:

Kronologi og sammenhæng:
Via samtaler med byens borgere får eleven indblik i det middelalderlige samfund, religion, hverdagen og livet generelt. Eleven kan, alt efter klassetrin, diskutere, reflektere og sammenligne den viden, eleven har modtaget under forløbet, og kan sætte ord på forskelle mellem dengang og nu.
Via undersøgelser på egen hånd bliver eleven kastet ud i en historisk skattejagt, hvor eleven via tanke og spørgsmål, skal finde frem til forskellige svar og opnår herved forståelse for samfundet i middelalderen, både lokalt og nationalt.
Eleven kan sætte ord på hændelser og kan diskutere og reflektere over den viden og information, eleven har indhentet under sin tur rundt i Sundkøbing.

Historiebrug: Historiske scenarier:
Eleven oplever i mødet med Sundkøbings borgere, middelalderen på egen krop og får praktisk erfaring med historien. Eleven kan se, føle og røre ved historien og derved bliver denne mere håndgribelig.

Gennem oplevelserne kan eleven fortælle, reflektere og diskutere forskelle, ligheder, samfundsændringer og normer i middelalderen.

Faglige læringsmål

Eleven kan via oplevelserne på egen hånd, undersøge, diskutere og formidle budskaber ved brug af faglige ord og begreber.
Eleven kan identificere genstande, begreber og sætte ord på sine oplevelser. Samtidig får eleven en sproglig forståelse for, hvordan sproget har udviklet sig fra middelalderen til i dag.

Øvrige læringsmål

Det er Middelaldercentrets mål, at fremme og udbrede kendskab og interesse for historien gennem scenarier, der sætte eleven i forbindelse med alle kroppens sanser og aktivere en nysgerrighed for læring og samfundsforståelse.

Til undervisningsforløbet er udarbejdet undervisningsmateriale: ”Historien om middelalderen” (PDF)
Lærervejledning med forslag til undervisning før og efter besøget på Middelaldercentret: Lærervejledning (PDF)