Dyrene

Selvom Sundkøbing er en købstad og ikke en landsby, er der masser af dyr alligevel. Der er blandt andet bier, høns, katte, hunde, får, køer, og heste.

Hunden er menneskets bedste ven
I middelalderen blev hunden både brugt som kæledyr, vagthund, til jagt og som kamphund.
Velhavende mennesker, som ridderen og hans frue, havde små skødehunde, som fik lov at spise med ved bordet og sove i sengen.

Vagthunde var ganske almindelige, både ude på gårdene og i byerne. Man skulle jo passe på sin ejendom.

Jagthunde blev trænet til at hente det vildt som var blevet skudt, og til at opsnuse vildtet og fange det, for eksempel ved fasanjagt.

Kamphunde var særligt trænede dyr, kaldet mastiffer, som var trænet til krigsbrug. De var trænet til at dræbe mennesker.

Høns kan leve af ingenting
Høns er nøjsomme dyr, der stort set passer sig selv og kan leve af det, de kan finde på gaden. De kan derfor let finde deres mad i Sundkøbing, hvor køkkenaffald smides i rendestenen.

De leverer æg hver dag, dog ikke om vinteren og de kan, i modsætning til grise, får og køer, som slagtes i november, levere frisk kød hele året rundt.

Hanerne bruges som ”vækkeur”, når de galer tidligt om morgenen, og nogle steder var der hanekampe, hvor to haner slås på liv og død og folk vædder om, hvem, der vinder. Der foregår dog ikke hanekamp i Sundkøbing!

Grisene rydder op
I middelalderen var der grise overalt. De skulle gå i bestemte grisestier, så de ikke ødelagde gader og haverne.

I november måned slagtede man de grise, man ikke ville beholde til næste år og saltede eller røg kødet, så det kunne holde sig.

En hest, en hest; mit kongerige for en hest
Sådan siger kongen i Shakespeares skuespil, og vigtig var hesten i middelalderen. Vigtig for ridderen når han var i kamp eller red turneringer. En god hest kunne redde hans liv, hvor en bange eller ulydig hest kunne betyde, at ridderen blev dræbt.

Hesten havde mange funktioner i middelalderen:

  • Bondehesten til at trække vogne og selvfølgelig som transportmiddel
  • Ridehesten som man brugte til at komme fra sted til sted uden vogn
  • Turneringshesten som ridderen brugte til de store ridderturneringer
  • Kamphesten – dextrier, som blev brugt i krig og var ridderens vigtigste redskab i kamp. Kamphesten var altid en hingst.

Arbejdsheste, træk- og ridedyr var i størrelse og type meget lig den islandske hest. Arkæologiske fund fortæller dog også om store heste, beregnet til krigsbrug og turneringer.

Middelaldercentrets turneringsheste er store heste, dog ikke højere end 1,64 i stangmål.

Danske heste var eftertragtede og heste var landets næststørste eksportvare, efter skånesilden.

Meget af udstyret til hestene; strigler, hovedtøj, sadler m.v. på Middelaldercentret er kopier af middelalderligt hesteudstyr.

Gæs er nyttige og gode ”vagthunde”
Gåsesteg var en yndet og dyr spise. I gæstgiveriet ”Den Gyldne Svane” serveres undertiden en lækker ret: gås i fruesovs, en særligt krydret sovs med æbler.

Fjer og dun fra gæssene bruges som pudefyld og til fine fjermadrasser, som kun rige folk har råd til. For eksempel ligger købmanden på en stoppet fjermadras, de fleste andre af byens borgere har kun madrasser med halmfyld.

Nogle af gåsens fjer blev også brugt som styrefjer på bueskyttens pile.

Gæs er kloge dyr, der skræpper op, når fremmede nærmer sig, og derfor kan de bruges som vagthunde.

Får og geder – flere anvendelsesmuligheder
Fåret var i middelalderen et vigtigt husdyr, både på grund af ulden, der blev brugt til garn og filt, men også fordi de gav mælk der kunne laves ost af, og fårets kød blev også spist. Fårets skind blev brugt, knogler, horn og klove blev også brugt til forskellige redskaber.

Geder giver god mælk, og kødet er også udmærket. Deres uld er ikke så god som fårets, men kan bruges til grovere klæder, blandt andet vandafvisende stof, som bruges til kapper.

Klove fra geder og får bruges til at koge en meget stærk lim; hudlim.

Bistader
Honning blev brugt som sødemiddel i madlavningen, da sukker blev importeret og derfor var meget dyrt. Honning var også en væsentlig ingrediens i blandt andet kryddervin.
Bivoks blev brugt til lys og til overfladebehandling af læder og hørtråd.

I middelalderen anså man bier for at være bittesmå fugle, ikke insekter.

I begyndelsen af vinteren, november måned, slagtede man de store dyr – grise, køer og får. Herefter saltede, røg og tørrede man kødet, så det kunne holde sig hele vinteren. Man lavede også pølser af forskellige slags. Man slagtede de dyr, som man ikke ville beholde til næste sæson, så man ikke skulle fodre på dem. Om vinteren var det vigtigt ikke at have flere dyr end nødvendigt, da foderet sidst på året var småt.

På Middelaldercentret slagter vi også og forbereder vinteren. Dette sker i efterårsferien, hvor vi har åbent.

Det variere lidt, hvilke dyr vi har på Middelaldercentret. I år kan I møde høns, grise, gæs, en ko og heste.

 

OBS: dyrene må ikke fodres af publikum! De får korrekt foder, vand og pasning af særligt personale tilknyttet forvaltningen.