Byens torv

På Sundkøbings markedsplads finder du varer, der kunne have været til salg på en markedsplads i en lille by i Danmark omkring år 1400.

Til dagligt sælger håndværkerne deres varer fra deres huse, hvor de bor og arbejder, men på markedsdage kommer der også handlende udefra. De lukkes ind i byen ved solopgang og skal være ude igen inden solnedgang og de betler en sum til byen og kongen, for at få lov til at sælge deres varer på torvet.

Sundkøbing har købstadsrettigheder, altså kronenes tilladelse til at være en handelsby.

Det er bønder med varer af egen avl og omkringrejsende handlende, der tager til købstaden for at sælge deres varer.
Varerne er typisk landbrugsprodukter og forskellige madvarer, men også keramik, læder- og smedevarer foruden dyrere ting som silke, hørstof og uldklæde, nåle og sommetider endda smykker og krydderier.

Der er opbygget boder rundt langs torvet, hvorfra de handlende kan sælge deres varer.
Torvekonerne er altid god for en snak og de ved, hvad der sker rundt om i byen.