Købmandens bryggers

Det første bryggers blev bygget i 2010, men brændte om vinteren, så det måtte genpåføres i 2011.

Bryggerset er et stråtækt bulhus med to rum: bryggerset og et lokum med udfald over havnen.

Bryggerset er indrettet med maltkølle, ovn og en bryggekedel samt et stort madlavningsildsted.

Købmandens kogekone (madmor), regerer enevældigt i bryggerset og laver både mad, bager, kærner smør og brygger øl.

På særlige maddage er der mulighed for både at smage nykærnet smør, friskbagt brød og lækre fyldte tærter og meget andet.

I bryggerset laves der ofte finere mad end i de andre huse, da købmanden spiser god mad og importerer alle de fine krydderier og råvarer. I bryggerset bliver der også lavet mad til byggesjakket oppe ved kirken og ved store byfester, kan der blive lavet mad til hele byen.