Væveren

Huset er opført i 1999.
Det er et bulhus med stråtag. Huset er indrettet med forstue og en stue, der fungere som kombineret bolig og værksted for væveren.
Der er lagerrum og ekstra sovepladser på loftet, med adgang via forstuen.

Væven optager det meste af pladsen i stuen, og den er placeret foran vinduet, så væversken kan se hvad hun laver.

Til væveriet hører der også spindekoner, der leverer garn til væverne. Det kræver otte spindekoner at holde én væver i gang, så der er altid brug for spindekoner. I middelalderen kunne alle kvinder spinde, og lavede man ikke andet, så spandt man.
Børn blev sat til at sortere, rede og karte ulden, så den var klar til at blive spundet.

I væveriet kunne også være dygtige brikvævere, der laver bånd og en nålebinder, der laver vanter.

Væverhuset har et godt ildsted, hvor der også er en lille bageovn. Huset har to borde, en seng og nogle skamler.
Væveren væver til de bedre stillede: til kirken, ridderne og de rigeste borgere. I almindelige hjem kunne man have en opstandvæv, hvor man selv vævede stof til familiens tøj, hvis man ikke havde råd til at handle hos væveren.

Stof var kostbart, og tøj gik i arv og blev lappet gang på gang, så det holdt så længe som muligt.