Sankt Hans aften

OBS: Der er pt. afbrændingsforbud på Lolland og Falster. Dette betyder, at vi ikke kan brænde bål, skyde med ildkulger i bliderne eller affyre kanonerne. Vi følger situationen nøje og håber selvfølgelig at det vil være muligt, at have Skt. Hans bål og gennemføre programmet som planlagt! 

Under alle omstændigheder er der stadig ridderturnering, gratis rundvisning, sagn og historier, middelalderfolk i byen og blideskud.

 

Sankt Hans aften er en traditionsrig aften på Middelaldercentret. Det er også en aften, hvor det siges, at de overnaturliges kræfter er ekstra stærke. Hvor man kan spå om fremtiden og møde elverfolket, hvis man er vaks.

Traditionen tro byder vi indenfor og holder længe åbent. Der er stor ridderturnering, ildkugler i bliderne, bål og båltaler og alt det, der plejer, men i år har vi lagt endnu mere mærke til de overnaturlige kræfter, der er på spil alle vegne.

Der vil derfor blive fortalt gamle uhyggelige historier ved kirken i løbet af aftenen– hvor der også ligger en hellig kilde, om hvilken det siges, at den kan kurere alle skavanker, endda tømmermænd!
Der vil være gratis rundvisninger i "Den Magiske Skov" og i Sundkøbing vil beboerne tale om de overnaturlige væsener, der findes.

Årets båltaler er politiker René Christensen.

Kom forbi til en af årets hyggeligste aftener, hvor vi sammen fejrer midsommeren og de lange lyse nætter.

Vi har åbent fra 10:00-21:00

Program:

Kl. 10:00 Middelaldercentret åbner

Kl. 10:30- 11:30 Buebanen åben

Kl. 11:00-11:30 Gamle sagn og fortællinger for børn og barnlige sjæle

Kl. 12:00 Bliderne affyres

Kl. 13:30 Ridderturnering

Kl. 14:15-15:00 Buebanen åben

Kl. 15:00 Lille blide og kanoner affyres

Kl. 16:30 Gratis rundvisning i Den Magiske Skov

Kl. 17:00 Hør gamle sagn og fortællinger for børn og barnlige sjæle

Kl. 19:00 Ridderturnering

Kl. 20:00 Båltale og bålet tændes - årets taler er Folketingsmedlem og politiker René Christensen

Kl. 20:30 Bliderne skyder med ildkugler

Kl. 21:00 Middelaldercentret lukker

 

Ret til ændringer forbeholdes.