Sommersejlads med Agnete

Kom ud og sejl med middelalderskib

Middelaldercentret inviterer til sejltur på Guldborgsund med middelalderskibet Agnete.

Agnete er en rekonstruktion af et arkæologisk fund af et skibsvrag. Skibet er fundet i Gedesby og dendrokronologiskdateret til 1320-1350. 

I 1993-1995 rekonstruerede Middelaldercentret i samarbejde med Nationalmuseet Gedesbyskibet og døbte det Agnete.

Agnete har været på mange ture og sejladsen med hende, har bragt ny viden om middelalderskibenes sejl- og lasteevne.

Nu har du selv mulighed for at sejle en tur med Agnete!

Alle dage fra mandag 9. juli til søndag 15. juli tilbydes sejlture fra Middelaldercentret med skibet Agnete.

Afgang kl. 18:00 og hjemkomst ca. kl. 21:00

Man er velkommen til at medbring mad og drikke.

Billetter til turene bestilles på telefon 54 86 19 34

Prisen er 200 kr. for voksne og 100 kr. for børn (op til 14 år).