Alletiders Julemarked

Som traditionen foreskriver afholder Middelaldercentrets venneforening Guldborgsund Gildet julemarked.

Her er inspiration til julebordet, gaverne og træet. Der er blandt andet boder med lokale varer som glaskunst, krydder snaps, økologiske vine, keramik, trælegetøj, tegninger og kunsthåndværk.

På torvet kan købes lidt godt til ganen som for eksempel glögg, æbleskiver, risengrød og pølser.

Selveste julemanden lægger vejen forbi, museumsbutikken har åbent og der er hyggelig julemusik.

Middelaldercentrets huse danner rammen for boderne, og husene vil være pyntet med gran, lys og julehjerter for at skabe den rette stemning.

Børnene kan tælle julehjerter og vinde fine præmier.

Gæstgiveriet "Den Gyldne Svane" har åbent og servere middelalderhygge og julemad.

Sidst men ikke mindst, lover vi at julestemningen er i top!

Pris 25. kr for alle over 12 år. Betales i indgangen.

Åbent lørdag og søndag 10.00-16.00

Dankort kan ikke anvendes, men nogle boder har mobilpay.

 

Program og oversigt over stadeholder kommer, når tiden nærmer sig.