Praktisk information

Middelaldercentret på Lolland Falster.

Der er kørestolsadgang til indgangen, butikken, toiletter i indgangsbygning, toiletter udenfor via rampe, gæstgiveriet og til den udendørs cafe. Der er rampe til den lave tribune på turneringspladsen.
Der er adgang til Teknologiparken med kørestol via ”bagindgangen” og samme vej ud. Spørg i indgangsbygningen og de kan udpege den på kortet.
Den Magiske Skov kræver fornuftigt fodtøj og er ikke egnet til kørestole eller dårligt gående

Der er ikke muligt at komme ind i middelalderhusene med en kørestol, men husets beboere er altid villige til at komme ud og få en snak om deres hus og håndværk.

Ligeledes skal dårligt gående være opmærksomme på, at flere huse har høje trin og ingen håndtag at tage fat i.
Støt dig aldrig til noget uden at være sikker på, at det står/sidder fast.

Det er muligt at låne en kørestol i indgangsbygningen.

Terrænet i middelalderbyen er ujævnt med brosten, græs og grusveje.

Synshandicappede må røre og føle på alt inkl. middelaldermenneskerne (men spørg først).
Tal med dem om deres håndværk og føl på deres ting.
Førerhunde er velkomne.
Hørehandicappede skal vide, at der ikke er skilte i selve middelalderbyen, da formidlingen er baseret på dialog med byens borgere.
Der er dog skilte i Teknologiparken og Den Magiske Skov.
Der kan findes uddybende information om Middelaldercentret her på siden.

Allergikere skal være opmærksomme på, at vi har dyr, æblehaver, lægeurtehave, kålgårde og en del hassel- og birketræer.

Kontakt med dyrene frarådes og er på eget ansvar. Dyrene må ikke fodres, vi henstiller især til, at man ikke fodrer hestene i folden ved madpakkeområdet.

Generelt er al færdsel på Middelaldercentrets område på eget ansvar.

Hunde er velkomne i snor. Husk poser til deres efterladenskaber.

Der kan lejes trækvogne i indgangsbygningen. Pris 50 kr. hvoraf de 25 kr. er depositum.