Ridderskole for børn i sommerferien (6-12 år)

Træn som en rigtig ridder!

Hvem vil ikke gerne være ridder?

Men er du klar over, hvor meget det kræver at blive en ægte ridder? Der skal trænes styrke og udholdenhed, trænes med våben, løbes med rustning på og ikke mindst øves god ridderlig opførsel.

Hver tirsdag, onsdag og torsdag fra den 11. juli til den 10. august kl 10:00-13:00 er det muligt at komme i ridderskole og lære hvordan man bliver ridder - hvem ved, måske bliver I selv slået til ridder efter dagens anstrengelser!

Træningen og øvelserne er tilrettelagt efter optegnelser fra en ægte ridder, der i middelalderen beskrev, hvordan han selv trænede. Vores ridder Joakim, har selv trænet efter programmet og er nu klar til at oplære nye ridderaspiranter! Det kræver disciplin og lydighed at blive en ægte ridder og ridder Joakim er hård men retfærdig. Det er bare med at gøre som der bliver sagt!

Kom forbi til en dag fyldt med leg og udfordringer.

Tilmelding nødvendigt til www.aktivsommer.dk (for borgere i Guldborgsund) eller til thit@middelaldercentret.dk, hvis man ikke bor i Guldborgsund kommune - alle er velkomne.

Pris for deltagelse og indgang til Middelaldercentret (børn, der ikke bor i Guldborgsund kommune): 135 kr.

Dagen forløber som et rollespil, hvor børnene skal igennem forskellige øvelser og til sidste afsluttes der med en ceremoni, hvor de bliver slået til ridder.

Husk praktisk tøj og madpakke.