Maddage - fasten

Gennem forskellige weekender i sæsonen har vi fokus på mad i middelalderen. Vi sætter fokus på forskellige emner indenfor middelalderlige madkultur.

I pinsen sætter vi fokus på fastemad. Hvad spiste man i fasten? Hvad er faste?

I middelalderen fastede man 180 dage om året. Det betød at man ikke måtte spise kød. Fisk og dyr fra havet blev ikke anset som kød, så mange fasteretter er fiskeretter.

Fasten er en meget vigtig del af livet i middelalderen; onsdag og fredage er generelle fastedage plus dage op til diverse højtider.

Smør, ost og æg var tilladt på de ugentlige fastedage, men man skulle afstå fra andre animalske fødevarer. 

Hovedbestanddelen af kosten har for den almindelige borger været grød og brød fremstillet af rug og byg.

Kom forbi og oplev fastemad, og smag hvordan fastemad smager. Måske bliver du selv inspireret til at lave en fastetærte?

 

Hvis du selv får lyst til at prøve en middelalderlig fasteret, er der herunder en opskrift.

Fastetærte med fisk og frugt (til de riges bord)

75 g. figner
75 g. rosiner
250 g æbler 
100 g pærer
2 dl. hvidvin
2 spsk sukker
400 g laksekød/kuller/torsk
2 tsk powdour blanch (middelalderligt blandingskrydderi)
1 tsk salt
Mørdej
50 g svesker
50 g dadler

Figner og rosiner vaskes i vin og hakkes fint sammen med de udkernede, skrællede æbler og pærer. Kommes i en gryde med vin og sukker samt fiskekødet skåret i bidder. Tilsæt krydderier og salt og kog ved lav varme i 5 minutter under låg. Beklæd en tærteform (diameter ca. 25 cm) med mørdejen og kom farsen i. Udstenede svesker og dadler i kvarter kommes på og herpå et låg af dej. Bages i 30 minutter ved 220 grader.

Velbekomme!

(Kilde: Bi Skaarup og Henrik Jacobsen "Middelaldermad, kulturhistorie, kilder og 99 opskrifter". Gyldendal 1999).