Efterårsferie på Middelaldercentret

I skolernes efterårsferie (uge 42) har Middelaldercentret åbent mandag til fredag kl. 10.00-16.00.

Her er liv i husene, folk på torvet, madlavning i bryggerset, der slagtes får og grise, håndværkere, riddere, soldater og meget, meget mere.

Hver dag mødes to riddere i en stor dyst på vores turneringsbane. Her dyster de i forskellige discipliner og til sidst mødes de i det store dystløb, der afgør hvem der vinder hæder og ære.

Vi affyrer vores store kastemaskiner, bliderne af hver dag kl. 12:00.

Hver dag sker der noget nyt:

Hver dag i efterårsferien har vi nye aktivitetspunkter på programmet. Nogle dage kan man prøve at lave knapper og væve, andre dage at male og en tredje dag kan man opleve hvordan forskellen var på rig og fattig via måltidet, når vi sætter et sjovt madshow op. Der sker noget hele tiden og ud over alle aktiviteterne er der jo også håndværkerne i husene, torvekonerne på torvet og alle de andre beboere i Sundkøbing som man kan snakke med.

Mandag: slagtedag - her slagtes grise, får og høns og der er madshow. Se hvordan en adelig, en håndværker og en fattig spiste
Tirsdag: Malerlauget Sankt Lukas Gildet er i deres værksted og du kan prøve at male med middelaldermaling. Om eftermiddagen er der lægeshow
Onsdag: store maddag - her laves mad hele dagen, der er madshow, børnelege og rundvisning i Den Magiske Skov - og så har vi aftenåbent til 20:30
Torsdag: De dygtige tekstilkyndige inviterer børn til at prøve at lave en knap, at flette og spjældvæve. Det store skib Agnete skal hives på land for vinteren - se det ske som man gjorde det i middelalderen
Fredag: Bøddelshow - hør om henrettelsesmetoder i middelalderen og se båden Agnete blive trukket det sidste stykke op på land.

Onsdag aften holder vi længe åbent, så I kan få den helt rette middelalderstemning i skumringen og mørket. Der er levende lys og bål i husene, folkene laver aftensmad og fortæller om livet i middelalderen. Vi holder ridderturnering kl. 19.00 kun oplyst af levende lys og fakler og så er det årets højdepunkt, når vi affyrer bliderne med ildkugler! Kom og hør den fantastiske lyd, når ildkuglerne suser ud over Guldborgsund!
Det hele afsluttes med et fantastisk festfyrværkeri! Det er bedre end nytårsaften! Se mere her.

Kom forbi til en uge fyldt med fornøjelige aktiviteter, ridderturneringer, blider og masser af middelalder!

Gæstgiveriet, Den Gyldne Svane, har åbent hver dag - her kan man nyde middelalderens mange lækre retter og nyde den hyggelige atmosfære. Bordbestilling er en god ide. Se mere her

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.