Open air biograf i middelalderen

Lørdag den 26. august inviterer vi til en anderledes aften på Middelaldercentret.

Vi sætter en storskærm op på marken overfor Middelaldercentret, en god film på maskinen og så er der dømt hygge og underholdning.

Filmen vi vil vise er "Modig" (originaltitel "Brave"), en Disney Pixar© animationsfilm, der handler om den skotske prinsesse Merida og de eventyr hun møder på sin vej.

Filmen er rigtig flot lavet, spændende og underholdende for børn, voksne og unge.

Så pak tasken med tæppe, varm kaffe, guf og popcorn og kom til en ganske anderledes aften på Middelaldercentret.

Billetter købes her

Tid: der åbnes til området kl. 19:45 og kl. 20:15 begynder filmen.

Spis som Merida!

Gæstgiveriet "Den Gyldne Svane" holder i forbindelse med arrangementet åbent fra 18:00-20:00, hvor der serveres en buffet med gnavben, middelalderpølser og kyllingelår krydret med kanel, spidskommen og ingefær samt en grønkålssalat med æble, rosiner, hasselnødder og honningdressing samt brød og smør.
Pris 80 kr for voksne og 50 kr for børn (inkl. en is til børnene).

Ring og bestil bord hos forpagter Jan Bang på  53 81 65 55 eller mail: dengyldnesvane@gmail.com.

Køb madbillet her

 

OBS!

Medlemskort til Guldborgsund Gildet kan ikke anvendes til dette arrangement.

Der er ikke andre programpunkter denne aften og der vil ikke være adgang til Middelaldercentret.

Vi forbeholder os ret  til at aflyse arrangementet, hvis der skulle opstå uforudsete tekniske eller vejrmæssige vanskeligheder.