DK - Dansk
Ridderturneringen
Oprindelsen af middelalderturnering kan blive sporet tilbage til antikken. Kilder fortæller om roman mounted units som udfordrede hinanden på hesteryg, i arrangerede lege. I middelaldertiden, startede turneringen med at blive populær i det 12. århundrede. Men i disse tidlige tider, var turneringerne meget mere anderledes i forhold til, hvad man ser i dag, på middelaldercentret. Der var ingen lister eller sæder for publikummer. Turneringerne blev udført på åben felt, mellem to grupper af riddere. Der blev skarpe våben, og dødelige hændelser skete ofte. Riddere kæmpede i turneringerne for æren (?), men også for at fange og (…) fra det modsatte team. På grund af høje numre af uheld, kunne Kirken ikke fordrage turneringerne. De gik endda så langt, som at frarøve dræbte riddere muligheden, for at blive kristent begravet. I det 13. og 14. århundrede, begyndte turneringerne at ændre sig. Kampene mellem de to teams begyndte at forsvinde, og hvad der nu often ses er the joust. En kamp med lancer mellem to riddere. Reglerne skal følges, og lancerne er nu afstumpet for at undgå uheld. Dette er formen for turneringer, som bliver vist på Middelaldercentret.
Vores riddere
Herr Henrik Svane
Herr Henrik Svane er en nobel ridder og herre af Sundkøbing, medlem af King Erik's råd, og en af de modigste danske riddere.
Hans valgsprog er: "Gloria Aeternam" (Evig Hæder).
Herr Ulrik Lilje
En dristig ridder fra det svenske område. Han modtog titlen som ridder i 1384 og sidder i Dronningens Råd.
Hans valgsprog er: "Acta, non verba" (Handlinger, ikke ord).
Herr Wolfram von Lauterbach
En modig Bohemiansk ridder der, sommetider besøger Sundkøbing. Han har været ubesejret i hans sidste 26 turneringer.
Hans valgsprog er: "Deus pro meo" (Gud er med mig).
Vores ridderturnering
Efter en præsentation af ridderne, vil turneringen starte med at ridderne konkurrerer imod hinanden i 5 discipliner. Disse discipliner kan også blive betragtet som træningsøvelser for kamp.
Den vendende quintain:
Målet for denne øvelse er, at ridderne skal ramme quintain skjold, og samtidig være hurtige nok til at komme væk, inden at de bliver ramt af den store pose med sand.
Den solide quintain:
Ridderne skal ramme the quintain hårdt nok til at ødelægge lansen.
Grib ringene:
Ved høj fart, skal ridderne prøve at gribe så mange ringe som muligt. De forskellige højder af ringene symboliserer en modstanders hoved, bryst og hest.
Skære løg:
En anden præciserende øvelse, hvor målet er at ramme så mange løg som muligt med et sværd.
Hovedet:
En sen middelalder disciplin, hvor ridderne prøver at ramme målene på jorden med sit spyd. Dette kunne symboliserer en siddende fjende, teltpløkker, osv.
Dysten:
Dette er hjertet ved en ridderturnering, og det er også en meget farlig konkurrence. I fuld rustning, vil ridderne make three passes or runs at the tilt barrier. Et point vil blive givet for at ramme modstanderens skjold, eller
Siden at ridderne konkurrerer for ære og ikke pengemæssig gavn, så er prisen symbolisk. Oftest er prisen en smuk rose som den vindende ridder tit vælger at give til hans valgte skønjomfru.
DE - Deutsch
Das mittelalterliche Turnier:
Der Ursprung des mittelalterlichen Turniers kann bis in die Antike zurück verfolgt werden. Schon die Römer kannten Wettbewerbe, bei denen berittene Militäreinheiten gegeneinander antraten. Im Mittelalter gewann das Turnier ab dem 12. Jahrhundert immer mehr an Beliebtheit. Diese frühen Turniere unterschieden sich allerdings sehr von dem, was im Mittelalterzentrum heute gezeigt wird: Es gab keine Tribünen oder Sitzplätze für Zuschauer, gekämpft wurde auf dem freien Feld und die Ritter traten in Gruppen gegeneinander an. Da scharfe Waffen verwendet wurden, gab es häufig Verletzte oder sogar Tote. Die Ritter kämpfen um Ruhm und Ehre, aber auch, um gegnerische Ritter gefangen zu nehmen und ein Lösegeld zu erhalten. Wegen der großen Anzahl an Toten und Verletzten lehnte die Kirche Turniere strikt ab und ging sogar so weit, im Turnier getötete Ritter von einem christlichen Begräbnis auszuschließen. Im 13. und 14. Jahrhundert veränderte sich das Gesicht des Turniers. Die Gruppengefechte verschwanden und der Tjost setzte sich durch, das Lanzenstechen zweier Ritter gegeneinander. Regeln mussten befolgt werden und die Lanzen wurden entschärft, um Verletzungen zu vermeiden. In dieser Form zeigen wir das mittelalterliche Turnier heute im Mittelalterzentrum.
Unsere Ritter
Herr Henrik Svane
Sir Henrik Svane ist ein nobler Ritter und Herr von Sundkøbing, Mitglied von König Erics Rat und einer der tapfersten Ritter Dänemarks.
Sein Motto: "Gloria Aeternam" (Ewiger Ruhm)
Herr Ulrik Lilje
Ein kühner Ritter aus schwedischen Landen. Er wurde 1384 zum Ritter geschlagen und hat einen Sitz im Rat der Königin.
Sein Motto: "Acta, non verba" (Taten statt Worte)
Herr Wolfram von Lauterbach
Ein tapferer bömischer Ritter, der Sundkøbing häufig besucht. Er ist seit 26 Turnieren unbesiegt!
Sein Motto: "Deus pro meo" (Gott mit mir)
Unser Turnier:
Nach der Vorstellung der teilnehmenden Ritter beginnt das Turnier mit fünf Geschicklichkeitsprüfungen, in denen die Ritter gegeneinander antreten. Diese dienen der Vorbereitung auf den Krieg.
Die drehbare Stechpuppe:
Das Ziel dieser Übung ist es, den Schild der Stechpuppe schnell und hart zu treffen, so dass der Ritter an ihr vorbei reiten kann, ohne vom Sandsack getroffen zu werden.
Im zweiten Durchgang muß das kleine gelbe Quadrat im Schild getroffen werden.
Die Stechpuppe:
Die Ritter müssen die Stechpuppe so hart treffen, dass sie ihre Lanze brechen.
Das Ringstechen:
Bei hoher Geschwindigkeit versuchen die Ritter, so viele Ringe wie möglich zu treffen. Die unterschiedlichen Höhen der Ringe stehen für Kopf, Brust oder Pferd des Gegners.
Das Zwiebelschneiden:
Eine weitere Übung in Genauigkeit, bei der das Ziel ist, so viele Zwiebeln wie möglich mit dem Schwert zu treffen.
Das Pflockstechen:
Eine spätmittelalterliche Geschicklichkeitsübung, bei der der Ritter versucht, ein Ziel auf dem Boden mit dem Speer zu treffen. Dieses symbolisiert einen geduckten Feind, ein wildes Tier, usw.
Der Tjost:
Das Lanzenstechen ist der gefahrvolle Höhepunkt des Turniers. In voller Rüstung reiten die Ritter dreimal, getrennt von den Schranken, aneinander vorbei. Für einen Treffer auf den Schild des Gegners gibt es einen Punkt, für das Brechen der eigenen Lanze zwei. Der Ritter mit den meisten Punkten gewinnt den Tjost.
Da die Ritter um die Ehre kämpfen und nicht um Geld, ist der Siegespreis nur symbolisch. Oft ist es eine wunderschöne Rose, die der Gewinner dann seiner auserwählten Dame schenkt.
EN - English
The Medieval Tournament
The medieval tournaments The origins of the medieval tournament can be traced back to antiquity. Sources tell of roman mounted units competing on horseback in arranged games. In medieval times the tournament started to become popular in the 12th century. But in those early days, the tournament was very different to what can be seen today at the Medieval Center. There were no lists or seats for spectators. Tournaments were fought on open fields between two teams of knights. Sharp weapons were used and fatal casualties often occurred. Knights fought in tournaments for honour and glory, but also to capture and ransom knights from the opposing team. Due to the high number of casualties, the Church consistently opposed tournaments, even going so far as to ban knights killed from having a Christian burial. In the 13th and 14th centuries, the tournaments started to change. The fights between the two teams start to disappear and what is now often seen is the joust, which is combat with lances between two knights. Rules have to be followed and the lances are now blunted to prevent injury. This is the form of tournaments shown at the Medieval Center.
Our Knights
Sir Henrik Svane
Sir Henrik Svane is a noble knight and lord of Sundkøbing, a member of King Eric's council, and one of the bravest Danish knights.
His motto: Gloria Aeternam (Eternal Glory)
Sir Ulrik Lilje
An audacious knight from the Swedish area. He received his knighthood in 1384 and sits in the Queen's Counsel.
His motto: Acta, non verba (Deeds, not words)
Sir Wolfram von Lauterbach
A brave Bohemian knight who sometimes visits Sundkøbing. He has been undefeated in his last 26 tournaments.
His motto: Deus pro meo (God is with me)
Our knight's tournament
After a presentation of the knights the tournament will start with the knights competing in five preliminary disciplines. These can be seen as training exercises for warfare.
The turning quintain:
The goal of this exercise is for the knights to hit the shield of the quintain hard and fast enough to get away without getting hit by the bag of sand.
In the second pass, they have to open the small yellow square on the shield.
The solid quintain:
The knights have to hit the quintain hard enough to break the lances.
Fetch the rings:
At high speed, the knights try to catch as many rings as possible. The different heights of the rings symbolize an opponent's head, chest or horse.
Cutting onions:
Another precision exercise in which the goal is to hit as many onions as possible with the sword.
The head:
A late medieval discipline where the knight tries to hit targets on the ground with his spear. This could symbolize a crouching enemy, tent pegs, etc.
The joust:
This is the main event and very dangerous. In full armour, the knights will make three passes or runs at the tilt barrier. A point will be given for hitting the opponent's shield or, and 2 pointsto the knight who can break their own lance. The winner is the knight with the highest total score.
Since the knights compete for glory and not for financial gain, the prize is only symbolic. Often it is a beautiful rose that the winning knight then customarily passes on to his chosen lady.
NL - Nederlands
Ridderturneringen
Oprindelsen af middelalderturnering kan blive sporet tilbage til antikken. Kilder fortæller om roman mounted units som udfordrede hinanden på hesteryg, i arrangerede lege. I middelaldertiden, startede turneringen med at blive populær i det 12. århundrede. Men i disse tidlige tider, var turneringerne meget mere anderledes i forhold til, hvad man ser i dag, på middelaldercentret. Der var ingen lister eller sæder for publikummer. Turneringerne blev udført på åben felt, mellem to grupper af riddere. Der blev skarpe våben, og dødelige hændelser skete ofte. Riddere kæmpede i turneringerne for æren (?), men også for at fange og (…) fra det modsatte team. På grund af høje numre af uheld, kunne Kirken ikke fordrage turneringerne. De gik endda så langt, som at frarøve dræbte riddere muligheden, for at blive kristent begravet. I det 13. og 14. århundrede, begyndte turneringerne at ændre sig. Kampene mellem de to teams begyndte at forsvinde, og hvad der nu often ses er the joust. En kamp med lancer mellem to riddere. Reglerne skal følges, og lancerne er nu afstumpet for at undgå uheld. Dette er formen for turneringer, som bliver vist på Middelaldercentret.
Vores ridder
Herr Henrik Svane
Herr Henrik Svane er en nobel ridder og herre af Sundkøbing, medlem af King Erik's råd, og en af de modigste danske riddere.
Hans valgsprog er: "Gloria Aeternam" (Evig Hæder).
Herr Ulrik Lilje
En dristig ridder fra det svenske område. Han modtog titlen som ridder i 1384 og sidder i Dronningens Råd.
Hans valgsprog er: "Acta, non verba" (Handlinger, ikke ord).
Herr Wolfram von Lauterbach
En modig Bohemiansk ridder der, sommetider besøger Sundkøbing. Han har været ubesejret i hans sidste 26 turneringer.
Hans valgsprog er: "Deus pro meo" (Gud er med mig).
Vores ridderturnering
Efter en præsentation af ridderne, vil turneringen starte med at ridderne konkurrerer imod hinanden i 5 discipliner. Disse discipliner kan også blive betragtet som træningsøvelser for kamp.
Den vendende quintain:
Målet for denne øvelse er, at ridderne skal ramme quintain skjold, og samtidig være hurtige nok til at komme væk, inden at de bliver ramt af den store pose med sand.
Den solide quintain:
Ridderne skal ramme the quintain hårdt nok til at ødelægge lansen.
Grib ringene:
Ved høj fart, skal ridderne prøve at gribe så mange ringe som muligt. De forskellige højder af ringene symboliserer en modstanders hoved, bryst og hest.
Skære løg:
En anden præciserende øvelse, hvor målet er at ramme så mange løg som muligt med et sværd.
Hovedet:
En sen middelalder disciplin, hvor ridderne prøver at ramme målene på jorden med sit spyd. Dette kunne symboliserer en siddende fjende, teltpløkker, osv.
Dysten:
Dette er hjertet ved en ridderturnering, og det er også en meget farlig konkurrence. I fuld rustning, vil ridderne make three passes or runs at the tilt barrier. Et point vil blive givet for at ramme modstanderens skjold, eller
Siden at ridderne konkurrerer for ære og ikke pengemæssig gavn, så er prisen symbolisk. Oftest er prisen en smuk rose som den vindende ridder tit vælger at give til hans valgte skønjomfru.
SE - Svenska
Ridderturneringen
Oprindelsen af middelalderturnering kan blive sporet tilbage til antikken. Kilder fortæller om roman mounted units som udfordrede hinanden på hesteryg, i arrangerede lege. I middelaldertiden, startede turneringen med at blive populær i det 12. århundrede. Men i disse tidlige tider, var turneringerne meget mere anderledes i forhold til, hvad man ser i dag, på middelaldercentret. Der var ingen lister eller sæder for publikummer. Turneringerne blev udført på åben felt, mellem to grupper af riddere. Der blev skarpe våben, og dødelige hændelser skete ofte. Riddere kæmpede i turneringerne for æren (?), men også for at fange og (…) fra det modsatte team. På grund af høje numre af uheld, kunne Kirken ikke fordrage turneringerne. De gik endda så langt, som at frarøve dræbte riddere muligheden, for at blive kristent begravet. I det 13. og 14. århundrede, begyndte turneringerne at ændre sig. Kampene mellem de to teams begyndte at forsvinde, og hvad der nu often ses er the joust. En kamp med lancer mellem to riddere. Reglerne skal følges, og lancerne er nu afstumpet for at undgå uheld. Dette er formen for turneringer, som bliver vist på Middelaldercentret.
Vores ridder
Herr Henrik Svane
Herr Henrik Svane er en nobel ridder og herre af Sundkøbing, medlem af King Erik's råd, og en af de modigste danske riddere.
Hans valgsprog er: "Gloria Aeternam" (Evig Hæder).
Herr Ulrik Lilje
En dristig ridder fra det svenske område. Han modtog titlen som ridder i 1384 og sidder i Dronningens Råd.
Hans valgsprog er: "Acta, non verba" (Handlinger, ikke ord).
Herr Wolfram von Lauterbach
En modig Bohemiansk ridder der, sommetider besøger Sundkøbing. Han har været ubesejret i hans sidste 26 turneringer.
Hans valgsprog er: "Deus pro meo" (Gud er med mig).
Vores ridderturnering
Efter en præsentation af ridderne, vil turneringen starte med at ridderne konkurrerer imod hinanden i 5 discipliner. Disse discipliner kan også blive betragtet som træningsøvelser for kamp.
Den vendende quintain:
Målet for denne øvelse er, at ridderne skal ramme quintain skjold, og samtidig være hurtige nok til at komme væk, inden at de bliver ramt af den store pose med sand.
Den solide quintain:
Ridderne skal ramme the quintain hårdt nok til at ødelægge lansen.
Grib ringene:
Ved høj fart, skal ridderne prøve at gribe så mange ringe som muligt. De forskellige højder af ringene symboliserer en modstanders hoved, bryst og hest.
Skære løg:
En anden præciserende øvelse, hvor målet er at ramme så mange løg som muligt med et sværd.
Hovedet:
En sen middelalder disciplin, hvor ridderne prøver at ramme målene på jorden med sit spyd. Dette kunne symboliserer en siddende fjende, teltpløkker, osv.
Dysten:
Dette er hjertet ved en ridderturnering, og det er også en meget farlig konkurrence. I fuld rustning, vil ridderne make three passes or runs at the tilt barrier. Et point vil blive givet for at ramme modstanderens skjold, eller
Siden at ridderne konkurrerer for ære og ikke pengemæssig gavn, så er prisen symbolisk. Oftest er prisen en smuk rose som den vindende ridder tit vælger at give til hans valgte skønjomfru.
FR - Français
Ridderturneringen
Oprindelsen af middelalderturnering kan blive sporet tilbage til antikken. Kilder fortæller om roman mounted units som udfordrede hinanden på hesteryg, i arrangerede lege. I middelaldertiden, startede turneringen med at blive populær i det 12. århundrede. Men i disse tidlige tider, var turneringerne meget mere anderledes i forhold til, hvad man ser i dag, på middelaldercentret. Der var ingen lister eller sæder for publikummer. Turneringerne blev udført på åben felt, mellem to grupper af riddere. Der blev skarpe våben, og dødelige hændelser skete ofte. Riddere kæmpede i turneringerne for æren (?), men også for at fange og (…) fra det modsatte team. På grund af høje numre af uheld, kunne Kirken ikke fordrage turneringerne. De gik endda så langt, som at frarøve dræbte riddere muligheden, for at blive kristent begravet. I det 13. og 14. århundrede, begyndte turneringerne at ændre sig. Kampene mellem de to teams begyndte at forsvinde, og hvad der nu often ses er the joust. En kamp med lancer mellem to riddere. Reglerne skal følges, og lancerne er nu afstumpet for at undgå uheld. Dette er formen for turneringer, som bliver vist på Middelaldercentret.
Vores ridder
Herr Henrik Svane
Herr Henrik Svane er en nobel ridder og herre af Sundkøbing, medlem af King Erik's råd, og en af de modigste danske riddere.
Hans valgsprog er: "Gloria Aeternam" (Evig Hæder).
Herr Ulrik Lilje
En dristig ridder fra det svenske område. Han modtog titlen som ridder i 1384 og sidder i Dronningens Råd.
Hans valgsprog er: "Acta, non verba" (Handlinger, ikke ord).
Herr Wolfram von Lauterbach
En modig Bohemiansk ridder der, sommetider besøger Sundkøbing. Han har været ubesejret i hans sidste 26 turneringer.
Hans valgsprog er: "Deus pro meo" (Gud er med mig).
Vores ridderturnering
Efter en præsentation af ridderne, vil turneringen starte med at ridderne konkurrerer imod hinanden i 5 discipliner. Disse discipliner kan også blive betragtet som træningsøvelser for kamp.
Den vendende quintain:
Målet for denne øvelse er, at ridderne skal ramme quintain skjold, og samtidig være hurtige nok til at komme væk, inden at de bliver ramt af den store pose med sand.
Den solide quintain:
Ridderne skal ramme the quintain hårdt nok til at ødelægge lansen.
Grib ringene:
Ved høj fart, skal ridderne prøve at gribe så mange ringe som muligt. De forskellige højder af ringene symboliserer en modstanders hoved, bryst og hest.
Skære løg:
En anden præciserende øvelse, hvor målet er at ramme så mange løg som muligt med et sværd.
Hovedet:
En sen middelalder disciplin, hvor ridderne prøver at ramme målene på jorden med sit spyd. Dette kunne symboliserer en siddende fjende, teltpløkker, osv.
Dysten:
Dette er hjertet ved en ridderturnering, og det er også en meget farlig konkurrence. I fuld rustning, vil ridderne make three passes or runs at the tilt barrier. Et point vil blive givet for at ramme modstanderens skjold, eller
Siden at ridderne konkurrerer for ære og ikke pengemæssig gavn, så er prisen symbolisk. Oftest er prisen en smuk rose som den vindende ridder tit vælger at give til hans valgte skønjomfru.
IT - Italiano
Ridderturneringen
Oprindelsen af middelalderturnering kan blive sporet tilbage til antikken. Kilder fortæller om roman mounted units som udfordrede hinanden på hesteryg, i arrangerede lege. I middelaldertiden, startede turneringen med at blive populær i det 12. århundrede. Men i disse tidlige tider, var turneringerne meget mere anderledes i forhold til, hvad man ser i dag, på middelaldercentret. Der var ingen lister eller sæder for publikummer. Turneringerne blev udført på åben felt, mellem to grupper af riddere. Der blev skarpe våben, og dødelige hændelser skete ofte. Riddere kæmpede i turneringerne for æren (?), men også for at fange og (…) fra det modsatte team. På grund af høje numre af uheld, kunne Kirken ikke fordrage turneringerne. De gik endda så langt, som at frarøve dræbte riddere muligheden, for at blive kristent begravet. I det 13. og 14. århundrede, begyndte turneringerne at ændre sig. Kampene mellem de to teams begyndte at forsvinde, og hvad der nu often ses er the joust. En kamp med lancer mellem to riddere. Reglerne skal følges, og lancerne er nu afstumpet for at undgå uheld. Dette er formen for turneringer, som bliver vist på Middelaldercentret.
Vores ridder
Herr Henrik Svane
Herr Henrik Svane er en nobel ridder og herre af Sundkøbing, medlem af King Erik's råd, og en af de modigste danske riddere.
Hans valgsprog er: "Gloria Aeternam" (Evig Hæder).
Herr Ulrik Lilje
En dristig ridder fra det svenske område. Han modtog titlen som ridder i 1384 og sidder i Dronningens Råd.
Hans valgsprog er: "Acta, non verba" (Handlinger, ikke ord).
Herr Wolfram von Lauterbach
En modig Bohemiansk ridder der, sommetider besøger Sundkøbing. Han har været ubesejret i hans sidste 26 turneringer.
Hans valgsprog er: "Deus pro meo" (Gud er med mig).
Vores ridderturnering
Efter en præsentation af ridderne, vil turneringen starte med at ridderne konkurrerer imod hinanden i 5 discipliner. Disse discipliner kan også blive betragtet som træningsøvelser for kamp.
Den vendende quintain:
Målet for denne øvelse er, at ridderne skal ramme quintain skjold, og samtidig være hurtige nok til at komme væk, inden at de bliver ramt af den store pose med sand.
Den solide quintain:
Ridderne skal ramme the quintain hårdt nok til at ødelægge lansen.
Grib ringene:
Ved høj fart, skal ridderne prøve at gribe så mange ringe som muligt. De forskellige højder af ringene symboliserer en modstanders hoved, bryst og hest.
Skære løg:
En anden præciserende øvelse, hvor målet er at ramme så mange løg som muligt med et sværd.
Hovedet:
En sen middelalder disciplin, hvor ridderne prøver at ramme målene på jorden med sit spyd. Dette kunne symboliserer en siddende fjende, teltpløkker, osv.
Dysten:
Dette er hjertet ved en ridderturnering, og det er også en meget farlig konkurrence. I fuld rustning, vil ridderne make three passes or runs at the tilt barrier. Et point vil blive givet for at ramme modstanderens skjold, eller
Siden at ridderne konkurrerer for ære og ikke pengemæssig gavn, så er prisen symbolisk. Oftest er prisen en smuk rose som den vindende ridder tit vælger at give til hans valgte skønjomfru.
PT - Português
Os torneios medievais
As origens do torneio medieval podem ser traçadas até à antiguidade. Fontes históricas mencionam unidades Romanas montadas a cavalo a competir em jogos arranjados. Na idade Média, o torneio começou a tornar-se popular a partir do século XII. Porém, o torneio era muito diferente daquilo que vai assistir hoje no Centro Medieval. Não havia listas nem lugares para os espectadores. Os torneios eram disputados em campos abertos entre duas equipas de cavaleiros. Utilizavam-se armas afiadas e ocorriam frequentemente baixas fatais. Os cavaleiros lutavam em torneios por honra e glória, mas também para capturar e resgatar cavaleiros da equipa adversária. Devido ao elevado número de baixas, a Igreja opôs-se consistentemente aos torneios, chegando ao ponto de proibir os cavaleiros mortos de terem um enterro cristão. Nos séculos XIII e XIV, os torneios começaram a mudar. As lutas entre as duas equipas começam a desaparecer e o combate com lanças entre dois cavaleiros, a Justa, tomou o lugar principal nos torneios. As regras têm de ser seguidas e as lanças são agora embotadas para evitar lesões. Esta é a forma dos torneios mostrados no Centro Medieval.
Os nossos cavaleiros
Sir Henrik Svane
Sir Henrik Svane é um nobre cavaleiro e senhor de Sundkøbing, membro do conselho do rei Eric, e um dos mais corajosos cavaleiros dinamarqueses.
O seu lema: Gloria Aeternam (Glória Eterna).
Sir Ulrik Lilje
Um cavaleiro audacioso da Suécia. Recebeu o seu título de cavaleiro em 1384 e faz parte do Conselho da Rainha.
O seu lema: Acta, non verba (Actos, não palavras).
Herr Wolfram von Lauterbach
Um corajoso cavaleiro boémio que por vezes visita Sundkøbing. Vencedor nos últimos 26 torneios em que participou.
O seu lema: Deus pro meo (Deus está comigo).
O nosso torneio
Após uma apresentação dos cavaleiros, o torneio começará com os cavaleiros que competem em cinco disciplinas preliminares. Estas podem ser vistas como exercícios de treino para a guerra.
O “estafermo” giratório:
O objectivo deste exercício é que os cavaleiros atinjam o escudo do estafarmo com força e rapidez suficientes para se afastarem sem serem atingidos pelo saco de areia.
No segundo passe, têm de abrir o pequeno quadrado amarelo no escudo.
O “estafermo” sólido:
Os cavaleiros têm de acertar no centro do estafermo com força suficiente para quebrar as lanças.
Exercício dos anéis:
A alta velocidade, os cavaleiros tentam apanhar o maior número possível de anéis. As diferentes alturas dos anéis simbolizam a cabeça, peito ou cavalo de um adversário.
Cortar cebolas:
Outro exercício de precisão em que o objectivo é atingir o maior número possível de cebolas com a espada.
A cabeça:
Uma disciplina da baixa Idade Média, onde o cavaleiro tenta acertar em alvos no chão com a sua lança. Isto poderia simbolizar um inimigo agachado, cavilhas de tenda, etc.
A justa:
Este é o acontecimento principal e mais perigoso. Com armadura completa, os cavaleiros farão três corridas. Será dado 1 ponto ao cavaleiro que atingir o escudo do adversário e 2 pontos ao que conseguir quebrar a sua própria lança. O vencedor é o cavaleiro com a pontuação total mais alta.
Uma vez que os cavaleiros competem pela glória e não por tesouros, o prémio é apenas simbólico. Muitas vezes é uma bela rosa que o cavaleiro vencedor passa para a sua dama escolhida.
ES - Español
Ridderturneringen
Oprindelsen af middelalderturnering kan blive sporet tilbage til antikken. Kilder fortæller om roman mounted units som udfordrede hinanden på hesteryg, i arrangerede lege. I middelaldertiden, startede turneringen med at blive populær i det 12. århundrede. Men i disse tidlige tider, var turneringerne meget mere anderledes i forhold til, hvad man ser i dag, på middelaldercentret. Der var ingen lister eller sæder for publikummer. Turneringerne blev udført på åben felt, mellem to grupper af riddere. Der blev skarpe våben, og dødelige hændelser skete ofte. Riddere kæmpede i turneringerne for æren (?), men også for at fange og (…) fra det modsatte team. På grund af høje numre af uheld, kunne Kirken ikke fordrage turneringerne. De gik endda så langt, som at frarøve dræbte riddere muligheden, for at blive kristent begravet. I det 13. og 14. århundrede, begyndte turneringerne at ændre sig. Kampene mellem de to teams begyndte at forsvinde, og hvad der nu often ses er the joust. En kamp med lancer mellem to riddere. Reglerne skal følges, og lancerne er nu afstumpet for at undgå uheld. Dette er formen for turneringer, som bliver vist på Middelaldercentret.
Vores ridder
Herr Henrik Svane
Herr Henrik Svane er en nobel ridder og herre af Sundkøbing, medlem af King Erik's råd, og en af de modigste danske riddere.
Hans valgsprog er: "Gloria Aeternam" (Evig Hæder).
Herr Ulrik Lilje
En dristig ridder fra det svenske område. Han modtog titlen som ridder i 1384 og sidder i Dronningens Råd.
Hans valgsprog er: "Acta, non verba" (Handlinger, ikke ord).
Herr Wolfram von Lauterbach
En modig Bohemiansk ridder der, sommetider besøger Sundkøbing. Han har været ubesejret i hans sidste 26 turneringer.
Hans valgsprog er: "Deus pro meo" (Gud er med mig).
Vores ridderturnering
Efter en præsentation af ridderne, vil turneringen starte med at ridderne konkurrerer imod hinanden i 5 discipliner. Disse discipliner kan også blive betragtet som træningsøvelser for kamp.
Den vendende quintain:
Målet for denne øvelse er, at ridderne skal ramme quintain skjold, og samtidig være hurtige nok til at komme væk, inden at de bliver ramt af den store pose med sand.
Den solide quintain:
Ridderne skal ramme the quintain hårdt nok til at ødelægge lansen.
Grib ringene:
Ved høj fart, skal ridderne prøve at gribe så mange ringe som muligt. De forskellige højder af ringene symboliserer en modstanders hoved, bryst og hest.
Skære løg:
En anden præciserende øvelse, hvor målet er at ramme så mange løg som muligt med et sværd.
Hovedet:
En sen middelalder disciplin, hvor ridderne prøver at ramme målene på jorden med sit spyd. Dette kunne symboliserer en siddende fjende, teltpløkker, osv.
Dysten:
Dette er hjertet ved en ridderturnering, og det er også en meget farlig konkurrence. I fuld rustning, vil ridderne make three passes or runs at the tilt barrier. Et point vil blive givet for at ramme modstanderens skjold, eller
Siden at ridderne konkurrerer for ære og ikke pengemæssig gavn, så er prisen symbolisk. Oftest er prisen en smuk rose som den vindende ridder tit vælger at give til hans valgte skønjomfru.
FI - Suomalainen
Ridderturneringen
Oprindelsen af middelalderturnering kan blive sporet tilbage til antikken. Kilder fortæller om roman mounted units som udfordrede hinanden på hesteryg, i arrangerede lege. I middelaldertiden, startede turneringen med at blive populær i det 12. århundrede. Men i disse tidlige tider, var turneringerne meget mere anderledes i forhold til, hvad man ser i dag, på middelaldercentret. Der var ingen lister eller sæder for publikummer. Turneringerne blev udført på åben felt, mellem to grupper af riddere. Der blev skarpe våben, og dødelige hændelser skete ofte. Riddere kæmpede i turneringerne for æren (?), men også for at fange og (…) fra det modsatte team. På grund af høje numre af uheld, kunne Kirken ikke fordrage turneringerne. De gik endda så langt, som at frarøve dræbte riddere muligheden, for at blive kristent begravet. I det 13. og 14. århundrede, begyndte turneringerne at ændre sig. Kampene mellem de to teams begyndte at forsvinde, og hvad der nu often ses er the joust. En kamp med lancer mellem to riddere. Reglerne skal følges, og lancerne er nu afstumpet for at undgå uheld. Dette er formen for turneringer, som bliver vist på Middelaldercentret.
Vores ridder
Herr Henrik Svane
Herr Henrik Svane er en nobel ridder og herre af Sundkøbing, medlem af King Erik's råd, og en af de modigste danske riddere.
Hans valgsprog er: "Gloria Aeternam" (Evig Hæder).
Herr Ulrik Lilje
En dristig ridder fra det svenske område. Han modtog titlen som ridder i 1384 og sidder i Dronningens Råd.
Hans valgsprog er: "Acta, non verba" (Handlinger, ikke ord).
Herr Wolfram von Lauterbach
En modig Bohemiansk ridder der, sommetider besøger Sundkøbing. Han har været ubesejret i hans sidste 26 turneringer.
Hans valgsprog er: "Deus pro meo" (Gud er med mig).
Vores ridderturnering
Efter en præsentation af ridderne, vil turneringen starte med at ridderne konkurrerer imod hinanden i 5 discipliner. Disse discipliner kan også blive betragtet som træningsøvelser for kamp.
Den vendende quintain:
Målet for denne øvelse er, at ridderne skal ramme quintain skjold, og samtidig være hurtige nok til at komme væk, inden at de bliver ramt af den store pose med sand.
Den solide quintain:
Ridderne skal ramme the quintain hårdt nok til at ødelægge lansen.
Grib ringene:
Ved høj fart, skal ridderne prøve at gribe så mange ringe som muligt. De forskellige højder af ringene symboliserer en modstanders hoved, bryst og hest.
Skære løg:
En anden præciserende øvelse, hvor målet er at ramme så mange løg som muligt med et sværd.
Hovedet:
En sen middelalder disciplin, hvor ridderne prøver at ramme målene på jorden med sit spyd. Dette kunne symboliserer en siddende fjende, teltpløkker, osv.
Dysten:
Dette er hjertet ved en ridderturnering, og det er også en meget farlig konkurrence. I fuld rustning, vil ridderne make three passes or runs at the tilt barrier. Et point vil blive givet for at ramme modstanderens skjold, eller
Siden at ridderne konkurrerer for ære og ikke pengemæssig gavn, så er prisen symbolisk. Oftest er prisen en smuk rose som den vindende ridder tit vælger at give til hans valgte skønjomfru.
PL - Polska
Ridderturneringen
Oprindelsen af middelalderturnering kan blive sporet tilbage til antikken. Kilder fortæller om roman mounted units som udfordrede hinanden på hesteryg, i arrangerede lege. I middelaldertiden, startede turneringen med at blive populær i det 12. århundrede. Men i disse tidlige tider, var turneringerne meget mere anderledes i forhold til, hvad man ser i dag, på middelaldercentret. Der var ingen lister eller sæder for publikummer. Turneringerne blev udført på åben felt, mellem to grupper af riddere. Der blev skarpe våben, og dødelige hændelser skete ofte. Riddere kæmpede i turneringerne for æren (?), men også for at fange og (…) fra det modsatte team. På grund af høje numre af uheld, kunne Kirken ikke fordrage turneringerne. De gik endda så langt, som at frarøve dræbte riddere muligheden, for at blive kristent begravet. I det 13. og 14. århundrede, begyndte turneringerne at ændre sig. Kampene mellem de to teams begyndte at forsvinde, og hvad der nu often ses er the joust. En kamp med lancer mellem to riddere. Reglerne skal følges, og lancerne er nu afstumpet for at undgå uheld. Dette er formen for turneringer, som bliver vist på Middelaldercentret.
Vores ridder
Herr Henrik Svane
Herr Henrik Svane er en nobel ridder og herre af Sundkøbing, medlem af King Erik's råd, og en af de modigste danske riddere.
Hans valgsprog er: "Gloria Aeternam" (Evig Hæder).
Herr Ulrik Lilje
En dristig ridder fra det svenske område. Han modtog titlen som ridder i 1384 og sidder i Dronningens Råd.
Hans valgsprog er: "Acta, non verba" (Handlinger, ikke ord).
Herr Wolfram von Lauterbach
En modig Bohemiansk ridder der, sommetider besøger Sundkøbing. Han har været ubesejret i hans sidste 26 turneringer.
Hans valgsprog er: "Deus pro meo" (Gud er med mig).
Vores ridderturnering
Efter en præsentation af ridderne, vil turneringen starte med at ridderne konkurrerer imod hinanden i 5 discipliner. Disse discipliner kan også blive betragtet som træningsøvelser for kamp.
Den vendende quintain:
Målet for denne øvelse er, at ridderne skal ramme quintain skjold, og samtidig være hurtige nok til at komme væk, inden at de bliver ramt af den store pose med sand.
Den solide quintain:
Ridderne skal ramme the quintain hårdt nok til at ødelægge lansen.
Grib ringene:
Ved høj fart, skal ridderne prøve at gribe så mange ringe som muligt. De forskellige højder af ringene symboliserer en modstanders hoved, bryst og hest.
Skære løg:
En anden præciserende øvelse, hvor målet er at ramme så mange løg som muligt med et sværd.
Hovedet:
En sen middelalder disciplin, hvor ridderne prøver at ramme målene på jorden med sit spyd. Dette kunne symboliserer en siddende fjende, teltpløkker, osv.
Dysten:
Dette er hjertet ved en ridderturnering, og det er også en meget farlig konkurrence. I fuld rustning, vil ridderne make three passes or runs at the tilt barrier. Et point vil blive givet for at ramme modstanderens skjold, eller
Siden at ridderne konkurrerer for ære og ikke pengemæssig gavn, så er prisen symbolisk. Oftest er prisen en smuk rose som den vindende ridder tit vælger at give til hans valgte skønjomfru.
UA - Ukranian/українська
Ridderturneringen
Oprindelsen af middelalderturnering kan blive sporet tilbage til antikken. Kilder fortæller om roman mounted units som udfordrede hinanden på hesteryg, i arrangerede lege. I middelaldertiden, startede turneringen med at blive populær i det 12. århundrede. Men i disse tidlige tider, var turneringerne meget mere anderledes i forhold til, hvad man ser i dag, på middelaldercentret. Der var ingen lister eller sæder for publikummer. Turneringerne blev udført på åben felt, mellem to grupper af riddere. Der blev skarpe våben, og dødelige hændelser skete ofte. Riddere kæmpede i turneringerne for æren (?), men også for at fange og (…) fra det modsatte team. På grund af høje numre af uheld, kunne Kirken ikke fordrage turneringerne. De gik endda så langt, som at frarøve dræbte riddere muligheden, for at blive kristent begravet. I det 13. og 14. århundrede, begyndte turneringerne at ændre sig. Kampene mellem de to teams begyndte at forsvinde, og hvad der nu often ses er the joust. En kamp med lancer mellem to riddere. Reglerne skal følges, og lancerne er nu afstumpet for at undgå uheld. Dette er formen for turneringer, som bliver vist på Middelaldercentret.
Vores ridder
Herr Henrik Svane
Herr Henrik Svane er en nobel ridder og herre af Sundkøbing, medlem af King Erik's råd, og en af de modigste danske riddere.
Hans valgsprog er: "Gloria Aeternam" (Evig Hæder).
Herr Ulrik Lilje
En dristig ridder fra det svenske område. Han modtog titlen som ridder i 1384 og sidder i Dronningens Råd.
Hans valgsprog er: "Acta, non verba" (Handlinger, ikke ord).
Herr Wolfram von Lauterbach
En modig Bohemiansk ridder der, sommetider besøger Sundkøbing. Han har været ubesejret i hans sidste 26 turneringer.
Hans valgsprog er: "Deus pro meo" (Gud er med mig).
Vores ridderturnering
Efter en præsentation af ridderne, vil turneringen starte med at ridderne konkurrerer imod hinanden i 5 discipliner. Disse discipliner kan også blive betragtet som træningsøvelser for kamp.
Den vendende quintain:
Målet for denne øvelse er, at ridderne skal ramme quintain skjold, og samtidig være hurtige nok til at komme væk, inden at de bliver ramt af den store pose med sand.
Den solide quintain:
Ridderne skal ramme the quintain hårdt nok til at ødelægge lansen.
Grib ringene:
Ved høj fart, skal ridderne prøve at gribe så mange ringe som muligt. De forskellige højder af ringene symboliserer en modstanders hoved, bryst og hest.
Skære løg:
En anden præciserende øvelse, hvor målet er at ramme så mange løg som muligt med et sværd.
Hovedet:
En sen middelalder disciplin, hvor ridderne prøver at ramme målene på jorden med sit spyd. Dette kunne symboliserer en siddende fjende, teltpløkker, osv.
Dysten:
Dette er hjertet ved en ridderturnering, og det er også en meget farlig konkurrence. I fuld rustning, vil ridderne make three passes or runs at the tilt barrier. Et point vil blive givet for at ramme modstanderens skjold, eller
Siden at ridderne konkurrerer for ære og ikke pengemæssig gavn, så er prisen symbolisk. Oftest er prisen en smuk rose som den vindende ridder tit vælger at give til hans valgte skønjomfru.