
15.-21. juli - Kunstuge
Middelalderen fremstilles ofte som mørk og dunkel, men ser man på den middelalderlige kunst, oplever man et væld af farver, figurer og mønstre, der står i stærk kontrast til den moderne fordom. Middelalderen var fuld af farver, og kunsten blomstrede. Der blev brugt stærke farver og endda bladguld til at få de rette effekter frem i kunsten.
Ikke alle kunne skrive i middelalderen, og ønskede man at få forfattet et dokument eller brev, kunne man gå til skriveren i byen, diktere til ham og derved få skrevet sit brev.
I ugens løb er det muligt selv at få lov at prøve kræfter med den middelalderlige skrivekunst med pen og blæk – og gotiske bogstaver.
Vores frivillige malerlaug har inviteret en gruppe af deres udenlandske kunstnerkollegaer til at komme til Sundkøbing og fremvise deres kunnen. De har specialiseret sig i at genskabe den sene middelalders kunst, og de besidder en utrolig viden om, hvordan de middelalderlige kunstnere arbejdede. De kan forklare processen fra pigmenterne males, til det færdige maleri står klart.
I kan høre om pigmenter, om fjerpenne, om blæk, malerteknikker og få et unikt indblik i middelalderens malerkunst, når Middelaldercentret byder indenfor til en uge i kunstens tegn.
Vi arbejder på programmet og detaljerne omkring arrangementet. Mere information kommer snart.

































Kontakt os
Du altid er velkommen til at kontakte os med generelle spørgsmål.