

håndværk i middelalderen
Temadage uge 31 (30. juli - 5. august)
I den første uge af august sætter vi fokus på håndværk i middelalderen. En masse håndværk og traditioner er stort set gået i glemmebogen i 2022, men i 1412 fandtes der stadig plattenslagere, klamphuggere, nålemagere, rebslagere, farvere og mange, mange flere typer håndværk.
Vi har inviteret forskellige dygtige håndværkere til Sundkøbing for - sammen med vores egne dygtige formidlere og frivillige - at vise, hvordan håndværk blev udført, før maskiner og industri overtog.
Det vil således være muligt at følge to bådbyggere, der bygger en lille robåd, en person, der laver ringbrynjer helt fra bunden, skomageren, pottemageren, nålemageren osv.
Der vil være mulighed for at prøve kræfter med at lave tagspån, slå dyvler og være med til at slå et reb på rebslagerbanen hos Ærlige Søren.
En dag med mulighed for fordybelse, samtaler med håndværkerne, men også for at prøve selv og for at opleve byen summe af liv med håndværkere i alle husene.
OBS!!! På grund af hedebølgen er vi, af hensyn til hestene, nødt til at aflyse ridderturneringen torsdag d. 4 august.
Ret til ændringer i programmet forbeholdes, så hold øje med denne side for flere oplysninger.





















KONTAKT OS
Du altid er velkommen til at kontakte os med generelle spørgsmål.