Velkommen til købstaden Sundkøbing!
Der har aldrig eksisteret en købstad eller landsby, her hvor Sundkøbing er anlagt. Sundkøbing er således en fiktiv købstad, der viser arkæologer og historikeres bedste bud på, hvordan en middelalderkøbstad har set ud. Det kan aldrig blev 100 % korrekt, da vi aldrig kan få at vide præcis, hvordan hverdagen og livet var i 1400-tallet. Dette er således vores bud på, hvordan livet har været i 1400-tallet i en mindre købstad i Danmark.
​
Ingen skilte
Lige som der ikke er forklarende skilte i nutiden, var der det heller ikke i middelalderen. Vi formidler historien ved at tilbyde en tidsrejse 610 år tilbage - og hvis man dumpede ned i 1400-tallet, ville der ikke være forklarende skilte. Det samme princip gælder i Sundkøbing. Her sætter vi en ære i den direkte dialog mellem gæst og formidler.
​
Har du et spørgsmål? Om husene? Om livet? Om maden? Så find en person i middelalderdragt. Byens borgere vil gerne snakke og fortælle om livet i købstaden og deres dagligdag.
Sundkøbing
Vidste du at:
På Middelaldercentret må man gerne røre!? Alle vores ting er rekonstruktioner og ikke originale genstande som på museerne. Derfor må tingene bruges, og hvis I spørger, vil smeden gerne vise jer sit værktøj.
De ting, man normalt ser i montrer på museerne, bliver vækket til live i Sundkøbing.
Dyr
På Middelaldercentret kan I møde en række forskellige dyr. Vi bestræber os på at have gamle racer, som man ville have i middelalderen. Vi har blandt andet gæs, høns, grise, geder og selvfølgelig heste.
​
Dyrene må ikke fodres. Middelaldercentrets forvaltning sørger for, at dyrene får den mad, de har behov for. Man må ikke gå ind til grise og geder, og dyrene er generelt ikke klappe-dyr.
Husene i Sundkøbing
I Sundkøbing er der 13 huse og værksteder samt flere små bygninger.
Middelaldercentret er ikke et frilandsmuseum med originale bygninger. Vores huse er rekonstruktioner, det vil sige; nye huse bygget efter historiske kilder som arkæologiske fund, tekster og illustrationer.
De fleste af husene er lavet, så de indeholder både beboelse og værksted, men nogle huse fungerer blot som værksteder - eller boder, som de kaldtes i middelalderen. Her kunne en håndværker leje sig ind og have sin forretning. Vil man se nogle ægte boder fra middelalderen, kan man tage til Næstved, hvor en hel række af disse stadig findes.
Sundkøbing er et udsnit af en middelalderlig købstad. I middelalderen ville der findes flere af den samme type håndværker i en købstad. For eksempel flere typer smede: grovsmed, beslagsmed, plattenslager (rustningsmager), sværdsmed, sølvsmed osv.
I Sundkøbing er det første hus I møder smedjen. Her arbejder byens smed. Han kan lave det meste i jern. Da hans erhverv indeholder en del brandfarer, ligger hans værksted i udkanten af byen - hvis nu det skulle gå op i røg. Trukket tilbage på hans parcel ligger hans lille hus.
Overfor smedjen ligger tømrerboden. Her bor byens tømrer. Han kan både dreje i træ og bygge, hvad end man måtte ønske i træ; kister, huse, borde, stole osv.
Ved siden af smedjen ligger dobbeltboden. Gennem tiden har huset haft mange funktioner, men nu er der plattenslager og kontor for byens vagtmester samt tinsmed, der laver amuletter.
Ved siden af dobbeltboden ligger væveren. Her står en gammel smuk væv. Den er ikke en rekonstruktion af en middelalderlig væv men en ægte væv fra 1600-tallet.
Torvet ligger som en stor plads for enden af hovedgaden. Her er små åbne boder samt en lukket bod, hvor torvekonerne holder til.
For enden af pladsen ligger et stort rødt hus. Det er byens herberg på 1. sal, og i underetagen er to boder. Den venstre er byens skrædder, og til højre holder Sankt Lukas Gildet til – byens skriver- og malerlaug.
Bag herberget er der dyrefolde til grise og geder.
Følger man vejen rundt, kommer man forbi to tomme parceller, der er ved at blive udstykket til flere boder, herefter kommer man til den nye bydel: Nokken - havneområdet.
Til højre møder man ret og straf - byens gabestok og kag - samt den store trækasse, der er fængslet.
Bag den lille bakke ligger bryggerset - købmandens køkken, stegers, bagers og bryggers. Her holder madmor til. Hun laver mad til købmanden og hans familie med alle de fine krydderier. Købmanden selv bor i det store røde hus. Her er i underetagen privatdelen og diglen - hans butik, hvor man kan se alle de smukke varer, han sælger.
Købmanden, der i kraft af sin position som byens rigeste også er byens borgmester, inviterer de forskellige håndværkerlaug til møder og fester i den store gildesal på første sal.
Bag gildesalen ligger sommerstuen. Her kan gæster hos købmanden overnatte, og fruen og hendes piger kan væve på den smukke rekonstruktion af en middelalderlig væv.
Ved siden af købmanden ligger suderen - byens skomager - og ved siden af ham bor grovkøbmanden. Han sælger de mere grove varer som skind, tegl og jernbarrer.
Overfor grovkøbmanden er bådhuset, og ved siden af bådhuset ligger farveren. Farver Elisabeth farver de smukkeste farver både med hjemlige planter og importerede farver, hvis man altså har råd til det!
På den anden side af havnen ligger rebslagerens hus helt for sig selv. Rebslageren har brug for plads til at slå de lange reb.
Følger man stien fra havnene og forbi ret og straf, kommer man til byens galgebakke - her bliver forbrydere hængt.
Ret fremme ser I Middelaldercentrets vartegn - den store blide og kanonerne.
Til højre herfor ligger Sundkøbings ridderturneringsbane, hvor ridderne tørner sammen i drabelige dystløb.
Hvis I vil vide mere om husene og om, hvordan vi har rekonstrueret dem, så gå over på vores mere nørdede side — middelalderakademiet.dk
