Gå en tur i Den Magiske skov, hvis du tør!
I Den Magiske Skove kan du møde en masse af middelalderens overnaturlige væsner. For eksempel helhesten, der var en spøgelsesagtig hest med kun tre ben. Du kan også møde vampyren – den levende død, de underjordiske, de spedalske og åmanden, der tog de små børn.
Gå en tur i Den Magiske Skov og oplev en anden og lidt mere uhyggelig side af middelalderen – hvis du tør!
I byen kan borgerne fortælle om oplevelser, som de har haft i skoven, eller, hvilke forholdsregler man foreksempel bør tage, hvis man er gravid.
Praktisk info:
Den Magiske Skov ligger i Middelaldercentrets fjerne ende, ved Buebanen og Teknologiparken og er en velegnet aktivitet for børn. Se kort her.
Den Magiske Skov kræver fornuftigt fodtøj og er ikke egnet til kørestole eller dårligt gående. I Den Magiske Skov er der forklarende skilte og små udstillinger. Vi beder jer passe på de udstillede genstande.
Den magiske skov
Vidste du at:
Hvis en gravid kvinde vil føde uden smerte, så skal hun kravle gennem en følham.
Til gengæld bliver hendes barn født som varulv!
Buebanen
Prøv kræfter med middelalderens langbuer.
I middelalderen var bueskydning en vigtig del af livet. Man brugte buen til at gå på jagt med, og den var et veludviklet og meget præcist krigsvåben.
Drenge fra 8-års alderen blev trænet i bueskydning, og i England, hvor langbuen var hærens vigtigste våben, var der love om at alle mænd skulle træne hver søndag.
Mange af Sundkøbings borgere er også habile bueskytter, og Hr. Henrik Svane har et buelaug, Arcus Verus, der sommetider træner på buebanen, hvor de også formidler bueskydning.
Prøv selv!
Alle kan prøve kræfter med bueskydning på Middelaldercentret, når buebanen er åben. Der er instruktører til stede, der guider og viser, hvordan buen skal bruges. Det er gratis at prøve, og der er tre pile til hver.
Praktisk info:
Buebanen ligger i den fjerne del af Middelaldercentret over ved skoven og tæt på Teknologiparken og Den Magiske Skov — se kort her.
Buebanen har åbent to gange dagligt. Se dagsprogram for åbningstider.
Oplev middelalderen på første hånd
Det er muligt at bestille private rundvisninger i Den Magiske Skov.
Det er også muligt at bestille et firmaarrangement, en teambuilding event eller et privat arrangement, hvor buebanen indgår som del af programmet.
Kontakt os for mere information.