Omkring år 1400 begyndte folk at rejse mere. Blomstrende handel, pilgrimsfærd og bedre muligheder for at gøre sin lykke et nyt sted gjorde, at man rejste oftere og længere.

Man kunne f.eks. tage på pilgrimsfærd for at få syndsforladelse. Dette kunne være til Aachen, Rom eller til Maribo, der var det lokale ‘hot spot’ på de store europæiske pilgrimsruter. Man kunne få hyre på et af handelsskibene, der sejlede for de rige købmænd til Gdansk, Lübeck eller Brügge. Eller man kunne prøve lykken i den nærmeste købstad – f.eks. Malmö, Stege eller Nykøbing F. Men alle rejste med et formål. Fritidsturisme var endnu ikke opfundet.

Med sig på rejsen havde man alskens grej. Man medbragte toiletsager - og vigtigst øreskeen, så man kunne få renset ører. Man skulle have kors og hellige ting med, så man fik guds velsignelse med på rejsen. Spil, så man kunne underholde sig - der kunne være lang ventetid undervejs. Og penge - mange penge, for der var ingen kreditkort og hæveautomater. Derfor kunne det være godt at være bevæbnet: Selvom der omkring år 1400 var kommet mere ordnede forhold om, hvem i samfundet der havde myndighed og ansvar, var Europa alligevel fyldt med pirater, svindlere og landevejsrøvere

Og så skulle man have et sted at sove og få stillet sult, tørst og måske andre behov. Derfor var gæstgiverier, kroer og herberger af stor betydning for middelalderens rejser.