Skibe_MC_header01.jpg
triangle4.png

Sundkøbing har sin egen havn, hvor der ligger flere skibe. Det store skib, Agnete, er købmandens skib, som han sejler til Lübeck med for at købe de varer man ikke kan få herhjemme. Han sælge også de ting, vi nu engang kan producere i Danmark, som skind og heste.

 

Skibene bliver læsset og losset for varer og købmanden tager imod bestillinger fra byens håndværkere. Farveren har for eksempel brug for indigo til at farve den fine blå farve, som købmandens kone er så glad for.

 

I middelalderen foregik langt det meste transport af gods og mennesker via vandet. Vejene var dårlige og vognene ikke så behagelige for lange stræk. Den hurtige vej var med skib. Danmark lå godt placeret i forhold til de tyske hansestæders handelsruter nordpå. Det betød at de store handelsskibe lagde til ved vores købstæder og skabte grobund for handel.

Vand var livsnerven og via de mange handlende og sejlende købmænd fik man nyt ude fra den store verden.

 

Agnete

Købmandens store skib, Agnete, er en rekonstruktion af et skibsfund, der blev gjort i Gedesby på Falster i 1988. Det originale fund dateres til 1300-tallet.

Agnete er et lille handelsfartøj, der kunne sejle i de indre farvande i Danmark, men også let tage ture til de Nordtyske byer.

Skibet blev rekonstrueret i samarbejde med Vikingeskibsmuseet i begyndelsen af 90’erne. 

 

Sophie

Indtil for 10 år siden havde Middelaldercentret to skibe. Sophie, en rekonstruktion af et 1600-tals skib fundet i Bredfjed på Lolland, måtte vi skrotte, da der var råd i hende og derved ikke længere sikker at sejle i.

Hun står nu og byder gæster velkommen på vejen ned til parkeringspladsen.

SKIBENE

Skibe_MC02.jpg

To play, press and hold the enter key. To stop, release the enter key.