

Til fest med de rige Hansa-købmænd
Fredag 22. maj kl. 17:30 - 21:30
I slutningen af middelalderen blev købmændene fra Hansestæderne styrtende rige. Og det blev de i høj grad ved med at handle med mad. Øl, sild, salt, korn og eksotiske krydderier som hansakøbmændene fragtede over store afstande ændrede Europas køkken for bestandigt. Og en rigtig Hansa-købmand indbød sine venner til at smage sig i overdådige lækkerier. På denne aften gæster den rige Hansa-købmand Middelaldercentrets genskabte middelalderby Sundkøbing, og han har taget den bedste mad og det bedste tyske øl med, som middelaldermarkederne kan opdrive - og du er inviteret.
Fredag d. 22/5 inviterer Middelaldercentret og Madens Folkemøde sammen til en madhistorisk aften i Hansaens fodspor. Der vil være madhistorisk foredrag, historiske øl og stor festmiddag, hvor Hansa-købmanden byder på det bedste hans mange skibe har kunnet fragte til byen.
Pris per pers. 569,- + gebyrer
Prisen dækker over:
-
Overdådig hanseatisk middelalder-banquet (4 retter + snacks)
-
Historisk ølmenu
-
Madhistorisk foredrag
-
Middelalder-underholdning
-
Ugebillet til Middelaldercentret
Obs.: Arrangementet foregår på dansk. Evt. allergener kan umiddelbart ikke imødekommes, ligesom der som udgangspunkt ikke tilbydes vegetariske alternativer. Men man er altid velkommen til at ringe til Middelaldercentret og høre, om specifikke behov kan imødekommes.



Kontakt os
Du altid er velkommen til at kontakte os med generelle spørgsmål.

