

Efterårsferie
12. - 16. oktober 2026
Efterårsferie på Middelaldercentret
Rigdom, velvære og et brag af en festaften
Oplev den helt særlige efterårsferiestemning på Middelaldercentret. De toppede brosten og skæve huse giver en helt særlig atmosfære i efterårsfarverne og de faldne blade skær.
Her vil der i efterårsferien være summe af liv, når du kan handle dig til rigdom med middelalderbyens borgere, og når håndværkere og godtfolk tager dig med på tidsrejse til år 1400. På udvalgte dage i løbet af ugen kan du være heldig at blive inviteret ind i byens badstue for at opleve ægte middelalderligt velvære.
Onsdag har Gæstgiveriet åben som ægte middelalderrestaurant hele dagen og aftenen, og onsdag aften slutter traditionen tro med en aftenridderturnering i faklernes skær, ildkugler og bliderne og et kæmpe festfyrværkeri.


Handel og held
Vær med til et uforglemmeligt rollespil, hvor børn og voksne kan prøve kræfter som middelalderkøbmænd, forsøge at handle sig ud af gæld og se, om held og snilde er på deres side. Men pas på – ikke alle købmænd er til at stole på, og havets bølger kan være lunefulde!

Helgrim er på dybt vand…
Han skylder 130 rigsgylden og satser alt på at blive en rig købmand. Tror du, du kan klare det bedre? Kom og prøv Middelaldercentrets nye spil i efterårsferien!
Hele familien kan være med. Bliver I rige… eller ender I i gæld?



Onsdag den 14. oktober
Onsdag den 14. oktober holder Gæstgiveriet Den Gyldne Svane åbent fra kl. 11.00–19.00 med en særlig middelaldermenu. Nyd et lækkert måltid i den stemningsfulde middelalderlige atmosfære på gæstgiveriet.
Bemærk, at det ikke er muligt at reservere bord på forhånd.
Middelaldermenu
Forret – 79 kr.
· Stegte sild med grønsovs og brød
eller
· Postej med svinekød og høns og brød
Hovedret – 139 kr.
· Braiseret kylling med stegte bønner og grønkålssalat
eller
· Suppe med små tærter og brød
Dessert – 69 kr.
· Afdryppet tykmælk med bærkompot
eller
· Indbagte pærer med sovs
Hel menu – 249 kr.
Vælg én forret, én hovedret og én dessert.
Bemærk, at det ikke er muligt at reservere bord eller bestille middelaldermenuen online. Kom blot forbi gæstgiveriet på dagen – vi glæder os til at byde jer velkommen!


Kontakt os
Du altid er velkommen til at kontakte os med generelle spørgsmål.

