top of page
Middelaldercentret logo

Årsberetning 2021

Indledning

/////////////////////////////////////

Året 2021 har været præget af både corona og fornyelse. Middelaldercentret fik en ny direktør, en ny koordinator af Den Gyldne Svane, en ny markedsføringsansvarlig, men det vigtigste: vi fik mange gæster og mange frivillige og reenactere fandt deres vej tilbage til Middelaldercentret. Alt i alt har 2021 været et godt år, men der er stadigvæk meget at gøre. Der er lagt an til en ny begyndelse med opstarten af strategiarbejde.

Indledning

Økonomi /////////////

Årets resultat viser et overskud på 705.757 kr. Bestyrelsen foreslår overskuddet overført til opsparet overskud på egenkapitalen. Centrets egenkapital udgør herefter 5.904.069 kr.

Corona-restriktionerne betød færre gæster i starten af sæsonen, men fra juli var aktiviteten på niveau med tidligere år. Besparelser samt ekstra indtægter har resulteret i det markante overskud.

Det er fortsat planen at opbygge egenkapitalen, så der er en tilstrækkelig økonomisk bufferzone, der skal være tilstede for at drive et besøgscenter, hvor besøgstallene kan svinge betydelig år for år. Der planlægges derfor yderst forsigtigt.

Besøgende /////////////

Corona-restriktionerne betød færre gæster i starten af sæsonen, men fra juli var aktiviteten på niveau med tidligere år. Besøgstallet for 2021 var 33.488, hvilket er 7.023 mindre end 2019. I 2020, der var kraftigt påvirket af Corona/restriktioner m.v. var der 19.612 gæster.

 

Gæstgiveri /////////////

I juni valgte vores forpagter af Gæstgiveriet at takke af. Vi fandt hurtigt en løsning, der kunne drive cafeen i første omgang, men fra august kunne vi drive den Gyldne Svanen med et simpelt setup. Det har været en udfordring at finde nok medarbejdere til højsæsonen, men overordnet set har det været ok. Cafeen har haft en ordentlig omsætning, Gæstgiveriet mindre end forventet. 

Økonomi
Besøgende
Gæstgiveri
mc_header_guests.jpg

Personale /////////////

 

På de ugentlige ledermøder deltager syv koordinatorer under ledelsen af direktøren. Her informerer man hinanden og der tages også mindre beslutninger. Det har været et effektivt instrument. 

Vi har for lidt personale til alt det arbejde, der skal udføres. Det betyder at alle medarbejdere har for mange opgaver og højt stressniveau. I juni forlod forpagteren til den Gyldne Svane os. Vi hyrede en koordinator som stod på Middelaldercentrets lønningslisten fra juni til december. Ultimo september sagde to medarbejder på Middelaldercentret op. Primo september ansatte vi en markedsføringsansvarlig, som også koordinerede Griffenholm. 

Interne kommunikation mellem alle medarbejder er under omstrukturering. 

 

 

Arbejdsmiljø /////////////

Centret har genoprettet en arbejdsmiljøorganisation (AMO). Tre personer har været på kursus, og vi er igang med at opdatere Centrets Arbejdspladsvurderingen (APV). 

 

 

Beskæftigelsesdelen /////////////

Til opstart efter Corona har vi haft en møde med Kommunen vedrørende vores og deres forventninger. Det var meget effektivt. I september forlod vores jobtræningskoordinator os. Resten af året blev arbejdet koordineret af vores områdeleder. I begyndelsen af 2022 har vi ansat en ny koordinator. 

 

Året startede uden borgere i jobtilbud, da der var lukket ned p.g.a. Corona. I starten af april løsnede regeringen op for restriktionerne, og vi startede op med 15 borgere ad gangen. Dette for at kunne opretholde sundhedsstyrelsens råd om afstand, hygiejne og arealkrav.

I juni blev der løsnet yderligere op og pr 1. juli det fulde antal borgere som normalt.

I juni havde vi et møde med jobcentret og kommunens beskæftigelsesudvalg. Dette for at forventningsafstemme og få løst frustrationer fra begge sider. Et meget frugtbart møde.

I september sagde Mie Ejlersen, vores koordinator for borger i jobtilbud, op og arbejdet overgik til Pia Bach resten af året. Pr 1/1-22 er Janni Ilsing ansat som koordinator.

Personale
Arbejdsmiljø
Beskæftigelsesdelen

Forskning

Krudtforsøg /////////////

I det spæde forår blev der lavet nogle små forsøg med middelalderlige krudtblandinger. Fyrværker Ole Olsen fra Nordlys Aps på Lolland, lavede nogle af de forskellige krudtblandinger efter middelalderlige opskrifter. Carsten og Thit besøgte ham en dag for at se, hvordan krudtblandingerne blev fremstillet. Det kom der en lille formidlingsfilm ud af. 

Forsøgene blev foretaget på Middelaldercentret backstage og blev udført af Peter Vemming og Carsten Oksen. Der blev blandt andet målt på, hvor kraftig blandingerne var. Forsøgene er ikke afsluttet endnu.

 

En middelalderlig væv til Sundkøbing /////////////

 

For et par år siden bestilte Middelaldercentret, med god støtte fra Guldborgsund Gildet, en rekonstruktion af en middelalderlig væv. 

Alt forskningsarbejdet er lavet af Åsa Martinsson og Martin Eriksson, der bor på Gotland og har specialiseret sig i vævning og tekstilarbejde fra middelalderen. De har selv rekonstrueret en middelalderlig væv, og tilbød at hjælpe os med at få en lignende rekonstruerede. De væve vi hidtil har haft er 1600-tals væve eller yngre, og derfor ikke helt korrekte.

Det var meningen at væven skulle komme til Middelaldercentret i 2020, men Covid-19 forhindrede det. Det var derfor med stor glæde, at væven kom i sommeren 2021. Åsa og Martin var selvfølgelig med, og det samme var Olof Andersson, der var tømreren, der byggede væven. Olof er som Åsa og Martin også re-enacter, og alle har været på Middelaldercentret som frivillige før. 

Vores tekstillaug er allerede blevet vældig glade for væven, og viser den stolt frem til alle vores gæster. Den er anderledes at væve på end de mere moderne væve, vi ellers har. 

Åsa og Martin har i samarbejde med Olof, lovet at skrive en artikel om hele processen til vores Nyhedsblad.

Krudtforsøg
En middelalderlig væv
DSCF8324.jpg
DSCF8369.jpg
DSCF8416.jpg
En middelalderlig væv til Sundkøbing

Ny udstilling i forhallen /////////////

 

Gennem vinteren 2019 og 2020 arbejdede vi på at få lavet en ny udstilling i forhallen. Vi lavede løbende små formidlingsfilm af processen.

Udstillingen omhandler dødedansen – og de sociale forskelle i middelalderen, der så tydeligt kommer til udtryk i klædedragten.

Vi byggede giner og lavede en dansekæde af ginerne. Ginerne blev iklædt forskellige sociale stauts, og der blev lavet korte og informative tekster om både dødedansens oprindelse samt om klædedragternes statussymboler.

Til kulturnatten i Nykøbing 1. oktober, lavede Middelaldercentret et modeshow på Lille Torv med dødedansen som tema. 

 

Kurser og seminarer /////////////

Eksperimentel arkæologi netværk i Danmark — Roeland og Thit samt Jannie Marie Christensen og Tríona Sørensen (Vikingeskibsmuseet), tog i 2021 initiativ til at starte et dansk forum for eksperimentel arkæologi. Faget har ligget stille i nogle år i Danmark. Vi inviterede alle med interesse for eksperimentel arkæologi, både fagpersoner og lægmand, til at deltage i et weekendseminar, hvor vi mødtes og talte om fremtiden for dansk eksperimentel arkæologi.

Vi var ca. 30 personer, og der var deltagere fra både Norge og Sverige. Der blev diskuteret, formidlet og networket.

Der er herefter oprettet en hjemmeside https://www.eksperimentelarkaeologi.dk og der afholdes små online workshops og foredrag. 

Det bliver forhåbentlig en tilbagevendende begivenhed med et efterårsmøde.

 

I foråret 2021 deltog Thit i et kursus arrangeret af NEMO (Network of European Museum Organsations). Kurset omhandlede visitor experience – altså gæsteoplevelsen, og blev undervist af Lisa Baxter fra The Visitor Experience. 

Kurset fokuserede, hvordan man strukturere den bedste gæsteoplevelse. Hvordan man sørge for at alle typer af gæster, får dækket de behov, der er. Det er vigtigt at helhedsoplevelsen er god – at toiletterne er til at finde, at de er rene, at der kan købes mad, der er bænke. Alt det praktiske skal være i orden, før gæsten kan koncentrere sig om oplevelsen.

 

I efteråret 2021 deltog Thit i et kursus via ODM (Organisationen Danske Museer). Kurset hed “Ledelse i praksis på MuseumE. Her gennemgik hun forskellige moduler i ledelsesteori og afsluttede med en skriftlig opgave samt en mundtlig eksamen.

Ny udstilling
Kurser of seminarer

Markedsføring

Markedsføring

I 2021 har der været store ændringer i vores markedsføring. I starten af året var markedsføring i hænderne af museumsinspektøren som lavede tekster. Det største del af arbejde foregik via et firma som arbejder med online marketing. Ved siden af det er der de almindelige aftaler vedrørende centres brochurer, med pressen osv. 

Ultimo 2021 har centret en deltids markedsføringsansvarlig, som står for alt kommunikation. Inspektøren arbejder på teksterne, men vi gør alt internt i huset og bruger ikke firmaer fra København. Vi startede med at lave  en kommunikationsstrategi og branding og har nye hjemmesider til Den Gyldne Svane og Griffenholm. 

 

 

Image og kommunikation /////////////

Middelaldercentret har fået nyt image - nyt logo og nyt udseende udad til. Det nye image samler elementer fra Middelaldercentrets historie men samtidig skal det nye image også illustrere at vi træder ind i en ny periode. Hovedformålet er at samle alle - besøgende, reenactors, studerende, venner og forskere om det formål Middelaldercentret altid har fokuseret på: at vide, så autentisk som muligt, det daglige liv i en senmiddelalderlig købstad, samt at forske i forskellige emner indenfor middelalderen, at uddanne vores besøgende og gæster og være med til at afmystificerer vores fælles fortid og arv.

 

I begyndelsen af 2022 bliver det nye image blive rullet endnu mere ud.

 

En god kommunikation - både internt og ekstern - er nøglen til at dele budskabet og Middelaldercentrets formål samt at tiltrække målgrupperne til at besøge og samarbejde med centret, hvad enten det er et 1. gangs besøg eller et lannegsigt rejse.

Den eksterne kommunikation vil mest fokusere på sociale medier, og tiltrække nye gæster til Centret.

Sociale medier tal i slutning af november 2021 /////////////

 

– 15.6K Facebook page likes

– 3.00K Instagram followers

– 2.79K Youtube subscribers

Facebook

 

Gender: 57.5% women, 42.5% men

 

Age: 25-45

 

Top locations: Nykøbing Falster 8.1%, Copenhagen 6.7%, Næstved 2.7%

 

Top countries: Denmark 71.8%, Germany 4%, Italy 2.9%

Instagram

Gender: 62.9% women, 37.1% men

 

Age: 25-45

 

Top locations: Copenhagen 5.9%, Nykøbing Falster 1.4%, Odense 0.8%

 

Top countries: Denmark 23.5%, United States 6.5%, Germany 5.7%

Youtube

Gender: 30.4% women, 69.6% men

Age: 25-45

Top countries: India, United States, Denmark

Top languages: English

Hjemmesider (1. Jan - 30. nov)

Users: 76,415

Sessions: 118,173

Page views: 449,024

Bounce rate: 48.26%

Language - Users

DA - 66.29%

DE - 6.23%

EN - 8.92%

Andre (NL, SE, FR, IT) - 18.56%

Buebanen_MC04.jpg

Formidling og årsprogram

Formidling og årsprogram

I 2021 herskede corona stadig og regeringens restriktioner, påvirkede igen vores formidling.

I tre måneder, fra maj til og med juli, har vi kontrolleret og godkendt 18.968 coronapas. Vi måtte fortsætte med sprit og skilte i Sundkøbing. Der var stadig arealkrav og forsamlingsforbud, som vi skulle tage hensyn til i formidlingen. Det resulterede blandt andet i, at bliderne kun kunne fyres af for et bestemt antal mennesker ad gangen. 

Vi prøvede at løse det med at lægge flere blideskud ind i løbet af dagen, så der var så mange som muligt, som kunne se det.

Desværre skete der det uheldige, at vores lille blide brød sammen i maj, så resten af sæsonen havde vi kun en blide at fyre af. Det gav lidt logistiske problemer, men de blev løst.

Corona medførte også en helt ny opgave, nemlig tjek af gæsternes coronapas inden de kom ind i centret.

Det krævede lidt ekstra mandskab og gav lidt flaskehals i indgangen. Men gæsterne tog godt imod det.

11. juni var en stor dag. Arealkrav og forsamlingsforbud blev ophævet, og vi kunne endelig afholde turneringer igen. Til stor glæde for publikum, men bestemt også for de ansatte. Turneringerne havde været meget savnet i vores hverdag.    

 

D. 15 maj havde vi vores årlige pilgrimsvandring. En meget coronavenlig aktivitet, der kan  holdes god afstand. Flere havde fundet vej til vandringen, der gik fra Krønge kirke til domkirken i Maribo.

Vores temaer startede i uge 27, hvor Jorge viste sin trykpresse frem. Jorge er en meget engageret frivillig (som ved redaktionens slutning er blevet ansat), der sammen med vores tømrer Ben har rekonstrueret Gutenbergs trykpresse. Vi lavede skrædderen om til trykkeri, hvor Jorge fortalte om trykkeriets historie og demonstrerede trykkeriets kunst.     

Uge 28 stod i medicinens tegn. En af vores frivillige er en habil middelalderlæge, eller bartskærer som det hedder i middelalderens sprog, og han og hans kone fortalte om middelalderens lægekunst. De demonstrerede også nogle behandlinger, blandt andet middelalderens kirurgi, hvilket ofte giver anledning til gysen blandt publikum.

Sommerens højdepunkt var i uge 29, hvor den tjekkiske falkonergruppe, Falconia, 2 gange om dagen, viste deres fantastiske show med både falke, heste og jagthunde. 

Det var lidt et tilløbsstykke og der dannede sig nogle betragtelige køer foran indgangen.      

I løbet af dagen kunne fuglene ses i deres meget flotte medbragte telt.

Uge 30 handlede om mad. Den svenske gruppe Carnis kom og lavede middelaldermad i husene, og vores egen madmor, Lotte, huserede i bryggerset med de lidt finere retter. I den forbindelse havde vi dagligt et madshow, hvor vi formidlede hvad man spiste, alt efter hvilken stand man tilhørte. Lige fra den rige adel til den fattige tigger.

I uge 31 var temaet handel. Hvad handlede hvem med og hvordan transporterede man det. Vi havde Kåre Johannessen på besøg i den uge, hvor han havde et dagligt foredrag om handel.

Vi havde inviteret forskellige håndværkere, der kunne vise deres håndværk og fortælle om hvem de solgte til. Den almindelige borger, men også til købmanden, som kunne eksportere det videre.

Som noget nyt prøvede vi at holde aftenåbent hver onsdag i juli måned. Vi havde åbent til 20:30, og de frivillige fortsatte med at være i dragt og lavede deres aftensmad på middelaldervis. Vi havde en aftenturnering og sluttede af med et ildskud. Et tiltag vi vil gentage i 2022.

Sommeren igennem havde vores tækkemand dragt på og tækkede et af bådhusene i åbningstiden. Det var meget populært hos vores gæster.

Vanen tro havde vi åbent i efterårsferien med masser af frivillige, aftenturnering i fakkelskær, ildblide og fyrværkeri. I år også krydret med lidt teater.

Julemarkedet blev afholdt i sidste weekend i november og det var som vanligt julepyntet i byen og husene fyldt med alt fra syltede rødbeder til glaskunst.

Desværre var det en meget, meget våd weekend. Der var vejret ikke lige med os.

DSC_3122.jpg
Middelaldercentret - Sundkøbing.jpg

Frivillige /////////////

Ligesom i 2020 har vi valgt ikke bruge vores levende formidling både som førstepersons og som tredje persons fortolkning. Det var nemmere til vores gæster men det betød at mange frivillige kunne også nemmere deltage i vores fortolkning. 

Normalt afholder vi to begynderkurser for nye frivillige i foråret, af en weekends varighed hver. Pga corona blev alt aflyst i 2020, og vi valgte kun at tage de frivillige ind, som var gået glip af kurset i 2020. Vi kunne kun have 10 ad gangen p.g.a. forsamlingsforbud, og vi kunne ikke lade dem overnatte. Vi nedskalerede kurset, så det kun var af en dags varighed og have det ene hold lørdag og det andet søndag.

Sidste weekend i april var der arbejdsweekend. En årligt tilbagevendende begivenhed, hvor vores frivillige kommer og hjælper med at klargøre til åbning. Der var meget stor tilslutning, og vi fik lavet en masse.

Tilslutningen af frivillige i løbet af sæsonen var lidt mindre i forhold til tidligere år (2020 undtaget)

Corona spøgte stadig, og selvom mange restriktioner var ophævet til højsæsonen, var folk stadig forsigtige. At vi forlangte coronapas og ugentlige test, har sikkert også holdt nogle tilbage.

Corona har også været årsag til, at vi har set færre af vores udenlandske reenactorgrupper. Der var besværlige indrejserekstriktioner, som gjorde at mange valgte at udskyde besøget til verden blev lidt mere normal. Det håber vi den er i år, så vi kan se flere af vores dygtige reenactorere.

I august holdt Guldborgsund Gildet deres årsmøde og her blev der valgt ny formand. Den nye formand er Morten Hald. Morten har tidligere været formand, så han ved hvad det går ud på.

I efteråret afholdt de frivillige workshop, hvor de kan komme og få undervisning i diverse emner. Fx skosyning og pileflet.

Selvom corona har bevirket lidt færre frivillige i år så har der stadig været nok til at give gæsterne en levende by i højsæsonen og vi sætter stor pris på vores frivillige.

Frivillige
MC_falcons01_edited.jpg
22 Juli 2021 (43).jpg
6 Juli 2021  (22).jpg

Lavsæson maj - juni /////////////

Hele lavsæson har vi haft færre gæster. 

 

Midt i maj gik vores lille blide i stykker. Der arbejdes på at skaffe fondsmidler til at bygge en ny blide, da bliden er vores varetegn, og vi altid skal kunne demonstrere en kastemaskine. 

 

Højsæson /////////////

Vi har haft en god højsæson. Vi blev godt besøgt af gæster men også af frivillige og reenactere. Med hjælp af en pulje af Slot og Kulturstyrelsen kunne vi organisere en rigtig fuld program i ugerne 29 og 31. 

Sæson 2021

14. Juli, uge 28 (medicin): 666 gæster, 37 i aften

21. Juli, uge 29 (falkoner): 1.379 gæster, 115 i aften, 300 ved falkeshow, 250 ved bliden

28. Juli, uge 30 (mad): 1.096 gæster, 97 i aften

20. Oktober, uge 42: 814 gæster, 248 i aften, 400 ved turnering

DSC_1852.jpg

Lavsæson august - september /////////////

Umiddelbart kørte vores sensommer godt. Men fordi vi ikke altid have nok frivillige eller udenlandske grupper, besluttede vi at tilbyde gæster på rolige dage en gratis kop kaffe.  

 

Efterårsferie /////////////

Uge 42 husker vi som en meget våd uge hvor det regnede hver dag. Men vi fik lige så mange gæster som budgetteret.  Der var mange som spiste i Gæstgiveriet, især om onsdagen, og onsdagens aftenprogram var en stor succes. 

DSC_4138-Edit.jpg
En meget våd uge i efterårsferien

Dannelse /////////////

Dannelsesrygsækken havde sit sidste år i 2021. Vi havde derfor fornøjelsen af alle 6. klasser i Lolland og Guldborgsund kommune til et forløb i Griffenholm.

Mie og Carsten, der har været tovholdere på forløbene i Griffenholm stoppede begge umiddelbart før forløbene gik i gang. Vi ansatte derfor Ana Rodrigues og Anna-Sophie Valentin Sørensen til at varetage de mange skoleklasser. Udover de to tovholdere deltog vores 3 AFS udvekslingsstuderende også.

Der var 608 elever igennem plus 61 lærere. 

Vi foretog løbende mundtlige evalueringer med lærerne og tilbagemeldingerne var meget positive. Lærerne føler at eleverne får meget ud af forløbet – måske ikke nødvendigvis bogligt, men der kommer mange sociale forhold i spil samt brug af evner, som fordybelse, langsomhed og ordentlighed, der kan være svære at implementere i en almindelig undervisning.

Griffenholmforløbet supplerer således den almene undervisning ganske godt.

Dannelsesrygsækken skal evalueres i 2022, og derefter er det op til byrådet om ordningen skal fortsætte. 

Vi har været meget glade for Dannelsesrygsækken, og føler at det er givende for både elever men også for os som institution. Vi får et godt kendskab til skolerne og gode kontakter til lærerne. Eleverne får en ganske særlig oplevelse, og læring på en ny og anderledes måde.

Udover Griffenholm, som jo er vores nyeste tiltag, har vi også vores almindelige skoletjeneste. Corona har igen i 2021 påvirket os, og i foråret var der ganske stille i skoletjenesten. 

Skolerne kom dog tilbage og efteråret var mere eller mindre almindeligt i forhold til besøgende skoleklasser.

Vores rundvisning Byens borgere er stadig den mest populære, men også Teknologiparken er godt booket samt spil og leg, der giver både fagligt indhold og mulighed for bevægelse og deltagelse. 

Kort før jul indgik vi en mundtlig aftale med Sundskolen om at lave en samarbejdsaftale, og dette arbejdes der videre på i 2022.

 

I foråret og efteråret 2021 havde vi besøg af studerende fra lærerseminariet i Vordingborg, til nogle workshops. De fik en dybdegående rundvisning med Thit, der fortalte om vores formidlingsprincip og undervisningsmetoder. Senere kom de tilbage og fik lov at deltage aktivt. Vores formidler Elisabeth samt et par frivillige fra tekstillauget, underviste i spinding, kartning og de fik forevist væven. 

Vi gentog programmet senere på året med et andet hold.

Disse længerevarende forløb for lærerstuderende var rigtig gode, og det er vigtigt for os, at de skolelærer, der kommer ud på skolerne, kender til os og derved vil huske os, når de skal lave et forløb om middelalder eller håndværk. 

Faciliteter /////////////

Der er meget vedligeholdsefterslæb. Middelaldercentret har rigtig mange faciliteter. En stor del er fra den gang vi havde flere medarbejder. Vi har for eksempel forskellige værksteder vi ikke bruger så meget mere på grund af personalemangel og viden. På feltet, i Sundkøbing, er der mange hus som skal repareres. Middelaldercentret skal tage beslutninger, hvad skal erstattes hvornår og hvorfor. 

 

Griffenholm /////////////

Griffenholm har to escape rooms - Biblioteket og Laboratoriet, som kan bookes via Griffenholms nye hjemmeside. 350 deltagere brugte dette i løbet af 2021. Et 3. escape room bygges i 2022, og skal være klar til de første bookinger i marts. Fordelingen ser således ud:

 

Maj - 21

Juni - 23

Juli - 29

August - 25

September - 31

Oktober - 104

November - 103

December - 14

Dannelse
Faciliteter
Griffenholm

Samarbejder og
projekter

Samarbejder /////////////

Middelaldercentret har intensiveret samarbejdet med forskellige partnere. Der er god kontakt med Guldborgsunds Kommunen om forskellige emner. Også kontakten med kulturlederne i kommunen er aktiv. I november var Middelaldercentret medorganisator af to kulturpolitiske vælgermøder; et i Guldborgsund Kommunen,og  et i Lollands Kommunen. De andre medarrangører var Ensemble Storstrøm, Fuglsang Kunstmuseum Museum Lolland-Falster og Teater Masken.  I fremtidige projekter søger vi gerne samarbejde på tværs af Lolland-Falster. 

Middelaldercentret er også medlem af Vores Nykøbing. Via dem har vi nogle gange været aktiv i Nykøbings Gågade. Vi er også medlem af Nykøbings Turistforening. 

Visit Lolland-Falster (VLF) bliver en større samarbejdspartner de kommende år. VLF hjælper os med gæstundersøgelser, men også, via Femern Change Projektet, at udvikle planer og knowhow til fremtidens turisme. 

Vi samarbejder med to Middelalderevents: Næstveds Søjler og Birgittafestival i Maribo. 

Vi har været i tæt kontakt med Organisationen Danske Museer (ODM) og VPAC netværket. Der er også et netværk af Historiske Værksteder i Danmark, men de har ikke været meget aktive. 

Takket EU projektet Kulkit har vi haft en aktiv udveksling med “ GeschichteserlebnisraumRoter Hahn” i Luebeck. Det har været en utroligt effektivt måde at se over hinandens skulder og sammenligne to centre med hinanden på mange måder. Projektet er forbi, men vi undersøger muligheder for mere samarbejde med det nærværende del af Tyskland. 

Museumsdirektøren er også direktør i EXARC; museumsinspektøren er bestyrelsesmedlem i organisationen.

Museumsinspektøren er ligeledes bestyrelsesmedlem i IMATL - International Museum Theatre Alliances. 

 

Projekter /////////////

Bliden

I maj 2021 gik den lille blide i stykker. Den var startskuddet til Middelaldercentret i 1989 og har troligt skudt hver dag i sæsonen siden da. 

Vi har stadig vores store blide, som vi demonstrerer dagligt, men den er efterhånden også af ældre dato, og det er derfor på tide, at vi tænker på fremtiden.

Der er derfor blevet arbejdet med ansøgninger til at finde fondsmidler til at bygge en ny blide. Denne vil vi gerne bygge i vores åbningstid, så gæsterne kan følge med i projektet. Samtidig vil vi gerne lave det til et samskabelsesprojekt, hvor lokale skoler og institutioner indgår som en naturlig del af projektet. Sundskolen vil være en naturlig samarbejdspartner ligesom børnehaverne i Sundby. Vi ønsker derudover også at give elever på skoleophold på CELF en mulighed for at prøve kræfter med det gamle håndværk.

 

Griffenholm vol. 2 – et formidlingshus

I slutningen af 2020 gav Guldborgsund Byråd 1,6 mio kr. til at vi kan opføre et livshistoriehus – et formidlingshus i den gamle daglejer, hvor det kan bygge bro mellem Griffenholm og Sundkøbing. Huset skal til den ene side være et orangeri og til den anden side en middelalderlig bindingsværksbygning. I huset vil det være muligt at lave forløb hele året, og på den måde udvide vores skoletjeneste til at være en helårsskoletjeneste. Der skal også oprettes små fælleshaver, som institutioner og skoler kan passe og pleje, og på den måde lære, ikke kun om historiske planter og mad, men også om biodiversitet og bærerdygtighed.

Vi fik i sensommeren 2021 bevilliget 500.000 kr. fra Augustinusfonden til indhold i Livshistoriehuset. Det er begyndelsen, men der skal fondes flere midler, før projektet kan gå ordentlig i gang. 

Samarbejder
Projekter

Bilag: Bestyrelsen /////////////

Bestyrelsen af den selvejende organisation Middelaldercentret var i 2021: 

  • Direktør Michael Bang, Formand

  • Skovridder Poul Schreiner Hansen, Næstformand

  • Museumsinspektør Poul Grinder-Hansen

  • Konsulent Henrik Høegh

  • Associeret Professor Flemming Sørensen

  • Områdeleder Pia Bach, Medarbejderrepræsentant

  • Byrådsmedlem Ole K. Larsen

  • Byrådsmedlem Camillo Krog

 

Bilag: Økonomiske nøgletal & Besøgstal /////////////

Årsregnskabets hovedtal er:

Bilag: Bestyrelsen
Nøgletal & Besøgstal

Resultatopgørelse

Indtægter

 

Tilskud

Øvrige indtægter

Entreindtægter

Butik

Cafe og Gæstgiveriet

Kompensationer, Covid-19

Indtægter I alt

2020

 

3.607

355

1.351

196

0

1.803

7.312

2021

 

4.397

361

3.915

385

1.069

248

10.375

Omkostninger

 

Lønninger

Formidling

Forvaltning

Administration 

Butik

Cafe og Gæstgiveriet 

Finansielle omkostninger 

Medfinansiering Griffenholm

Omkostninger I alt 


Årets resultat

2020

 

4.342 

170 

974 

1.460 

129 

212

0

7.287

 

25

2021

 

6.006

451

876

1.412

198

519

207

0

9.669

706

Balance

Aktiver

Materielle anlægsaktiver 

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt 

 

Passiver

Egenkapital

Gæld i alt

Passiver i alt

2020

 

10.773

555

11.328

5.198

6.130

11.328

2021

 

10.773

485

11.258

5.904

5.354

11.258

Besøgstal

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

1998

1997

1996

1995

1994

1993

1992

1991

33,488

19,112

36,055

34,836

39,009

40,559

39,779

43,851

42,570

45,313

55,400

52,926

48,435

50,500

54,273

52,098

65,362

71,407

76,860

70,285

75,733

90,000

110,000

104,000

97,000

90,000

70,000

40,000

34,000

27,000

20,000

aars2021_03.jpg
aars2021_02.jpg
bottom of page