top of page
kort_MC_header01.jpg

Skoletjenesten

Oplev middelalderen helt tæt på!

Middelaldercentrets skoletjeneste tilbyder forløb for børnehaver, institutioner og alle klassetrin i folkeskolen. Vores undervisningsforløb er tilrettelagt og opbygget omkring den nye skolereforms retningslinjer og inddrager Fælles Mål, pædagogiske læreplaner, og alle vores undervisningsforløb tilgodeser kravet om “den åbne skole”.

 

Flere af vores forløb er tværfaglige og kan således dække et bredt spektrum af undervisning. Vi er ligeledes villige til at tilrettelægge forløb eller omvisninger, så de passer til det emne, I arbejder med. Kontakt os gerne for en snak om hvilke muligheder, der er for individuelle forløb.

Rulle ned for mere information om de forskellige forløb samt booking, eller gå til vores vidensside, Middelalderakademiet.

Praktisk Info

Entré, rundvisning og brødbagning: 85 kr./elev, 2 lærere gratis pr. Klasse. Minimum 15 elever.

(Kun efter reservation. Kontakt os for at høre mere.​)

Se dagens program her. Ridderturneringen tager ca. 40 minutter. 

 

Klik på billedet og download brochuren (PDF 4.9MB).

Middelalderakademiet logo
LeafletMC.jpg
MC 13 Juni  (58).jpg
MC 13 Juni  (58).jpg
VPAC_logo_WHITE_RGB.png

Middelaldercentret i Nykøbing F. har gennem mere end 30 år formidlet nordisk middelalderkultur til skoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner, og til besøgende fra ind- og udland. I rammerne af købstaden Sundkøbing demonstreres og fortælles bl.a. om søfart, markedshandel, håndværk og forsvar. I Teknologiparken kan man stifte bekendtskab med middelalderens opfindelser og mekaniske nyskabelser, og i Den Magiske Skov møder man skikkelser fra folketroen. De mægtige krigsmaskiner, bliderne, demonstreres dagligt, og feltet byder på diverse prøv-selv-aktiviteter, og næsten hver dag afvikles storladne turneringer. Tilgangen er eksperimenterende og vi fokuserer på 1400-tallets teknologi og håndværk. 

 

Middelaldercentret tilbyder en bred vifte af aktiverende forløb, primært rettet mod undervisningsgrupper. Byens befolkning består af specialuddannede erfarne formidlere, der i rollen som f.eks. rebslager, smed, trædrejer eller klædefarver giver deltagerne en indføring i dagligdagen i de danske byer i starten af 1400tallet. Pædagogiske aktiviteter tilpasses den enkelte gruppes alderstrin og forudsætninger.

Middelaldercentret - Byens borger
middelalderakademiet01.jpg

Livet på Kalmarunionens tid

Kom med en af byens borgere rundt i Sundkøbing, mød de handlende, håndværkerne og måske ridderen.

Eleverne får et unikt indblik i livet på Kalmarunionens tid, samfundsstrukturen i en middelalderlig købstad og en forståelse for historien gennem samtale med en af Sundkøbings borgere. 

 

Hvis I arbejder med et specifikt tema, kan dette aftales forud for rundvisningen, således at fokus kan være på dette emne. Fokus kan blandt andet være ”Ret og straf”, ”Hverdagen”, ”Tro og overtro” osv.

Booking og spørgsmål

Tina Scheel: tina@middelaldercentret.dk / 93 10 05 45

Den magiske skov

Gør historie- og kristendomsundervisningen nærværende og tag med en af Sundkøbings borgere på en tur i Middelaldercentrets magiske skov, hvor I kan møde vareulve, vampyrer, lygtemænd og helhesten.

 

Få indsigt i middelalderens åndsverden, der bar præg af den katolske kirke, men også af ældre sagn og myter. Hør om helgener, helbredende amuletter, om gengangeren og gravsoen og find ud af, hvordan det hele hænger sammen. Hvad betød religion og overtro for middelalderens mennesker - hvordan anså man livet og døden?

Booking og spørgsmål

Tina Scheel: tina@middelaldercentret.dk / 93 10 05 45

Wild Mushrooms_edited.jpg
Sundkoebing_MC20.jpg
Sundkoebing_MC20.jpg

Middelalderen på egen hånd

Gå på opdagelse i middelalderen. Hvis I lyst til selv at gå på opdagelse i middelalderen, har vi udarbejdet en info-jagt, hvor eleverne bliver sendt rundt i byen og skal snakke med borgerne for at finde svar på spørgsmålene.

Eleverne bliver udfordret i at tænke selvstændigt og i at samarbejde.

 

Der er udarbejdet materiale, som I kan bruge før og efter besøget på Middelaldercentret, og derved skabe et dynamisk undervisningsforløb. Link til forberedelsesmateriale her

Booking og spørgsmål

Tina Scheel: tina@middelaldercentret.dk / 93 10 05 45

Middelaldercentret_teknologi.jpg

Teknologi og leg

Gå i Leonardo da Vincis fodspor. På baggrund af middelalderlige manualer og bøger skrevet af datidens opfindere og ingeniører, har Middelaldercentret opført en teknologipark, hvor maskinerne er genskabt i fuld størrelse og kan ses og afprøves. Maskinerne er opstillet efter tema: vand, krigsteknologi, løfte- og hejseteknikker og ”evolutionære vildskud”.

 

Efter at have fodret og motioneret hjernen, skal kroppen bruges og historien ind under huden gennem aktiv leg.
Fritid var sparsomt i middelalderen men både børn og voksne legede, når der var en ledig stund, og megen teknologi er udviklet gennem leg og en legende tilgang til tingene. 

 

Forløbet varer ca. 75-90 minutter og afsluttes i tide til blideskud kl. 12:00

Booking og spørgsmål

Tina Scheel: tina@middelaldercentret.dk / 93 10 05 45

Middelaldercentret_teknologi.jpg
Griffenholm_skoler-1.jpg

Griffenholm

Griffenholm - jagten på det ukendte, er Middelaldercentrets nye skoleforløb, hvor eleverne skal samarbejde og via fem hovedbegreber; opdagelse, nysgerrighed, undren, fantasi og virkelighed, skal løse forskellige opgaver.

 

I kan besøge Griffenholm og hjælpe professoren og hans assistenter i deres arbejde med at finde og beskrive middelalderens fabeldyr...

Booking og spørgsmål

Tina Scheel: tina@middelaldercentret.dk / 93 10 05 45

Griffenholm_skoler.jpg

Et besøg hos Middelaldercentrets skoletjeneste styrker elevernes historiske bevidsthed og giver dem en bedre forståelse af deres egen kultur. 

Tidsrejser er for alle!

slide1.jpg

Kontakt os

Du altid er velkommen til at kontakte os med generelle spørgsmål.

message.png
phone-call.png
bottom of page